09.06.2011
.Lokalvalget i maj puster nyt liv i den politiske uro i Albanien. Det kan få konsekvenser for den demokratiske udvikling og for det lille Balkanlands bestræbelser på at komme med i EU.
Af RÆSONs Østeuroparedaktør Ota Tiefenböck
En kontroversiel genoptælling af stemmerne i kapløbet om borgmesterposten i Albaniens hovedstad Tirana puster nyt liv i den anspændte politiske situation i Albanien. Det kan få en afgørende betydning for Albaniens bestræbelser på at opnå en større tilknytning til EU for på længere sigt at blive medlem.
Den nye uro er opstået efter lokalvalget i maj. Første optælling af stemmerne i Tirana viste, at Socialisternes kandidat og oppositionsleder Edi Rama genvandt posten som Tiranas borgmester. Valgresultatet blev efterfølgende omstødt ved en ny optælling af stemmerne til fordel for regeringspartiets kandidat Lulzim Basha, som ifølge de nye optællinger fik 81 flere stemmer end Rama. Det udløste protester fra Socialistpartiet og førte til nye stridigheder mellem de albanske politikere.
Alt tyder derfor på, at den anspændte politiske situation i landet igen vil resultere i politisk dødvande og manglende samarbejdsvilje mellem de albanske politikere, som landet har været plaget af de sidste to år. Efter offentliggørelsen af den nye optælling kom det til flere regeringsfjendtlige demonstrationer i Tirana, og uroen vil med sikkerhed fortsætte efter den albanske domstols afvisning af Socialistpartiet klager over valgresultatet.
EU har sat netop demokratisk udvikling og samarbejdsvilje mellem de albanske politikere som forudsætning for Albaniens forhåbninger om en større integration i EU. En del love, som skal tilpasse Albanien politisk, økonomisk og institutionelt til EU kan kun blive vedtaget ved kvalificeret flertal og kan derfor ikke vedtages uden oppositionens stemmer. Her vil oppositionen, som det var tilfældet efter parlamentsvalget i 2009, uden tvivl blokere.
EU har udtrykt bekymring over valgets fremgangsmåde og over den politiske udvikling i Albanien og opfordrer landets politikere til at lægge stridighederne til side og finde et kompromis. “Landets fortsættelse af den europæiske integration bør gå forud for partiinteresser. De politiske ledere bør leve op til de albanske borgeres demokratiske og pro-europæiske forhåbninger,” sagde EU`s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Catherine Ashton og EU`s kommissær Stefan Füle i en fælles erklæring.
Seniorforsker ved DIIS og ekspert i europæisk sikkerhed og integration Fabrizio Tassinari er i tvivl om, hvorvidt Albanien overhovedet har en chance for større integration i EU på nuværende tidspunkt. Men han er overbevist om, at den aktuelle politiske situation i Albanien får konsekvenser for landets forhold til EU:
“EU har ikke en aktiv politik på Balkan på nuværende tidspunkt. Det er det seneste forslag fra Europakommissionen om suspension af en visumfritagelse for Balkan et klart bevis på. Men selv hvis EU skulle være mere aktiv på Balkan, er de seneste begivenheder i Albanien ikke positive for de forhåbninger, som Tirana har i forhold til EU.”
To år med politisk uro
Grunden til den nye valgoptælling var ifølge landets valgkommission, at flere stemmer ved en fejl var endt i forkerte valgbokse og ikke var kommet med i den første optælling. Socialistpartiet kalder den nye optælling for valgsvindel og har klaget to gange over resultaterne af den nye optælling. Klagerne er blevet afvist, men partiet har varslet flere klager i den kommende tid.
Albanien har været plaget af indenrigspolitiske slagsmål siden parlamentsvalget i juni 2009, hvor premierminister Sali Berisha og hans centrum-højre koalition fik en kneben sejr over Socialistpartiet under ledelse af Edi Rama. Socialisterne beskyldte dengang Berisha for valgsvindel og forlangte en genoptælling af stemmerne. Det afviste Berisha med den begrundelse, at Socialistpartiet allerede havde udtømt alle juridiske muligheder for at sætte spørgsmålstegn ved valgets resultat.
Det ledte til et meget dårligt politisk klima, manglende samarbejdsvilje mellem parlamentspolitikerne og til, at Socialisternes senere boykottede parlamentet. Boykotten efterlod det albanske parlament handlingslammet, især i forhold til EU. Det dårlige indenrigspolitiske klima blev yderligere forstærket i januar i år, hvor den albanske opposition stod for flere regeringsfjendtlige demonstrationer i Tirana, hvor fire mennesker mistede livet.
Det arabiske forår flytter Albanien længere fra EU
Den politiske udvikling i selve Albanien er dog ifølge Fabrizio Tassinari ikke den eneste hindring på Albaniens vej mod EU. Han mener, at revolutionerne og den politiske udvikling i Mellemøsten og Nordafrika får betydning for EUs politik over for lande, hvor den demokratiske udvikling er under pres:
“EU er under pres og er nødt til at vise, at man understøtter demokrati, frie og retfærdige valg og ansvarlige regeringer. EU skal vise sig i stand til at straffe lande, som ikke leverer varen, og hertil hører Albanien i øjeblikket”, siger Tassinari.
Albanien ansøgte om EU-medlemskab i april 2009 og har potentialet til det: Den demokratiske udvikling i landet efter de politiske omvæltninger i 1992 har været succesfuld, og Albanien har i dag et demokrati efter et vestligt forbillede. Men den seneste indenrigspolitiske udvikling i landet sætter den poltiske udvikling i Albanien tilbage.
EU har tidligere appeleret til landets politikere om at afslutte deres interne stridigheder. Opfordringen dengang resulterede i, at Socialistpartiet afbrød sin boykot af parlamentet, dog uden at det bragte konkrete resultater.
Foto: Albaniens premierminister Sali Berisha taler til det pro-europæiske kristendemokratiske parti i Europa-Parlementet EPP i Warsaw i 2006.
Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag.