Maria Reumert Gjerding: Vi har brug for et landbrug, som fylder mindre men yder mere til samfundet

Maria Reumert Gjerding: Vi har brug for et landbrug, som fylder mindre men yder mere til samfundet

05.02.2021


Det er ubegribeligt, at regeringen halvandet år efter ‘klimavalget’ i 2019 nu lader sine politiske visioner for landbruget samle støv i en skuffe i Fødevareministeriet. Hvis regeringen tror, at det at skulle levere på klimapolitikken er en dårlig ting, har man totalt har misforstået opgaven. Både klimaet og landmændene har krav på en afklaring.



Kommentar af Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening

DET VAR EN VINDERSAG for regeringspartiet at melde sig ind i klimakampen. Det var den lette del. Nu er der brug for mod, ambition og lederskab til at fremlægge løsningerne, hvilket skærpes af, at der ikke er meget tid tilbage, før vi skal være i mål med en 70 procents reduktion af Danmarks CO2-udledninger i 2030.

Det er derfor også ubegribeligt, at regeringen halvandet år efter ‘klimavalget’ i 2019 nu lader sine politiske visioner og udregninger for, hvordan landbrugserhvervet skal bidrage, samle støv i en skuffe i Fødevareministeriet.

Kom dog ind i kampen. Det er jo det, vi alle sammen har ventet på, for netop landbruget er helt centralt i den spurt, vi er ude i for at nå vores klimamål om ni år. Der er så mange fantastiske muligheder for, at Danmark kan gribe udviklingen og tage den grønne førertrøje på. Desuden har landmændene ret til at kende rammerne for deres erhvervs fremtid.

For der kommer forandringer – også i landbruget. Landbruget råder over hele 60 pct. af vores samlede areal og står for knap en tredjedel af Danmarks samlede udledning af CO2. Erhvervet er samtidigt afgørende for tilstanden af vores vandmiljø og vores natur. Det fantastiske er, at vi stort set kan tilgodese alle udfordringerne med de samme få greb.

 

I dag bruger vi hele 80 pct. af landbrugsarealet til at dyrke foder til en ekstremt stor husdyrproduktion i stedet for føde til mennesker. Det er udsigtsløst. For det er helt afgørende for klimaet, at vi både spiser og producerer langt mindre kød
_______

 

DE GREB BESTÅR I at reducere landbrugsarealet, reducere det landbrugsareal vi bruger til at producere foder til dyr og dermed også husdyrproduktionen og producere flere plantebaserede fødevarer direkte til mennesker.

I dag bruger vi hele 80 pct. af landbrugsarealet til at dyrke foder til en ekstremt stor husdyrproduktion i stedet for føde til mennesker. Det er udsigtsløst. For det er helt afgørende for klimaet, at vi både spiser og producerer langt mindre kød. En række af verdens ledende forskere i bæredygtig fødevareproduktion anslår via EAT-Lancet [forskningsprojekt om bæredygtig kost, red.], at vi skal reducere vores kødindtag med ca. to tredjedele for at holde os inden for planetens tålegrænser. Det skal vi naturligvis tage alvorligt.

Vi skal derfor omstille vores fodermarker til nye typer innovative landbrug, der producerer mad til mennesker, og som samtidig binder kulstof fra atmosfæren i stedet for at udlede det. Disse typer landbrug hedder skovlandbrug, og her satser man på flere typer afgrøder og kombinerer afgrøder fra træer og buske med markafgrøder. I disse systemer integreres husdyrproduktionen, hvor dyrene fungerer som nyttedyr og har en reel funktion.

Fx spiser høns nedfaldsfrugt i frugtplantager og grise vender jorden og sørger for, at intet går til spilde. Her er ikke brug for sprøjtegifte eller rydning af gamle diger og træer. Skovlandbrug arbejder sammen med naturen fremfor imod den. Det er en af de bæredygtige produktionsformer, der også er fokus på fra EU-Kommissionen, fordi der både er brug for landbrug, der kan være med til at løse klimakrisen, men også landbrug der kan stoppe den mindst lige så alvorlige biodiversitetskrise.

 

Med vores forslag vil svineproduktionen blive halveret i 2030. Kvægbestanden kan opretholdes med omkring 80 pct.
_______

 

DET NÆSTE SKRIDT i omstillingen af dansk landbrug mod vores klimamål handler om vores husdyr. Først og fremmest skal vi sikre, at vi er selvforsynende, når det gælder husdyrfoder. Derfor skal den store sojaimport ophøre. For vi kan naturligvis ikke være årsag til, at andre og mindre retskafne lande brænder deres natur og skove af for, at vi kan fodre fx danske svin.

