
Historiker Tom Devine om Skotland: Under COVID-19 føltes det som om, vi levede i en fuldstændig uafhængig stat
05.05.2021
.Ifølge skotsk historiker Tom Devine er forståelsen for, at Storbritannien er en union af ligeværdige parter, gået til grunde under Johnsons regering. Den totale fornægtelse af en skotsk rolle i Brexit-processen var et eksempel herpå, og den skotske regerings coronahåndtering, der var markant bedre end Englands, har kun hjulpet uafhængighedstanken frem i Skotland. Når landet i morgen går til parlamentsvalg er uafhængigheden derfor endnu engang højt på dagsordenen.
Interview af Bjarke Bach
I morgen er der parlamentsvalg i Skotland. Det er første gang siden Brexit trådte endeligt i kraft og coronakrisen indtraf, at skotterne går til stemmeurnerne. Valget bliver derfor formentlig præget af begge begivenheder. Derudover kan en stigende utilfredshed med regeringen i Westminster også komme til at kunne ses på valgdagen. Det er dog langt fra sikkert, at valget ender meget anderledes end seneste valg, hvor Skotlands Nationale Parti (SNP) akkurat ikke fik flertal.
Derfor har RÆSON talt med skotsk historiker Tom Devine for at blive klogere på valget, og hvorvidt Skotlands uafhængighed er indenfor rækkevidde eller endnu engang sparkes til hjørne.
RÆSON: Hvilken resultat forventer du til valget i morgen?
DEVINE: Jeg siger altid, når jeg bliver spurgt ind til fremtiden, at fremtiden ikke er mit bord. Jeg er historiker. Men hvis jeg skal spekulere over det, så virker meningsmålerne til at indikere, at SNP enten kommer til at misse eller kun lige akkurat opnå et overordnet flertal. Under alle omstændigheder vil der med hjælp fra de andre uafhængighedspartier være et sikkert flertal til at kræve endnu en folkeafstemning om uafhængighed i Skotland. Hvorvidt dette krav vil blive anerkendt af den dybt forstokkede regering i London, er en helt anden sag.
Argumentet fra den skotske regering har altid været, at Brexit er ikke bare en substantiel men en fundamental forandring af unionens grundlag. Det er uden tvivl den største politiske udvikling i Storbritannien siden Anden Verdenskrig
_______
RÆSON: Da Skotland tilbage i 2014 stemte nej til uafhængighed, blev folkeafstemningen på daværende tidspunkt præsenteret som en begivenhed, der kun ville finde sted en enkelt gang i denne generation, et synspunkt Boris Johnson har fremhævet gang på gang ved snak om en ny folkeafstemning. SNP virker dog til nu for alvor til at forfølge det parlamentariske fundament for en gentagelse. Hvor meget af det skyldes Brexit?
DEVINE: Udtrykket ”Once in a Generation” var kun et slogan, der nu bliver misbrugt. Det har intet juridisk holdepunkt. Jeg husker fx, at nationalisterne efter deres nederlag sagde, at det var højst usandsynligt, at der ville komme endnu en chance for uafhængighed, medmindre der var en substantiel forandring i forholdet mellem England og Skotland. Så argumentet fra den skotske regering har altid været, at Brexit er ikke bare en substantiel men en fundamental forandring af unionens grundlag. Det er uden tvivl den største politiske udvikling i Storbritannien siden Anden Verdenskrig.
Et af de mest fascinerede fakta fra en historikers synspunkt er, at fra midten af det 18. århundrede har unionen mellem Skotland og England været nærmest fuldstændig stabil. I det 19. århundrede var der enorme nationale revolutioner i det meste af Europa, og Irland blev uafhængig i starten af det 20. århundrede. Og i hele denne periode var Skotland fuldstændig roligt.
En af hovedårsagerne hertil, der stadig er relevant i dag, er, at selvom det engelske parlament Westminster i teorien kunne påtvinge Skotland dets vilje efter forgodtbefindende, så gjorde de aldrig det. Der eksisterede en form for respekt, en anerkendelse af, at det var et partnerskab mellem to historiske nationer. Der eksisterede en form for engelsk mådehold og respekt for den skotske rolle som et fuldbyrdet medlem af en ligeværdig union. Man kan endda argumentere for, at folkeafstemningen i 2014 var en anerkendelse fra David Camerons regering af, at forholdet basalt set stadig fungerede.
Der er sket en substantiel stigning i antallet af englændere, især dem der stemmer konservativt, som ikke ville være særligt foruroliget ved tanken om, at Nordirland eller Skotland forlader Storbritannien
_______
Under Boris Johnsons regering er det engelske mådehold gået til grunde, og i stedet har vi en stigende grad af begrænsning fra London. Afvisningen af at anerkende behovet for endnu en folkeafstemning er blot én manifestation af det. En anden manifestation var den totale fornægtelse fra Londons side af nogen som helst rolle for Skotland i Brexit-processen, og det skotske flertal for at blive i EU blev skamløst ignoreret. Hele tilgangen fra Johnsons regeringen har været respektløs. Skotterne er et stolt folkefærd, og denne respektløshed er blevet noteret. Det har været en vigtig faktor i styrkelsen af uafhængighedssagen, som nu står meget stærkere end før de første uafhængighedskampagne i 2014.
I starten af kampagnen i 2014 ønskede blot 32 pct. af skotterne uafhængighed. Inden valget var ovre, var tallet steget til 45 pct., pt. ligger det på 48 pct, og det toppede for få måneder siden med hele 58 pct.
RÆSON: Hvorfor har det konservative etablissement i Westminster mistet respekten for Skotland?
DEVINE: Det er delvist resultatet af konservatismens forandrede natur i England. Nogle er endda begyndt at kalde Det Konservative Parti for Det Engelske Nationalistparti. Det er en af de mest bemærkelsesværdige udviklinger, der har fundet sted siden 2014. Der er sket en substantiel stigning i antallet af englændere, især dem der stemmer konservativt, som ikke ville være særligt foruroliget ved tanken om, at Nordirland eller Skotland forlader Storbritannien.
Det er ikke længe siden, at Det Konservative Parti blev kaldt for ”Unionspartiet” og var den mest standhaftige forsvarer af den anglo-skotske union. Det har været definerende for de konservative gennem hele partiets historie, indtil for blot 5 og 6 år siden. Vi lever for alvor i en historisk periode uden fortilfælde. En af de primære faktorer, der forhindrer Boris Johnson og hans regering i at formilde skotterne, er, at højrefløjen af hans parti, den selvsamme del, der hjalp til med at igangsætte Brexit, er begyndt at anse Skotland som overprivilegerede med hensyn til den økonomisk støtte indenfor unionen. De finder Skotland ikke bare overprivilegerede, men utaknemmelige og overprivilegerede.
Cameron tillod i 2014 valget med det samme, fordi han betragtede Skotland som en nation med ret til selvbestemmelse, og han gav kontrollen over detaljerne for afholdelsen til skotterne selv. Der er fra mit perspektiv absolut ingen chance for, at Johnsons administration vil gøre det samme
_______
RÆSON: Johnson har tidligere nævnt sin ret til simpelthen at benægte skotterne en ny folkeafstemning, men hvordan ville en sådan beslutning fungere i praksis, hvis altså SNP kommer ud på den anden side af valget med et flertal?
DEVINE: Der går i øjeblikket uspecifikke rygter i den britiske presse om, at Johnson har besluttet sig for at forfølge en beroligelsespolitik i form af økonomiske goder til skotterne med henblik på at dæmpe deres utilfredshed. Særligt gennem større investeringer i infrastruktur og transportsektoren.
Min egen vurdering er, at det ikke vil være tilstrækkeligt. De eneste to ting, der kan bringe øget stabilitet til unionen, er en tilbagevenden, hvis det overhovedet er muligt, til den præ-2014 respektfulde attitude overfor Skotland og en anerkendelse af to nationer, der sammen skrev under på en traktat for over 300 år siden.
Man kan opdele tilgangen til unionen i Skotland i tre omtrent lige store dele: de engagerede unionstilhængere, de engagerede nationalister og så dem i midten. Hvis Johnson prøver at berolige nogen som helst med sin gulerod og gavmildhed, så er det midtersegment, han sigter efter. David Cameron tillod i 2014 valget med det samme, fordi han betragtede Skotland som en nation med ret til selvbestemmelse, og han gav kontrollen over detaljerne for afholdelsen til skotterne selv. Der er fra mit perspektiv absolut ingen chance for, at Johnsons administration vil gøre det samme. De kommer til at være hardliners på alle tænkelige måder.
