10.06.2023

Polen er blevet et problematisk paradoks, der i disse år bliver vigtigere og vigtigere for Europa og USA, mens landet gennemgår en hastig autokratisering. Et reelt brud med kursen kan afhænge af parlamentsvalget til efteråret.

Analyse af Svend Gottschalk Rasmussen

Da Polen efter valget den 4. juni 1989 indledte sin vej ud af sovjetblokken og hen imod et rigtigt demokrati, var det startskuddet på en helt utrolig udvikling, der toppede med medlemskab af NATO fra 1999 og af EU fra 1. maj 2004. Polen var en helt uhørt succeshistorie. Man spurgte sig selv, om det virkelig kunne lykkes så hurtigt at få vendt et land, der havde været undertrykt i 45 år, i en helt anden retning. Blandt faresignalerne var, at valgdeltagelsen ved forskellige demokratiske valg kun lå på 40-50 pct.

I dag må vi konstatere, at demokratiet i Polen er stærkt truet, selv om Polen stadig er medlem af NATO og EU. Lige siden højrefløjen med Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) i spidsen kom til magten i 2015, er der sket en række tilbageslag, hvoraf kun de vigtigste skal nævnes her:

– Forfatningsdomstolen er blevet overtaget af regeringspartierne og er blevet forvandlet til en attrap, som kun afsiger domme, der er i overensstemmelse med disse partiers vilje.

– Anklagemyndigheden står helt under justitsminister Zbigniew Ziobros kontrol, hvilket betyder, at det er politikere, der har magten over anklagemyndigheden.

– Det uafhængige dommerråd, der står for udpegning af dommere, er blevet afløst af et nyt dommerråd, der er helt underlagt politikerne.

I alle disse tilfælde er der tale om brud på forfatningen, da magtens tredeling er blevet elimineret. Alt dette kan kun lade sig gøre med præsident Andrzej Dudas medvirken, da det er ham, der skal underskrive alle love. Ifølge den polske forfatnings art. 126, stk. 2 skal Polens præsident våge over, at forfatningen overholdes. Den pligt har Andrzej Duda forsømt.

Dertil kommer, at public service-kanalerne helt er blevet overtaget af PiS, som også har magten over Medierådet – alt sammen stik imod forfatningen.

Det system, som er blevet skabt af PiS, anført af partilederen Jarosław Kaczyński, kan minde en hel del om kommunisttidens system, som ligeledes var præget af ensretning af medierne, og at vigtige poster besattes af partitro funktionærtyper og ikke af kompetente fagfolk.

Det er her værd at nævne, at Jarosław Kaczyński er et barn af kommunisttiden og er en stor beundrer af kommunistpartiets leder fra 1970 til 1980, Edward Gierek. Hvordan bliver udviklingen i fremtiden? Meget vil afhænge af resultatet af parlamentsvalget til efteråret.

Hvis regeringspartierne igen vil vinde valget, vil den anti-demokratiske udvikling fortsætte. Domstolene vil blive endnu mere ensrettede, og man kan forestille sig, at nogle af de uafhængige medier, der trods alt stadig findes, ikke vil få koncession til at virke.

 

I det hele taget har krigen i Ukraine betydet, at den polske regering og præsident gerne vil vise sig som en betydelig magt både over for Joe Biden og over for EU
_______

 

Hvis oppositionen vinder, vil mange af de politikere, der har begået forfatningsbrud, blive stillet for en rigsret. Samtidig vil alle de retsreformer, som PiS-regeringen har indført, blive rullet tilbage, så magtens tredeling bliver genskabt.

De omtalte retsreformer, der har brudt magtens tredeling, har bevirket, at Polen i dag er i konflikt med EU. Polen har endnu ikke modtaget den store covid-hjælpepakke på i alt 158,5 mia. zloty, og ikke nok med det: EU-domstolen pålagde den 27. oktober 2021 Polen dagbøder på 1 mio. euro, hvis Polen ikke trækker de omstridte retsreformer tilbage. Disse dagbøder er fra slutningen af april 2023 sat ned til 500.000 euro. Det er sket, fordi den polske regering har udvist en vis imødekommenhed over for EU`s krav, da den nedlagde disciplinærkammeret, hvor dommere kunne stilles til regnskab for deres afgørelser. Dette kammer er nu afløst af et andet kammer: Kammeret for det professionelle ansvar, hvor andre dommere skal tage stilling til de enkelte sager. Det er lidt uklart, hvor oprigtig regeringen er, når den stiller disse ændringsforslag. Der er grund til stor skepsis over for PiS-regeringen, som jo først og fremmest gerne vil have fingre i den store covid-hjælpepakke. Til gengæld har EU gerne villet vise sig imødekommende og har derfor nedsat dagbøderne.

