Duel: KU: Hellere R end DF
09.09.2009
.Hvad er forskellen på V og K, liberal og konservativ politik? Hvor skal VKO-samarbejdet hen, 7 år efter ‘systemskiftet’ i 2001? RÆSON spørger formændene for VU og KU, Thomas Banke og Rune Kristensen, i en serie dueller.
Af RÆSONs redaktion (redaktionen@raeson.dk)
RÆSON: Thomas Banke, kan du for RÆSONs opklare: Hvad var det, De Konservative brugte august måned på?
THOMAS BANKE: Jeg tror at rigtigt mange Konservative har svært ved at forklare hvad der er sket i august måned! Man har, af uransagelige årsager, valgt at give Naser Khader en mere fremtræden rolle i partiet. Det er naturligvis affødt af et ræsonnement om, at han skal være de Konservatives værdipolitiske talerør og gøre hvad han engang var kendt for og god til; at sætte en værdipolitisk dagsorden for partiet frem mod næste valg. Det har vist sig at være en hidtil uset mangel på dømmekraft fra den Konservative top:
Det stolte “grundlovsparti” har formået – gennem Khader – at gøre sig selv til grin med det ene håbløse forslag efter det andet. Det er mig helt ubegribeligt, at man har været ved at sætte regeringssamarbejdet over styr, fordi Naser Khader skal have plads til, at lancere ugennemtænkte og dybt pinlige forslag; Et burka-forbud, der er efter alt at dømme strider mod grundloven (!) – fra partiet, der har ansvaret for justitsministeriet og som tidligere har afvist samme forslag. Det var i øvrigt en god reaktion fra KU i forhold til et forslag, som naturligvis virker som noget der gror i Dansk Folkepartis have (KU kritiserede initiativet, red.). Senest har man så, igen med Khader i spidsen, forsøgt på at stoppe et byggeri af en moské, til trods for at grundloven foreskriver ukrænkelig religionsfrihed.
Jeg kan slet ikke se hvad de Konservative får ud af at forsøge at spille på Dansk Folkepartis bane. Det er populistisk, amatøragtigt og dybt foruroligende, at K-toppen i august måned har udvist så umådelig ringe dømmekraft. Og det siger jeg selv om jeg normalt er begejstret for det tætte samarbejde mellem Venstre og det Konservative Folkeparti”
RUNE KRISTENSEN: August måned var måneden, hvor Konservative stod fast i forhold til Brorsonkirkens rydning og hjemsendelsen af de afviste asylansøgere, og hvor man ikke fra partitoppen rullede om på ryggen og gav op i forhold til de store byer i kommunalvalgkampen, som Venstre gjorde. Alligevel var august måned var intet mindre end en katastrofe for Konservative.
Konservative har i regeringen måtte kæmpe med manglende politisk mod i Venstre og populisme i støttepartiet Dansk Folkeparti. Konservative har gennem de seneste par år markeret sig som det mest frihedsorienterede og antisocialistiske parti i Folketinget – med synlige resultater. Desværre må man konstatere, at Konservative i august måned hoppede med på Venstres nej til reformer på arbejdsmarkedet – og, hvad værre er, fremsatte forslag om et burka-forbud i et uigennemtænkt integrationsudspil.
Det er bemærkelsesværdigt, at Naser Khader taler om undertrykkelse af muslimske kvinder i denne sag, når han selv vil undertrykke hele den danske befolkning ved at blande sig i, hvad folk har på. Man har tilsidesat frihedsidealerne og har trådt ved siden af i sommervarmen. Den måned, der skulle kick-starte kommunalvalgkampen og lægge op til det kommende landsråd, blev i stedet en måned, hvor partitoppen kaldte til værdikamp – med de forkerte værdier. Jeg håber, at dette var en engangsforseelse! Det skal som bekendt gå skidt før det går godt, så fra nu af må det gå rigtig godt for Konservative!