RÆSON: Der virker til at være en markant holdning blandt skotske vælgere omkring, at COVID-19 krisen er blevet håndteret langt mere kompetent af den skotske regering end af Downing Street. Har det på nogen måde været med til at overbevise skotterne om, at uafhængighed er en mere valid mulighed end i 2014?
DEVINE: Det er endnu en faktor, der med garanti har hjulpet uafhængighedstanken. Jeg reflekterede over det, da jeg så førsteminister Sturgeons næsten daglige pressemøder i forbindelse med COVID-19. Det føltes som om, vi levede i en fuldstændig uafhængig stat. Selv engelske vælgere accepterer, at Skotland har håndteret krisen langt mere systematisk, effektivt og sobert. Den skotske regering har selvfølgelig begået fejl, men forskellen ligger i, at der ikke har været den samme konstante kaotiske ændring af både tilgang og policy, som har karakteriseret Downing Streets håndtering. Fordi sundhed er et område, det hører under det skotske selvstyre, har Holyrood været i stand til at vise deres værd. Men der er stadig betragtelige bekymringer bag kulisserne omkring den skotske regerings mange fejltag, særligt indenfor uddannelsesområdet og håndteringen af Skotlands historiske problem med fattigdom i visse dele af landet.
Brexit har fyret op under et større krav om skotsk uafhængighed, men på samme tid har det gjort startperioden på en sådan uafhængighed meget sværere
_______
RÆSON: Hvordan har Brexit påvirket uafhængighedstanken?
DEVINE: Brexit har fyret op under et større krav om skotsk uafhængighed, men på samme tid har det gjort startperioden på en sådan uafhængighed meget sværere. I teorien kunne man have en frygtelig situation, hvor Skotland efter uafhængighed befinder sig udenfor begge unioner på ubestemt tid. Vi har endnu ikke nogen fast aftale med EU og 60 pct. af Skotlands eksport går over grænsen til England. Det scenarie ville derfor være en katastrofe. Vi skal derfor lære af Brexit. Langt størstedelen af de økonomiske argumenter op til Brexitafstemningen var imod at forlade EU, men det britiske folk besluttede sig alligevel for, at de ville være uafhængige af Europa. Det var et klart bevis på, at økonomiske argumenter kun strækker sig så langt, før suverænitet, nationalfølelse og identitet tager over.
Det samme kunne hurtigt ende med at blive resultatet i Skotland. Der er en tro i Skotland på, at EU vil være hurtige til at byde Skotland velkommen igen ovenpå Brexit fadæsen, og derfor vil være villige til at få Skotlands medlemsansøgning hurtigt igennem. Men der er et centralt problem: Skotlands budgetunderskud er langt større end det juridiske krav for medlemskab i EU. Så der er ingen god udvej på den korte bane. Hvis uafhængighedssiden taber endnu en folkeafstemning, vil det efterlade en stor andel af skotterne som politisk forbitrede, men selv med en succesfuld uafhængighed vil der være en lang række barske år forude. Der vil være ingen vej uden om en kortvarig krise i form af besparelser på statsligt forbrug og muligvis øget beskatning. Spørgsmålet er, hvor lang tid denne traumeperiode vil vare, og om det skotske folk vil være villige til at gennemgå det for at ende et bedre sted på den anden side. ■
Hvis uafhængighedssiden taber endnu en folkeafstemning, vil det efterlade en stor andel af skotterne som politisk forbitrede, men selv med en succesfuld uafhængighed vil der være en lang række barske år forude
_______
Sir Thomas Devine (f. 1945) er skotsk historiker og forfatter af en lang række skelsættende værker om tidlig moderne skotsk historie. Han er anerkendt som en af Skotlands mest prominente intellektuelle. ILLUSTRATION: Førsteminister Nicola Sturgeon holder ét minuts stilhed til ære for sundhedsarbejderne i landet, Edinburgh, 20. april 2020. [FOTO: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix]