04.01.2021
.Vaccinerne er her, men det betyder ikke, at dette coronamareridt er ovre lige foreløbig. Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål om vaccinerne, og i Vesten vil for få mennesker vaccineres, mens for mange hverken vil acceptere nedlukning eller effektiv smitteopsporing.
NYHED! Som abonnent kan du nu lytte til udvalgte artikler fra RÆSON. Lyt med her:
Af Uffe Gardel
I slutningen af november interviewede journalist, Lone Frank, fra Weekendavisen en af de danske vaccineforskere, Ali Salanti. I podcasten, der mere havde karakter af kaminpassiar end interview, fastslog Lone Frank, at der bestemt ikke ville komme nogen COVID-19-vaccine til jul. Der ville i hvert fald gå et år, sagde hun. Ali Salanti mente dog, at det ville gå lidt stærkere. Lone Frank foreslog herefter, at der måske ville gå et halvt år? ”Deromkring”, svarede Salanti.
Spådommen overlevede ikke længe. Podcasten blev udgivet 30. november, og bare to dage senere, den 2. december, godkendte Storbritannien som det første land i verden Pfizer/BioNTechs vaccine. Tre dage før jul kom der grønt lys fra EMA, Det Europæiske Lægemiddelagentur.
Jeg skriver ikke dette for at hænge Lone Frank eller Ali Salanti ud, men fordi historien tjener som advarsel mod spådomsvirksomhed. Den illustrerer også, hvor hurtigt vaccinerne er kommet. I Danmark og resten af EU vaccinerer man nu, og nytårsdag meddelte Kongehuset, at også Dronning Margrethe er blevet vaccineret.
Nerverne sidder uden på tøjet hos EU’s ledere, og går man enegang [i vaccinekøb], får man problemer
_______
Mange vacciner at vælge imellem
Vaccinernes ankomst har straks drejet den offentlige opmærksomhed væk fra myndighedernes dårlige håndtering af anden smittebølge – se min seneste artikel for RÆSON – og over til helt andre spørgsmål: Hvorfor kommer vaccinerne ikke noget hurtigere? Hvordan kan det være, at vi i Danmark stadig ikke kan få vacciner, som Storbritannien og USA allerede har godkendt? Hvorfor kommer der så få vacciner hertil, og hvorfor har Danmark ikke bare købt dem selv?
Det sidste spørgsmål blev faktisk stillet af en journalist på regeringens pressemøde den 29. december og svaret var, at Danmark har valgt at følges med resten af EU. Vi kunne faktisk have gået solo: Israels eksempel viser, at også et lille land ville kunne købe de nødvendige mængder vaccine, selv på et ophedet vaccinemarked.
Det havde bare haft nogle politiske omkostninger, der kunne være blevet høje for et lille land som Danmark. Lige før jul bragte den tyske populæravis Bild en historie om, at Tyskland havde købt 20 millioner doser vaccine uden om EU-systemet. Ifølge den italienske, seriøse avis Corriere della Sera var historien – som ikke er sand – på nippet til at fremkalde en officiel, italiensk diplomatisk protest. Nerverne sidder uden på tøjet hos EU’s ledere, og går man enegang, får man problemer.
Der er dog en vis sandsynlighed for, at der bliver mange vacciner at vælge imellem og derfor nok til alle. Ifølge WHO er der i øjeblikket intet mindre end 60 vacciner under klinisk afprøvning. Heraf er 15 fremme ved fase 3-afprøvninger, altså i massetest, eller allerede godkendt til brug et eller flere steder i verden. Derudover forskes der på præklinisk niveau i 172 andre vacciner.
Vi ved heller ikke, om vaccinerne overhovedet vil standse epidemien. Det er muligt, at de forhindrer, at man bliver syg af coronasmitten, men ikke forhindrer, at man stadig kan smittes og give smitten videre
_______
Vaccinerne bygger på mange forskellige principper, og det er kun få af dem, som anvender genteknologi – dvs. er DFNA- eller mRNA-vacciner, som især på sociale medier har fremkaldt skepsis, og har krævet en særlig oplysningsindsats af myndigheder og eksperter verden over – se fx amerikanske CDC’s bidrag her. Flertallet af vaccinerne bruger klassiske, kendte teknologier som svækket virus eller protein subunit. Man kan læse mere om vaccineteknologier hos Lægemiddelstyrelsen, og en kortere og mere overskuelig oversigt over vacciner på vej kan ses her.
Hvad gør vaccinerne?