KU: DF hører hjemme i rød blok
RÆSON: I et indlæg på Dansk Politik 29/8 skriver bloggeren Dan Holt Jensen: “(H)vad vil de radikale sige til dette tilbud efter et valg: Deltagelse i en ny regering, hvor de radikale kan få DFs magt totalt fjernet, indflydelse på en ny indvandringspolitik med Green Card-ordninger og en ny borgerlig skattepolitik? Godt nok med Lars Løkke Rasmussen som statsminister, men med de radikale som 1. violin?” Vi spørger jer: Hvis VK havde to flertalsmuligheder – VKR og VKO – hvad skulle man så vælge?
THOMAS BANKE: De Radikale har haft mange år og mange chancer for at nærme sig VK-regeringen. For tre år siden ville jeg, uomtvisteligt, have foretrukket de Radikale pga. deres skattepolitik, udlændingepolitik og generelt mere reformvenlige kurs, men det har udviklet sig ganske anderledes de seneste år; De Radikale er, efter eget ærlige udsagn, erklæret som en del af Røb blok. Som borgerlig kan man ganske enkelt ikke længere stole på de Radikale. De har kørt alt for meget frem og tilbage, og det er alt for destabiliserende i forhold til et konkret regeringssamarbejde, hvor de i øvrigt ikke kan bakke op om hverken skattestoppet eller udlændingepolitikken, som er to helt centrale pæle i den nuværende regerings politik. Der var engang en begavet mand (ære være hans minde, i øvrigt) der konstaterede, at ”det at blive klog på de Radikale er som at sømme budding fast til en væg”. Det er, desværre, sandt.
Samtidig må vi nok også sige, at ”Det Nye Kuld”, som er unge Radikales svar på at redde, først partiet, og dernæst verden, på ingen som helst måde repræsenterer et nyt tiltalende politisk alternativ for det borgerlige Danmark. I den bedste af alle verdener havde et ”nyt kuld” udtrykt et ønske om at genskabe det borgerlige / socialliberale midterparti, men det har vist sig blot at være endnu en bejlen til rød stue, om end den repræsenteres personer af mindre grå lokker. Så løbet for en VKR-regering er kørt, og der skal rigtigt meget til for at det kan blive aktuelt igen, desværre”.
Hvad angår en VKO-regering, så er det for mig at se helt og aldeles udelukket; EU-politisk er det uforeneligt at optage Dansk Folkeparti i en regering, og så tror jeg faktisk også at vi vil opleve en fuldstændig stilstand i forhold til helt evident nødvendige velfærdsreformer, såfremt DF får nøgler til regeringskontorerne. Jeg synes at den nuværende konstellation med en VK-regering, der hviler på det bedst tænkelige flertal er at foretrække.
RUNE KRISTENSEN: VKR er til enhver tid at foretrække fremfor VKO. Ligesom KVR er at foretrække fremfor KVO.
Dansk Folkeparti har under hele den borgerlige regering været en stopklods for forandringer i velfærdssystemet, på arbejdsmarkedet og i skattesystemet. Dansk Folkeparti har ofte overtrådt moral, og endnu oftere udtalt sig skadeligt for det borgerlige Danmark. Det er et socialistisk parasitparti, der uretmæssigt har snyltet sig til en plads på den højre side i dansk politik med rendyrket populisme. Jeg udskifter til enhver tid de fremmedfjendske landsbytosser med de radikale folkeskolelærere og humanister. I den sidste gruppe findes der nemlig reformvillighed og en nøgtern tilgang til samfundets væsentlige problemer.
Vi har videnskabeligt grundlag og argumenter nok i Velfærdskommissionen, Skattekommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen til at forandre for at bevare vores velstand. I Konservativ Ungdom så vi naturligvis gerne yderligere reformer, men med de radikale som støtteparti vil vi kunne komme mange skridt i den rigtige retning – uden samtidigt at skulle sluge kamel på kamel inden for udlændinge- og ældrepolitikken.
Radikale er blevet skubbet ud i kulden af Helle og Villy, og jeg tror ærligt talt, at Pia ville passe bedre i flokken kaldet ’rød blok’, så en rokade, hvor B og O bytter plads ville være til gavn for dansk politik.
Et politisk grundlag må altid være… politisk. Det er politikken, det handler om. Der, hvor de borgerlige resultater ligger, bør samarbejdet også ligge. Derfor er radikale en oplagt samarbejdspartner, der i dag kun er fravalgt af én grund: De manglende mandater.