
Energiforsker Dr. Harrison Fell: Bidens historiske klimalov er ambitiøs – men USA mangler infrastrukturen til at forløse den
26.08.2022
.”Jeg er bekymret for, om vi kan bygge al infrastrukturen, få alle de tilladelser og krydse alle de juridiske hindringer. Vi taler om transmissionsprojekter, der skal transportere strøm fra midten af landet til kysterne eller fra ørknerne i det sydvestlige USA til de mere befolkede områder i Californien. Det er gigantiske infrastrukturprojekter, der indeholder enormt mange forhindringer.”
Interview med Harrison Fell, lektor ved North Carolina State University og seniorforsker ved Columbia University. Af Nils Holm Peschcke-Køedt
Med The Inflation Reduction Act blev en omfattende og historisk lov indført af Biden-administration 16. august, der som titlen alluderer søger at modvirke inflationen ved at sænke statsunderskuddet, fastsætte medicinpriser og mest af alt: investere i grøn energiproduktion.
Med 369 mia. dollars afsat til energi- og klimaændringer, er det den største og mest ambitiøse klimalov nogensinde i amerikansk historie og et skridt i retningen mod at nå præsident Bidens mål om en CO2-reduktion på 50 pct. i 2030.
RÆSON har talt med økonom og energiforsker, Dr. Harrison Fell, om lovens økonomiske følger og dens praktiske implementering.
RÆSON: The Inflation Reduction Act adresserer bl.a. klimaforandringerne. Hvordan forsøger den at sikre en bæredygtig energiomstilling og reducere CO2-emissioner i USA?
HARRISON: Den primære måde, den forsøger at gøre det på, er ved kraftigt at subsidiere bæredygtige energikilder, især vind og sol, men også ved at forsøge at kickstarte brint. Loven har også ret betydelige tilskud til geologisk CO2-lagring.
Det andet aspekt, den virkelig forsøger at sætte gang i, er at skabe meget mere energieffektivitet i private hjem og bygninger med store tilskud til energieffektiviseringer i erhvervs- og boligejendomme.
Og så er den sidste vej. Med hensyn til CO2 er der en del inden for transportsektoren, med temmelig store subsidier til elektriske køretøjer. Men i takt med, at flere detaljer er kommet frem, er der helt sikkert nogle problemer i forhold til, om der vil være køretøjer, der kan kvalificere sig til disse tilskud, fordi der er noget ret restriktivt sprog i loven om, hvor materialer kommer fra og hvor produktionen af disse køretøjer skal finde sted. Så selvom tilskuddene er ret store, tror jeg, at det er den vinkel, der nok er det største spørgsmålstegn på dette tidspunkt.
Selvom der ikke er mange gode nyheder for amerikansk olie og gas i lovgivningen, tror jeg ikke, at der er noget, der viser, at olie- og gassektorerne vil blive kraftigt reducerede
_______
IRA bygger i høj grad på et skattefradragssystem, hvor det er guleroden frem for pisken, der skal sikre energiomstillingen – bl.a. gennem skattefordele til virksomheder, der producerer vedvarende energi og statstilskud til forbrugere, der køber fx elbiler, varmepumper og solceller. Hvad er fordelene ved et sådant system, og hvordan kan vi forvente, at energisektoren og private husholdninger vil reagere?
Jeg tror, at den primære fordel ved skattetilskudssystemet er, at det politisk er mere spiseligt i USA. At lave en cap and trade (markedsbaseret tilgang, red.), eller en hvilken som helst anden prissætning af CO2, er blevet forsøgt flere gange og har bare aldrig rigtig vundet indpas i USA. Tilskud ser ud til at være en langt mere politisk gennemførlig rute.
Den anden mulige fordel her er, at der er håb om, at dette ikke kun vil anspore til mere implementering, men at det også vil hjælpe med at forbedre teknologien. En direkte subsidiering af grøn teknologi giver måske en smule mere skub end fx at prissætte kulstof. Det er ikke rigtigt blevet empirisk vist, men det er bestemt noget, som fortalere for denne tilskudsmodel presser på for.
Og endelig, inden for elsektoren har vi nogle meget mærkelige prissætninger i hele USA og en masse ineffektivitet i denne prissætning. Økonomer peger ofte på, at afgifter på kulstof eller prissætning af kulstof er den mest effektive politik. Men på grund af disse forvridninger i elprissystemet, er der ny forskning, der viser, at disse subsidier måske faktisk ikke er så ineffektive, fordi de på en måde modvirker noget af den ineffektivitet, der allerede eksisterer i vores prissætning af elektricitet. Men det er et ret USA-centreret blik på, hvorfor tilskuddene måske virker her.
Hvis teknologien udvikler sig og priserne falder, vil det så modvirke fremtidig inflation eller energiprischok i USA?
Det er håbet. Ønsket er, at ikke kun udviklingen af disse teknologier, der forbedrer og gør dem mere pålidelige og sænker omkostningerne, men også den generelle bevægelse væk fra fossile brændstoffer og volatiliteten omkring dem, kan sikre mod fremtidig inflation forårsaget af de prisstigninger, vi for nylig har set i fossile brændstoffer.
I hvilken grad har socioøkonomiske overvejelser influeret det politiske arbejde? Frygter Demokraterne et De Gule Veste-øjeblik?
Det tror jeg bestemt har været en bekymring. Ideen om, at hvis vi beskatter kulstof eller prissætter det på en eller anden måde, og det så resulterer i stigninger i benzinpriser, elpriser og varmeregninger, kan det føre til et betydeligt tilbageslag fra vælgerne.
En måde at imødekomme disse bekymringer på er netop ved ikke at adressere CO2 – altså at hæve prisen på emissionsintensive aktiviteter og brændstofkilder – men i stedet forsøge at give en gulerod til de energikilder, der har en lavere udledning, hvilket forhåbentlig ikke kun reducerer CO2, men også på længere sigt reducerer energipriserne. Og derfor mærkes brodden af dette ikke direkte af forbrugerne. Det er dog stadig et spørgsmål, hvad det faktisk vil gøre ved elpriserne.
Jeg tror bestemt, at et De Gule Veste-øjeblik i USA, har været en bekymring for Demokraterne
_______
Hvordan påvirker The Inflation Reduction Act den amerikanske økonomi? Er bæredygtig energi også økonomisk bæredygtig?
Håbet er, at alle disse tilskud bliver betalt via nogle selskabsskatter, der ikke er en byrde for økonomien, og så nogle besparelser, der vil ske gennem nogle af sundhedsreformaspekterne i loven. Hvis vi kan beskatte virksomheder på en måde, der ikke bremser deres vækst synderligt, samt få en masse besparelser på vores massive udgifter til sundhedsvæsenet, så kan vi betale for meget af dette på en måde, der ikke belaster økonomien.
Men når du har et tilskudsbaseret system, kommer du uvægerligt til at betale for en masse ting, der alligevel ville blive gjort, og der vil være noget spild. Så det er ikke den mest effektive måde at gøre det på, men jeg tror, det er en politisk gennemførlig måde og en måde, der virkelig burde hjælpe vores omstilling – uden at ødelægge vores økonomi.
På nuværende tidspunkt tror jeg ikke, det vil give en stor forsinkelse på økonomien. Men det store spørgsmål er stadig, hvor meget emissionsreduktion, ren energi og infrastruktur vi virkelig vil få. For intet af dette er påbudt – det er alt sammen støttebaseret.
USA er den største olieproducent i verden, og der er blevet investeret enorme mængder penge i det. Hvordan adresserer Inflation Reduction Act olie- og gasindustrien, og hvilke konsekvenser står disse over for nu?