Alle disse bøder bidrager selvfølgelig ikke positivt til den polske økonomi. I forvejen gør den siddende regering alt for at ”pleje” sine vælgergrupper, herunder pensionisterne og den fattige landbefolkning, med ekstra pensioner eller bidrag af forskellig art. Det gør samtidig, at det bliver svært at bekæmpe inflationen, som i april i år var den næsthøjeste i Europa med 14,7 pct.

Selv om Polen er i løbende konflikt med EU på retsområdet, har de ydet en forbilledlig indsats for at hjælpe og støtte Ukraine i dets krig mod Rusland. Her har de naturligvis selv – som naboland til Ukraine – følt sig truet, ikke mindst da de igennem historien haft triste erfaringer med Rusland. Polen har givet militærudstyr for over 2 mia. euro og har hjulpet millioner af flygtninge fra Ukraine. Her har de lokale byråd rundt omkring i Polen gjort en stor indsats.

I det hele taget har krigen i Ukraine betydet, at den polske regering og præsident gerne vil vise sig som en betydelig magt både over for Joe Biden og over for EU. Polen er også blevet mødt med stor anerkendelse for dets indsats, men den igangværende konflikt med EU om bærende demokratiske værdier har givet grimme ridser i lakken.

Striden med EU på retsområdet er i løbet af de sidste par dage blevet skærpet i uhørt grad, efter at regeringen og sejmen har vedtaget at nedsætte en undersøgelseskommission, der skal efterforske Ruslands indflydelse på polske politikere i perioden 2007-2022. Kommissionen har vide beføjelser, da den kan udelukke politikere og embedsmænd i 10 år fra enhver deltagelse i det offentlige liv.

Loven kaldes ”Lex Tusk”, da man ikke er i tvivl om, at den skal anvendes imod oppositionens leder Donald Tusk. Undersøgelseskommissionen er forfatningsstridig, da der ikke gives nogen mulighed til de ”dømte” for at appellere. Præsident Duda har lynhurtigt underskrevet loven, selv om den er i strid med forfatningen. Det kan undre, at præsidenten så hurtigt har underskrevet, da han dermed helt sikkert kan vinke farvel til de høje poster, der kunne vente ham om to år, når præsidentperioden udløber. Sådanne poster kan man kun få med amerikanernes hjælp, og de ser ikke med milde øjne på det, der sker i Polen lige nu. Konflikten med EU vil helt sikkert også blive skærpet igen, og man kan undre sig over, at PiS-regeringen er gået så langt netop nu. Forklaringen må være, at PiS og Jarosław Kaczyński er panisk bange for at tabe det kommende valg. ■

 

Hvis oppositionen vinder, vil mange af de politikere, der har begået forfatningsbrud, blive stillet for en rigsret
_______

 

Svend Gottschalk Rasmussen (f. 1948) er cand.mag. og lektor emeritus i russisk og polsk på Syddansk Universitet. Hans forskningsområde er polske samfundsforhold og Polens kultur og historie.

ILLUSTRATION: Warszawa, 4. juni 2023: Oppositionslederen, Donald Tusk, taler ved en demonstration mod regeringen [FOTO: Beata Zawrzel/Zuma/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Premiere 25/2: RÆSON LIVE AND WORLDWIDE med Vincent Hendricks, Katherine Richardson og Clement Kjersgaard

Lars Koch om nedlukningen af USAID: Det virkelige blodbad finder sted langt fra Washington

Hvem ejer fremtiden? Svend Brinkmann, Ghita Nørby og Clement Kjersgaard i Arena Randers

Mikkel Vedby Rasmussen med fem spørgsmål om Ukraine, der venter Europa: Skal europæiske soldater patruljere grænsen mellem Ukraine og Rusland?

Aaja Chemnitz: Det er udtryk for populisme, at Siumut vil udskrive folkeafstemning om grønlandsk selvstændighed

Aynne Kokas: Vi kommer ikke til at kunne modvirke den skade, sociale medier har forrettet på demokratierne, men vi kan forsøge at afbøde den. Det er det bedste, vi kan gøre