Derudover skal vi ikke længere fodre vores dyr med foderkorn, men derimod med græsprotein. Ved at lægge kornmarker om til græs, får man gevinst på flere parametre. Græs giver et langt større udbytte i form af biomasse og protein per hektar end korn. Vi anslår, at Danmark ved at dyrke ca. 350.000 hektar græs ud over det, der er i dag, vil reducere klimabelastningen fra landbruget med 5 pct. uden at reducere de samlede udbytter.

Det vil være en stærk hjælp til vores fjorde og havområder, der stadigt oftere gisper efter ilt, fordi der udledes enorme mængder kvælstof fra de dyrkede marker. Den øgede græsproduktion vil med et slag bringe Danmark tættere på at nå EU’s mål om et rent vandmiljø i 2027. Og som endnu en kæmpestor gevinst, vil pesticidhandlingsplanens mål nås, fordi der bruges forsvindende lidt sprøjtegift i græs – økologisk dyrket eller ej.

Vi skal også passe på vores egen natur. Det vil vi med en reduceret husdyrproduktion og en ændret arealanvendelse også gøre. Vi har sammen med Landbrug & Fødevarer foreslået at tage 100.000 hektar klimaskadelige lavbundsjorder ud af landbrugsproduktionen, men derudover foreslår vi i Danmarks Naturfredningsforening, at yderligere ca. 350.000 hektar jorder – herunder de sidste 70.000 hektar lavbundsjorder – skal ud af landbrugsdriften.

De skal i stedet udlægges til urørt skov og produktionsskov. Der skal være arealer med ekstensiv græsning, mens andre egnede arealer skal understøtte klima, miljø og biodiversitet ved at lade kvæg, vildheste og grise leve vildt hele året på arealet og skabe en tilstand af vildhed, der bidrager til et landskab med græsland, kær, vådområder, lysåbne skove og krat.

Der vil stadig være plads til en stor husdyrproduktion i Danmark. Med vores forslag vil svineproduktionen blive halveret i 2030. Kvægbestanden kan opretholdes med omkring 80 pct. Det vil til gengæld være animalske produkter med en markant bedre klimaprofil.

Ved at gennemføre vores forslag vil landbrugets udledninger nemlig være reduceret med tæt på 60 pct., og vi vil have fremtidssikret et bæredygtigt dansk landbrug.

 

En grøn omstilling af landbruget behøver hverken at koste arbejdspladser eller konkurser, men vil tværtimod skabe de nødvendige forudsætninger for at de næste generationer har en klode med et klima og en natur, de kan leve på og i
_______

 

HVIS REGERINGEN TROR, at det at skulle levere på klimapolitikken er en dårlig ting, mener jeg, man totalt har misforstået opgaven. Jeg taler med masser af landmænd, der lytter til den voksende bekymring i samfundet for vores natur, vores drikkevand og for klimaet.

Landmænd, der gerne vil bidrage, men mangler de rammer eller værktøjer, der skal til for at gå fra den nuværende produktion til en driftsform, der tager de nødvendige hensyn til samfundets fælles goder. Det glæder mig, for det er de landmænd, der er rygraden i fremtidens landbrug. Det er de landmænd, vi skal støtte gennem for eksempel den grønnere landbrugstøtte, der forventes vedtaget i år.

Den omstillingsplan, jeg her har udrullet, kan blandt andet finansieres gennem den milliardstore EU-landbrugsstøtte. De milliarder af skattekroner, der i dag bruges på fx at støtte nye store staldanlæg for at fastholde en ørkesløs masseproduktion af husdyr skal i stedet bruges til at forme et fremtidssikret, bæredygtigt og konkurrencedygtigt dansk landbrug, der aktivt bidrager til klima, natur og miljø. Et landbrug, der fylder mindre, men yder mere til samfundet.

En grøn omstilling af landbruget behøver hverken at koste arbejdspladser eller konkurser, men vil tværtimod skabe de nødvendige forudsætninger for at de næste generationer har en klode med et klima og en natur, de kan leve på og i.

Så nu kan fødevareminister Rasmus Prehn trygt tage sine papirer med løsninger op af den skrivebordsskuffe. Jeg forestiller mig, at de flugter ganske godt med vores fordi, der ikke er andre gangbare alternativer til at nå Danmarks klimamål i 2030. ■

 

[N]u kan fødevareminister Rasmus Prehn trygt tage sine papirer med løsninger op af den skrivebordsskuffe. Jeg forestiller mig, at de flugter ganske godt med vores fordi, der ikke er andre gangbare alternativer til at nå Danmarks klimamål i 2030
_______

 

Maria Reumert Gjerding (f. 1978) er præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Hun er cand.scient. i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitet. Hun har tidligere arbejdet som konsulent og projektleder i det private erhvervsliv, og hun er forhenværende politiker for Enhedslisten, hvor hun blandt andet var ordfører på miljø- og klimaområdet. ILLUSTRATION: Mejetærsker i Wiltshire, England [Foto: bonzoWiltzUK/Flickr]