Det er faktisk nogle aspekter af The Inflation Reduction Act, der åbner nogle leasingområder og nogle sideaftaler, som øger rørledningskapaciteten for olie- og gasindustrien, men det var nødvendigt for at få akten igennem. Så akten præsenterer faktisk ikke kun en dyster fremtid for olieindustrien.
Den primære mekanisme, der er negativ på lang sigt for olie og gas – især gas – er de massive subsidier til sol, vind og geotermisk energi, som vil hjælpe med at forlænge kickstarten af de ikke-fossile industrier, der allerede er veletablerede i USA. Det vil virkelig skubbe dem længere, hvilket kommer til at sænke efterspørgslen på naturgas. Kombineret med en masse incitamenter til elektrificering i hjemmet, fx omlægning til varmepumper og andre energikilder i hjemmet, som ikke drives af gas.
Hvorvidt det vil være et stort problem for vores olie- og gassektor, tror jeg, tiden må vise. Vi er allerede begyndt på at omstille os til en verden, hvor vi i højere grad tænker på at eksportere vores naturgas til Europa og Asien, så dér tror jeg stadig, der er en kraftig vækst i efterspørgslen efter vores olie- og gassektor. I forhold til reducering af olieforbrug ligger potentialet i at forsøge at kickstarte elbilproduktionen, men der er lang vej endnu.
I betragtning af, at dette kun omhandler nye køretøjer og faktisk ikke beskatter emissionerne fra forbrænding af olie eller benzin, tror jeg, at vores efterspørgsel efter transport- og transportbrændstoffer stadig vil forblive stærk.
Selvom der ikke er mange gode nyheder for amerikansk olie og gas i lovgivningen, tror jeg ikke, at der er noget, der viser, at olie- og gassektorerne vil blive kraftigt reducerede. I hvert fald ikke på den korte bane. Vi har stadig en stærk eksportvækst inden for naturgas. Og vi vil stadig have stor transportefterspørgsel efter benzin i USA, fordi der er lang udsigt til at udskifte alle vores forbrændingsmotorer med elbiler.
En anden fordel er, at både røde og blå stater har gavn af loven. Og jeg tror, det er meget usandsynligt, at republikanerne, selv hvis de vandt kontrollen, ville rulle disse tilskud tilbage, fordi de er populære blandt virksomhederne
_______
I en erklæring fra Det Hvide Hus den 15. august lover Det Hvide Hus at sænke energiomkostningerne for private husholdninger, bygge 950 millioner solpaneler, 120.000 vindmøller og 2.300 elnetbatterier og skabe millioner af arbejdspladser i bæredygtige energiprojekter. Er det realistisk?
Det synes jeg er meget optimistiske tal. Udvidelsen af al den her vind- og solenergi skal ske i forbindelse med en masse opgraderinger af vores elnet. Derfor har vi brug for mere transmissionsledning, flere transformerstationer og vi har brug for plads til at bygge alt dette. Og det er ikke nemt at bygge al den ekstra infrastruktur, som ligger ud over kun turbiner og solpaneler.
Man skal forstå, at vi taler om transmissionsprojekter, der skal transportere strømmen fra midten af landet til kysterne eller fra ørknerne i det sydvestlige USA til de mere befolkede områder i Californien. Det er gigantiske infrastrukturprojekter, der indeholder enormt mange forhindringer. Og fordi flere af disse forhindringer ikke er lige til og har åbenlyse løsninger, vil det virkelig hæmme udvidelsen af denne vind- og solenergi og alle de potentielle job, der følger med.
Jeg er bekymret for, om vi kan bygge al infrastrukturen og få alle de tilladelser og krydse alle de juridiske hindringer, der er nødvendige for rent faktisk at implementere så meget vind- og solenergi.
Hvad er den politiske fremtid for The Inflation Reduction Act?
Skulle der kunne gennemføres en lignende lovpakke fra republikansk side, har de brug for fuldstændig kontrol over alle tre afdelinger i det politiske system. Hvis republikanerne tog kontrol over Senatet og Repræsentanternes Hus – og vandt præsidentposten – så kunne de rulle meget af det her tilbage.
