
Mads Jedzini: Forandringen, der er på vej i tysk politik, kommer fra venstrefløjen. Det bliver bare ikke den forandring, som venstrefløjen har håbet
02.09.2024
.Efter delstatsvalgene i Sachsen og Thüringen står forandringen for døren i tysk politik. Men på trods af den massive fremgang til højrefløjen og det læsterlige nederlag til socialdemokrater og grønne, så er det paradoksale, at forandringen ikke kommer fra højre. Tværtimod.
Af Mads Jedzini, analytiker ved Tænketanken EUROPA
Efter delstatsvalgene i Sachsen og Thüringen står forandringen for døren i tysk politik. Men på trods af den massive fremgang til højrefløjen og det læsterlige nederlag til socialdemokrater og grønne, så er det paradoksale, at forandringen ikke kommer fra højre. Tværtimod: Den reelle forandring, der er på vej i tysk politik, kommer fra venstrefløjen. Men det bliver ikke den forandring, som venstrefløjen har håbet.
For det er nye venstrefløjsparti Bündnis Sahra Wagenknecht, BSW, der kommer til at blive kongemager i begge delstater. Det kan ikke bare få konsekvenser for både Tysklands Ukraine- og migrationspolitik. Det kan også forandre Tysklands politiske kultur mere grundlæggende.
Partiet, som er navngivet efter grundlæggeren Sahra Wagenknecht, kombinerer en venstreorienteret fordelingspolitik med en hård migrationspolitisk kurs, en kulturkonservativ verdensindstilling og en fredsretorik med krav om stop for våbenstøtte til Ukraine.
Netop disse emner var de altdominerende i de østtyske valgkampe. Bedre pensioner og lønninger, mindre indvandring, mindre woke-kultur og mere diplomati er dybest set de ønsker, som de østtyske vælgere ser ud til at vægte højest, hvis man skal tro målingerne.
Partiet kombinerer en venstreorienteret fordelingspolitik med en hård migrationspolitisk kurs, en kulturkonservativ verdensindstilling og en fredsretorik med krav om stop for våbenstøtte til Ukraine
_______
En uomgængelig magtfaktor
BSW, som fik 15,6 pct. i Thüringen og 12 pct. i Sachsen, ser ud til at blive uomgængelig, når der skal dannes regering i de to delstater. Og allerede inden valgaftenen forsøgte mange at gøre kur til partiet. Det konservative CDU, der ellers står last og brast med Ukraine, har tonet gevaldigt ned for retorikken. Og Sachsens konservative ministerpræsident Michael Kretschmer, som ganske vist i flere år har plæderet for en anden Ukraine-politik end den førte, har krævet et stop for våbenleverancerne.
De tyske delstater fører ikke udenrigspolitik, så det behøver ikke formelt at betyde en ny udenrigspolitisk kurs, hvis BSW kommer til magten i Østtyskland. Men delstaterne kan alligevel lægge pres på forbundsregeringen. Og BSW-politikere har talt om egenhændigt at sende forhandlere til Rusland. Det vil alt andet lige så tvivl om Tysklands kurs. Og det vil i særdeleshed så tvivl om CDU’s kurs, hvis der opstår bredere intern uenighed i partiet om Ukraine-spørgsmålet.
Mange har forsøgt at skyde Wagenknecht i skoene, at hun går AfD’s ærinde. Det afviser hun selv hårdnakket. ”Selvfølgelig ikke” lyder hendes prægnante svar til de journalister, der har spurgt, om hun kunne finde på at regere sammen med AfD. Men hun har alligevel sagt, at man må finde en anden, mere pragmatisk omgang med AfD. ”Hvis AfD siger, at himlen er blå, har BSW ikke tænkt sig at hævde, at den er grøn”, har Wagenknecht sagt i et interview med avisen ZEIT. På valgaftenen gentog Katja Wolf, BSW’s spidskandidat i Thüringen signalet: Man vil ikke indgå et regeringssamarbejde med AfD, men man er nødt til at finde en mere konstruktiv måde at arbejde med partiet på.
På valgaftenen gentog Katja Wolf, BSW’s spidskandidat i Thüringen signalet: Man vil ikke indgå et regeringssamarbejde med AfD, men man er nødt til at finde en mere konstruktiv måde at arbejde med partiet på
_______
Et repræsentationshul
Men forandringen i tysk politik kan blive dybere og mere strukturel end ”blot” den tyske Ukraine-politik og den pragmatiske omgang med AfD. For på trods af det populistiske klaviatur, som Wagenknechts parti også spiller på, så synes mange holdningsundersøgelser at tyde på, at hun har helt ret, når hun i partiprogrammet skriver: ”Mange mennesker har tabt tilliden til staten og føler sig ikke repræsenteret af de eksisterende partier”. Disse mennesker befinder sig i et ”repræsentationshul”, mener Wagenknecht, og dem tilbyder hun nu et sted at gå hen.