Der er en række ting, vi ikke ved om vaccinerne. Først og fremmest ved vi ikke, hvor længe de virker, og vi ved i sagens natur heller ikke, om de har langsigtede bivirkninger. De hidtil rapporterede bivirkninger er banale, men som den danske immunolog og vaccineforsker Christine Stabell Benn har påpeget (se her og her), så er der faktisk eksempler på, at vacciner på længere sigt har haft kedelige bivirkninger, der kan måles statistisk på befolkningsniveau. Samspillet mellem vacciner og det menneskelige immunsystem er nemlig temmelig kompliceret.
Således ved vi heller ikke, om vaccinerne overhovedet vil standse epidemien. Det er muligt, at de forhindrer, at man bliver syg af coronasmitten, men ikke forhindrer, at man stadig kan smittes og give smitten videre til andre. Vi ved i dag, at asymptomatisk smittede ikke smitter så let som symptomatiske. Men vi ved ikke i hvilket omfang, det vil gælde for vaccinerede.
I værste fald vil vi ikke kunne opnå ”flokimmunitet” med vaccinerne. Der har været en diskussion af, hvor stor en andel af befolkningen, der skal opnå immunitet, for at COVID-19-epidemien standser. Andelen afhænger af det såkaldte basisreproduktionstal, R0: det antal mennesker, som en smittebærer i gennemsnit giver smitten videre til. USA’s Anthony Fauci har angivet som et ”gæt-estimat”, at 70-85 procent af befolkningen skal vaccineres, før vi har flokimmunitet – men det forudsætter selvfølgelig, at man bliver immun af vaccinen.
Hvis man overhovedet ikke bliver immun, kan vi standse diskussionen om, hvorvidt det er en borgerpligt at blive vaccineret, for vaccination vil i så fald være noget, man først og fremmest gør for sin egen skyld
_______
Uden vaccine-immunitet kan vi også indsnævre diskussionen om hvem, der bør vaccineres. I Danmark begynder vi med at vaccinere dels særligt sårbare mennesker og dels sundheds- og plejepersonale, og det samme gør man mange andre steder i Europa, herunder Tyskland. I Italien kommer sundhedspersonalet først, og det samme gælder i USA, hvilket kan hænge sammen med, at begge lande har oplevet kritisk pres på sundhedssystemet. I Sverige har man, som i Danmark, valgt at begynde med at vaccinere plejehjemsbeboere, men det har allerede fremkaldt kritik fra hospitalsansatte, der advarer om, at man ikke har råd til at lade intensivafdelingerne bryde sammen.
Men man kunne også have gjort noget andet: I november skitserede Sundhedsstyrelsen i en rapport tre forskellige målsætninger, som ville føre til tre forskellige vaccinationsstrategier. Ville man beskytte kritiske samfundsfunktioner? Ville man mindske sygdom og død? Eller ville man hurtigt bremse epidemien? I det sidste tilfælde burde man begynde med at vaccinere de unge først, for de har flest kontakter og spreder derfor smitten mest. Det forudsætter bare igen, at de unge bliver smittefrie af vaccinen.
Kilde: ”Vaccination mod COVID-19: Planlægningsgrundlag for første fase af indsatsen”, Sundhedsstyrelsen, november 2020
Hvis man overhovedet ikke bliver immun, kan vi standse diskussionen om, hvorvidt det er en borgerpligt at blive vaccineret, for vaccination vil i så fald være noget, man først og fremmest gør for sin egen skyld. Endelig kan vi parkere diskussionerne om, hvorvidt der bør være særrettigheder til vaccinerede mennesker; skal de fx have lov at køre med bus uden maske? Skal de kunne gå til koncerter, som ikke-vaccinerede er udelukket fra?
Israel er klar med et sådant ”vaccinepas”, som i første omgang skal give adgang til turistområder ved Eliat og Det døde Hav, og i USA har Anthony Fauci spået, at vaccination vil blive et udbredt krav fra både hospitaler, skoler og private virksomheder. I Australien – som selv først begynder at vaccinere til foråret – vil regeringen angiveligt ophæve karantænekrav for indrejsende, som er vaccinerede, og det australske luftfartsselskab Quantas vil simpelt hen ikke flyve med ikke-vaccinerede passagerer.
I Europa er forbeholdene flere. I Tyskland har den socialdemokratiske justitsminister på forhånd afvist tanken om særrettigheder til vaccinerede, og hendes parti vil endda gå så vidt som at prøve at få det forbudt ved lov at forskelsbehandle ikke-vaccinerede. Det skyldes ikke kun, at man har en mistanke om, at vaccinerede stadig kan smitte andre. Det er også et spørgsmål om etik og borgernes forfatningsmæssige rettigheder, samt – hos venstrefløjen – om behovet for at opretholde en ”solidarisk lockdown” uden lempelser for nogen. I Danmark er debatten ikke rigtigt i gang, men CEPOS’ Martin Ågerup har allerede italesat vaccinepas som en ”tvangsvaccination” ad bagdøren, vi ikke bør ”acceptere” – altså helt i tråd med de tyske socialdemokrater.
