Uffe Gardel følger udviklingen i Ukraine, dag 54: Hvordan ser tabstallene ud?

Uffe Gardel følger udviklingen i Ukraine, dag 54: Hvordan ser tabstallene ud?

18.04.2022

.

Imens vi venter på stormen – slaget om Donbas – kan vi tage et nærmere kig på tabstallene. For mens Ukraine dagligt udsender russiske tabstal, har Rusland først nu valgt at udtale sig om modstanderens tab.

Analyse af Uffe Gardel

Sænkningen af den russiske missilkrydser ”Moskva” er en stor moralsk sejr for Ukraine, og et tilsvarende moralsk nederlag for Rusland. Raseriet i Rusland synes endda at være så stort, at man slet ikke kan holde rede på sine egne forklaringer. Forsvarsministeriet hævdede, at skibet slet ikke havde været angrebet; nej, der var bare af en eller anden grund udbrudt brand ombord. Derfor var ammunition eksploderet, og så måtte skibet bugseres, men desværre pga. et stormvejr kæntrede og sank den russiske Sortehavsflådes flagskib.

Imens rasede debattører på stats-tv over det ukrainske angreb – som forsvarsministeriet altså benægtede havde fundet sted – og krævede hævn; ja, man måtte jævne Kyiv med jorden, lød det, og i øvrigt standse den ”militære specialoperation” og erklære rigtig krig med fuld mobilisering.

Der fulgte faktisk nogle missilangreb på Kyiv, samt et missilangreb på den fabrik, som fremstiller den type land til skib-missiler, som ukrainerne hævder at have ramt ”Moskva” med.

Mandskabets skæbne er ukendt. Nogle blev samlet op af tyrkerne, andre af russerne selv, men de tal for reddede, der hidtil har været nævnt, når slet ikke op på de over 500 mand, ”Moskva” plejede at sejle med.

Om skibets undergang får nogen større betydning for krigens forløb, er lidt tidligt at sige. Det er blevet nævnt, at det ydede antiluftskyts-beskyttelse til andre skibe, og dermed kan sænkningen tage noget af presset fra Odesa og den ukrainske Sortehavskyst.

 

Mandskabets skæbne er ukendt. Nogle blev samlet op af tyrkerne, andre af russerne selv, men de tal for reddede, der hidtil har været nævnt, når slet ikke op på de over 500 mand, ”Moskva” plejede at sejle med
_______

 

Tabstallene forud for slaget
Hvad er der ellers sket? Ukrainerne har for ottende gang dræbt en russisk general. Der har været mange diskussioner om, hvorfor russerne dog har anbragt deres generaler så langt fremme – og dermed sårbare overfor fjenden – og den klassiske forklaring er, at den stærkt centraliserede kommandostruktur kræver topledelse tæt på beslutningerne. Der er nok mindst én forklaring mere, nemlig gode efterretninger: Ukrainerne ved simpelt hen præcist, hvor de russiske officerer befinder sig. Den tanke må i sig selv være bekymrende for russerne, for hvorfra ved ukrainerne dog det?

Imens venter det store slag om Donbas. Hvornår begynder det? De russiske styrker er ved at blive koncentreret i øst, og på nær de missilangreb, jeg nævnte ovenfor, er det nu i øst, vi ser den største aktivitet. Alligevel er det, som om den russiske offensiv ikke rigtigt kan komme i gang. Den ukrainske generalstab fortalte lørdag aften om fjendtlige styrker, der forsøgte at holde allerede erobret territorium eller forsøgte at gennemføre angreb – uden større held. Der bliver stadig ført nye tropper til Donbas fra Belgorod i Rusland, men åbenbart stadig ikke nok.

Samtidig kan vi tage et nærmere kig på tabstallene forud for slaget. Rusland ser nemlig ud til at gå ind i informationskrigen om netop dém. Mens Ukraine dagligt udsender russiske tabstal, har Rusland først nu valgt at udtale sig om modstanderens tab: Over 23.000 ukrainske soldater. Det er otte-ti gange flere end de 2.500 til 3.000 faldne, som Zelenskyj talte om fredag i et interview til CNN. Det interessante er her, at en angriber normalt vil have to-tre gange så store tab som en forsvarer, så er der virkelig faldet 23.000 ukrainere, må de russiske tabstal være grotesk store.

Materielle tab er der lidt mere styr på. De to hollandske militæranalytikere, Stijn Mitzer og Joost Oliemans, krigen igennem har prøvet at tælle og verificere hvert eneste tab ved hjælp af fotografier. Jeg kan ikke bedømme deres troværdighed, men flere og flere refererer til deres site, Oryx. Det fremgår bl.a. af Oryx, at der er 505 dokumenterede tab af russiske kampvogne; 265 er ødelagt eller skadet, 39 er efterladt, mens 201 er blevet erobret af ukrainerne. Det står dog ikke klart, hvorfor de 39 forladte kampvogne ikke også er blevet taget af ukrainerne.

Omvendt har russerne selv erobret 64 ukrainske kampvogne. Det vil sige, at den russiske hærs nettotab er 441 kampvogne.

Ukraine har fået ødelagt eller skadet 50 kampvogne, og har forladt 9, hvortil kommer de 64 kampvogne, som russerne har erobret. Dermed har Ukraine faktisk fået en nettogevinst på 78 kampvogne, hvis tallene ellers holder stik, og i fald de erobrede russiske kampvogne faktisk er brugbare. Rusland er således ufrivilligt blevet til en vigtig materielleverandør.

Omvendt kan man spørge: Betyder det noget for russerne at miste 441 kampvogne? De har jo så mange kampvogne.

Men det har de faktisk ikke. Det svenske Totalförsvarets Forskningsinstitut opgjorde i 2019 bestanden af anvendelige russiske kampvogne til 2.750, og i dag kan det tal være vokset til måske 3.000. Det betyder, at den russiske hær allerede har mistet en syvendedel af sine kampvogne – før slaget om Donbas overhovedet er gået i gang for alvor. ■

 

Mens Ukraine dagligt udsender russiske tabstal, har Rusland først nu valgt at udtale sig om modstanderens tab: Over 23.000 ukrainske soldater
_______

 


Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: En gravplads i Irpin nær Kyiv for faldne i krigen, 18. april, 2022 [FOTO: Zohra Bensemra/Reuters/Ritzau Scanpix].