Erfaringen fra Danmark viser i hvert fald, at den kurs, Wagenknecht lægger for dagen, godt kan have ben at gå på, for den ligger – med Ukraine-politikken som en vigtig undtagelse – ikke synderligt langt fra det danske socialdemokrati. Der er den stramme migrationspolitik, hvor Wagenknecht åbent udråber Danmark som et forbillede. Der er den venstreorienterede fordelingspolitik, der koncentrerer sig om den nedslidte industriarbejder. Og der er kritikken af de ”lifestyle-venstreorienterede” i storbyerne, som til forveksling ligner Kaare Dybvads striksweaterbeklædte akademiker, der går ned i tid og flytter til provinsen.
Den retorik vækker lader til at vække genklang hos mange vælgere. Men til venstrefløjens misbehag ser det ikke ud til at være lutter hjemløse protestvælgere, som AfD har støvsuget op, der nu flyder over til BSW. Tværtimod kannibaliserer BSW andre venstrefløjsvælgere. Til Europa-Parlamentsvalget slugte BSW sammenlagt over én million vælgere fra SPD og Die Linke. Og til delstatsvalgene kom vælgerne helt overvejende fra Die Linke, mens AfD derimod lykkedes med at mobilisere ikke-vælgerne. Forandringen i tysk politik kommer altså fra en forskydning på venstrefløjen, der bliver mere konservativ og derfor åbner andre politiske rum.
Den forandring kan allerede nu måles konkret på indvandringspolitikken. Den danske indvandringspolitik har i en årrække været brugt som skræmmebillede af den tyske venstrefløj, men er de seneste måneder snarere blevet til et forbillede. Den socialdemokratiske kansler Scholz forkyndte på forsiden af magasinet SPIEGEL, at han vil ”udvise i stor stil”, og efter det nylige terrorangreb i Solingen har CDU/CSU lanceret en stram migrationspolitisk kurs med konsekvente udvisninger, permanent grænsekontrol og asylbehandling i tredjelande.
En hård migrationspolitik er altså ikke længere en uriaspost i Tyskland, men derimod noget, der finder bredere partipolitisk opbakning. Det har hidtil været umuligt at føre en sådan politik med AfD, fordi partiet fortsat er en politisk paria. Men med BSW opstår nye muligheder og nye flertalsforhold.
En hård migrationspolitik er altså ikke længere en uriaspost i Tyskland, men derimod noget, der finder bredere partipolitisk opbakning
_______
Nostalgisk patchwork-politik
Det er imidlertid mere diffust, om BSW har en egentlig fremadskuende politisk vision for, hvordan Tyskland skal se ud i fremtiden. Tværtimod er partiets programmatik en slags nostalgiens politik. Partiprogrammet fremsværger en besynderligt sammenstrikket patchwork-agtig version af fortiden, der gøres til det idealbillede, som fremtiden skal indrettes efter. Centrale krav i partiprogrammet lyder som et ekko af 1980’ernes fredsbevægelse eller 1950’ernes industrielle Wirtschaftswunder. Man ser sig selv i en traditionslinje med koldskrigsskikkelser som Willy Brandt og Mikhail Gorbatjov.
Manglen på fremtidsvisioner kan blive en udfordring. BSW har effent fornemmet og udnyttet det ønske om et skifte, som mange tyske vælgere har udtrykt i valgkampen, og partiets frontfigur Sahra Wagenknecht inkarnerer for mange vælgere netop dette håb om forandring. Men partiet har mødt meget kritik for ikke at formulere et andet svar end frasen: ”Der må gøres noget.” Hvis partiet ikke formår at udvikle mere konkrete løsninger på sin meget konkrete og firkantede problemdiagnose, kan det risikere at skuffe mange vælgere.
Netop denne forankring i Wagenknechts person bliver afgørende. Indtil videre har hun anlagt en temmelig autoritær lederstil, hvor hun har krævet at sidde med i regeringsforhandlingerne på delstatsniveau – selvom hun ikke er opstillet og ikke vil skulle sidde med i en regering. Partiet har kun ganske få medlemmer, som udvælges meget nøje. Samtidig har Wagenknecht haft travlt med at stille den ene betingelse efter den anden for BSW’s regeringsdeltagelse. Det kan vidne om, at hun vil være meget sikker på ikke at blive stigbøjleholder for en ny konservativ regering. Det kan også vidne om, at hun ikke vil udsættes for magtkritik inden forbundsvalget i 2025.
Men det er højt at flyve for BSW. Hvis partiet ikke formår at leve op til løfter om forandring, som de har skrevet sig på fanerne, kan det forårsage en udtalt skuffelse blandt vælgerne og skabe endnu mere usikkerhed og uforudsigelighed i tysk politik. Og det har det i forvejen hårdt pressede land i hjertet af Europa ikke brug for.
Det er højt at flyve for BSW, hvis partiet ikke formår at leve op til løfter om forandring
_______
Mads Jedzini (f. 1995) er analytiker ved Tænketanken EUROPA. Mads har studeret tysk, statskundskab, EU-studier og samtidshistorie i København, Heidelberg og Paris. Han har erfaring fra Udenrigsministeriets EU-kontorer, den danske ambassade i Berlin, Folketingets EU-oplysning samt som underviser i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
ILLUSTRATION: Berlin, 8. januar 2024: Sahra Wagenknecht ankommer til et pressemøde, hvor hun offentliggør sit nye parti BSW [FOTO: Filip Singer/EPA/Ritzau Scanpix]