For mange mennesker modsætter sig både nedlukning og den effektive smitteopsporing efter asiatisk model. Nedlukning betragtes som et indgreb i frihedsrettigheder, og smitteopsporingen som et indgreb i privatlivets fred
_______
Spørgsmålet om immunitet eller ej vil blive afklaret, efterhånden som der bliver forsket i det, og der vil muligvis også blive udviklet særlige vacciner, der retter sig mod at udrydde virus lokalt i næse og svælg – og dermed gøre det umuligt, at vaccinerede kan smitte andre.
Vaccinemodstanden
Derefter kommer naturligvis spørgsmålet om hvor mange, der overhovedet vil være villige til at lade sig vaccinere. Lige nu er vaccinemodstanden stor og voksende i en række lande. En international måling fra meningsmålingsvirksomheden Ipsos viste i december, at under to tredjedele af befolkningen i lande som Tyskland, Spanien og Italien var villige til at blive vaccineret – og kun 40 procent i Frankrig:
De vestlige demokratier sidder i saksen. Ifølge meningsmålingen vil de få svært ved at overtale tilstrækkeligt mange til at lade sig vaccinere. Og uden vacciner har vi åbenlyst svært ved at nedkæmpe epidemien: Alt for mange mennesker modsætter sig både nedlukning og den effektive smitteopsporing efter asiatisk model, som kunne have været et alternativ til nedlukning. Nedlukning betragtes som et indgreb i frihedsrettigheder, og smitteopsporingen som et indgreb i privatlivets fred. Og så må det jo gå, som denne graf viser, at det går:
Engelsk syge?
Senest har en ny virusvariant tiltrukket sig stor opmærksomhed: SARS-CoV-2 VUI 202012/01, som først blev observeret i Storbritannien, skal give samme sygdomsforløb som andre varianter, men gøre patienterne mere smittefarlige. WHO vurderer, at den nye variant smitter mellem 40 og 70 procent mere, og at basisreproduktionstallet, R0, stiger med 0,4; i WHO’s eksempel fra omkring 1 og op til 1,7.
Først blev varianten opdaget i Danmark, og det fik det ellers så restriktionssky Sverige til at lukke grænsen til Danmark. Herefter blev den nye variant også fundet i Sverige, hvorefter Norge lukkede de fleste grænseovergange til Sverige
_______
Reaktionerne har været dramatiske. Først blev varianten opdaget i Danmark, og det fik det ellers så restriktionssky Sverige til at lukke grænsen til Danmark. Herefter blev den nye variant også fundet i Sverige, hvorefter Norge lukkede de fleste grænseovergange til Sverige. Også Holland, USA og Australien har fundet den nye variant.
Hvis SARS-CoV-2 VUI 202012/01 i enhver henseende ligner andre former for SARS-CoV-2 bortset fra, at den har lettere ved at sprede sig, så vil den naturligvis ende med at fortrænge andre varianter; det er simpel darwinistisk udviklingslære. Og det vil øge kravet til hvor mange, der skal vaccineres for at opnå flokimmunitet – igen forudsat at folk ikke kan smitte, når de er vaccineret. I slutningen af december udgjorde den nye variant 0,8 procent af alle fundne tilfælde i Danmark, og varianten spreder sig fortsat, skriver Statens Serum Institut.
40 til 70 procents større smittefare er en stor stigning, men vi er stadig meget, meget langt fra en sygdom som mæslinger, hvis basisreproduktionstal ligger et sted mellem 12 og 18. Som et regneeksempel: Er vaccinerne 90 procent effektive og reproduktionstallet 2,5, skal 67 procent vaccineres. Stiger reproduktionstallet til 3, får vi først standset epidemien, når 74 procent har sagt ja til vaccinen.
Men det er alt sammen en lidt teoretisk diskussion, hvis hverken 67 eller 74 procent af Europas befolkning vil lade sig vaccinere. ■
Hvis SARS-CoV-2 VUI 202012/01 i enhver henseende ligner andre former for SARS-CoV-2 bortset fra, at den har lettere ved at sprede sig, så vil den naturligvis ende med at fortrænge andre varianter; det er simpel darwinistisk udviklingslære
_______
Lyt til artiklen her:
Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: Rom, 28. december 2020: En sygeplejerske holder en dose Pfizer-Biontech-Covid19-vaccine op for kameraet på vaccineringens første dag, hvor 9500 doser blev bragt ud til landets hospitaler: Sygeplejersker, læger og andet hospitalspersonale var de første i landet til at få vaccinen [foto: Samantha Zucchi/SIPA/Ritzau Scanpix]