Men jeg tror, at en af fordelene ved subsidieringstilgangen er, at både røde og blå stater har gavn af det. Og jeg tror, det er meget usandsynligt, at republikanerne, selv hvis de vandt kontrollen, ville rulle disse tilskud tilbage, fordi de er populære blandt virksomhederne, ligesom de i høj grad er populære blandt forbrugerne.
Samtidig vil meget af vores vindkraft og solenergi komme fra stater, der traditionelt er republikanske højborge. At ophæve de tilskud, som virksomheder og forbrugere kommer til at nyde godt af, tror jeg bliver meget svært.
Hvis vi kan bygge flere eksportterminaler og få mere gas ud af USA, kan det hjælpe Europa med at håndtere problemerne med gas efter de har mistet russiske naturgasforsyninger
_______
Hvordan kan vi forvente, at globale energimarkeder reagerer på The Inflation Reduction Act?
Jeg tror, den primære måde, hvorpå dette vil påvirke de globale markeder, er, hvis vi virkelig ser en ekspansion i vind- og solenergi, hvilket vil frigøre en masse naturgas. Hvis vi kan bygge flere eksportterminaler og få mere gas ud af USA, kan det hjælpe Europa med at håndtere problemerne med gas, efter de har mistet russiske naturgasforsyninger, samt indiske markeder, der stadig er stærkt afhængige af import af LNG (Liquified Natural Gas, red.). Jeg tror det kommer til at være det, der kan have størst indflydelse på det globale energimarked.
Så hvor optimistisk ser du på reelle emissionsreduktioner efter den her lovgivning?
Måske er det økonomen i mig, men jeg er en lille smule mere pessimistisk med hensyn til fremskrivningen af emissionsreduktionerne. Dette vil ikke være nok til at nå vores 2030-mål. Hverken under denne administration eller under Paris-aftalen. Vi når stadig ikke vores mål om 50 pct. reduktion ift. 2005-niveauet i 2030 alene med dette. Der er brug for mere handling.
Hvorvidt vi får det eller ej, må tiden vise. Der er nogle små kaviar inden for dette lovforslag. Især kodificeringen af, at CO2 er et forurenende stof, hvilket er lidt af et juridisk spørgsmål her i USA. Det åbner døren for, at denne administration måske kan gøre mere.
Højesteretten har ikke været positiv over for Environmental Protection Agency-regulering, så jeg tror, at Biden-administrationen prøver at være sikre på, hvad de præcist kan gøre, som er juridisk muligt, og hvad der faktisk har indflydelse på emissionsreduktioner. Så nej, intet er besluttet i forhold til, hvad de egentlig vil gøre, men grunden er lagt til, at de kan gøre noget.
Men jeg synes, der er nogle virkelig interessante perspektiver, når man læser hele lovforslaget igennem, og jeg tror, det åbner døren for fremtidig regulering, og det, der sker der, kan være virkelig vigtigt for at hjælpe os med at nå vores 2030-mål.
Kodificeringen af CO2 som et forurenede stof, der kan reguleres, kan der handles på nu. Men spørgsmålet er, hvad denne administration kan gøre på egen hånd. Hvad vil Højesteretten tillade med hensyn til for eksempel at regulere emissioner fra gas- eller kulfyrede kraftværker? Det er et stort spørgsmål. ■
Dette vil ikke være nok til at nå vores 2030-mål. Hverken under denne administration eller under Paris-aftalen. Så vi får brug for mere handling
_______
Harrison Fell er lektor ved North Carolina State University og seniorforsker ved Columbia University.
ILLUSTRATION: Joe Biden lytter til fremtrædende forretningsledere om de økonomiske forhold i diverse sektorer og industrier i Det Hvide Hus, Washington D.C., 28. juli 2022 [Susan Walsh/AP/Ritzau Scanpix]