13.11.2011

”Sejren for oprørerne er, at Syrien nu ikke længere kan spille det kort, hvor de påstår, at oprøret kun er støttet af Vestens imperialister.” Det siger Syrienekspert Jakob Skovgaard-Petersen, der lige er vendt hjem fra Cairo, hvor han var til stede blandt de syriske demonstranter, da Den Arabiske Ligas beslutning blev offentliggjort. Han mener, at regimet i Syrien nu er gået fra presset til desperat. Men oppositionen har også udfordringer – for eksempel en stigende risiko for borgerkrig.

INTERVIEW af Troels Boldt Rømer

Læs også
– Skovgaard-Petersen: Syrerne råber på beskyttelse – nogle på våben og en no-fly-zone

RÆSON: Du sagde for to uger siden til Ræson, at ’det internationale pres stiger på det syriske regime’. Er denne suspendering det første skridt i retning af, at de arabiske lande og Vesten vil anerkende oprørerne som de legitime repræsentanter for den syriske befolkning?
Skovgaard-Petersen: Det kan vel være. Suspenderingen er udtryk for et stigende og meget seriøst internationalt pres mod Assads regime. Udover sanktioner og andre konkrete skridt har det også betydning, at Syrien nu ikke længere kan spille det kort, hvor de påstår, at oprøret kun er støttet af Vestens imperialister. Samtidigt har Syrien et legitimitetsproblem hvis de siger, at de ikke vil have arabisk indblanding i en intern konflikt. Det har de, fordi Syrien ifølge sin egen statsideologi, Baathismen, opfatter de arabiske lande som den ’Arabiske Nation’ og har brugt dette som undskyldning for selv at blande sig i andre landes interne anliggender. Det er også derfor, at Syrien reagerer med så stor desperation.
RÆSON: Hvilke andre konsekvenser får Den Arabiske Ligas suspendering for Syrien?
Skovgaard-Petersen: Syrien vil i første omgang prøve at rulle suspenderingen tilbage på et møde i morgen. Måske vil det lykkes. Men det tror jeg ikke. Den Arabiske Lige har derefter opfordret medlemslandene til at påbegynde økonomiske sanktioner og trække deres ambassadører hjem, og den vil selv holde møder med den syriske opposition. Syrien er i træktvang og vidste i begyndelsen ikke, hvilket ben det skulle stå på; – det så vi samme aften med ambassadeangrebene, ligesom den syriske ambassadør valgte at kalde Ligaen for ’Den Hebraiske Liga’ – det lyder ret ens på arabisk. Det nytter jo ikke noget at forsøge at delegitimere Ligaen samtidigt med, at man vil indkalde den og appellere til den. Det er ingen samlet strategi, og det må mange af regimets fjernere støtter jo også tænke.

RÆSON: Hvordan vil Vesten forholde sig de næste uger?
Skovgaard-Petersen: Vi har allerede hørt Frankrig og USA lovprise Den Arabiske Ligas beslutning. Men Syrien har fået tre dage til at trække styrkerne ud af de demonstrationsramte byer og efterleve de krav, som Liga’en stillede for 14 dage siden. Hvis de gør det, vil der komme store demonstrationer, for så tør folk at gå på gaden. Hvis de ikke gør det, vil der komme sanktioner, nok både fra EU og FN. Samtidigt vil presset stige på Rusland og Kina for at handle imod regimet.
RÆSON: Får suspenderingen konsekvenser for den FN-resolution, der i øjeblikket er på vej mod Syrien?
Skovgaard-Petersen: Nu må vi se, hvad Syrien gør. Det møde, som de arabiske lande vil holde med Syriens opposition, vil afgøre en del. Men oppositionen er også under forandring. ’Det Syriske Nationalråd’, som oppositionen har etableret, bliver nu kastet ind på den store scene, måske før de er klar til det. Der er en voksende militarisering internt i oppositionen, og vi har efter suspenderingen set et øget antal deserteringer fra hæren. Risikoen for, at landet vil drive imod en borgerkrig, stiger. Og det er sådan set i det syriske regimes interesse, for så vil de kunne udlægge oprøret som de væbnede bander, det hele tiden har talt om. Det vil kunne ændre på magtbalancen og forholdet til udlandet. Men selvom den voldelige opposition vokser, vil vi også se de fredelige demonstrationer tage til, hvis det syriske regime trækker deres styrker ud af oprørernes byer. Men blandt de demonstranter, der var foran Den Arabiske Liga, var der altså fortsat stor støtte til ’Den Frie Syriske Hær’, som er de væbnede oprørsstyrker.

RÆSON: Nogle lande har tydeligvis presset på for suspenderingen, mens andre har trukket i bremsen. Hvem har spillet nøglerollerne i forløbet?
Skovgaard-Petersen: De, der har presset på, er især Qatar og Saudi-Arabien – og i det hele taget Golf-staterne. Libanon har været imod suspenderingen, da de er totalt under Syriens indflydelse, også i deres virke i FN’s sikkerhedsråd. Yemen er imod, fordi de har deres egen opstand. Irak stemte blankt, fordi de er klemt mellem Syrien og deres allierede, Iran. En interessant udvikling er, at der med suspenderingen tegner sig en front mod Iran, der har haft Syrien som et brohoved ind i de arabiske lande. De seneste års såkaldte ”modstandsakse” mod Israel og USA, som bestod af Iran, Syrien, Hizbollah og Hamas, har fremstillet sig selv som den folkelige modstand mod imperialismen, men med den syriske opstand har denne akse mistet sin attraktion og gennemslagskraft. Nu bliver det mere og mere tydeligt, at Iran og Syriens regimer ikke har deres egne befolkningers opbakning. Syriens strategi i Liga’en og over for omverdenen vil sikkert være at påpege det forhold, at de lande, der kritiserer Syrien mest, nemlig Qatar og Saudi-Arabien, selv er nogle af mest ikke-demokratiske lande i Mellemøsten. Det er jo sandt. Og der er også den ubehagelige tendens fra de lande til at indpasse de arabiske opstande i en anden ramme, Sunni versus Shia, i stedet for befolkningen mod tyranner (som jo kunne ramme dem selv). Men på den anden side er det også sandt, at Syriens egne reformer hidtil kun har været på skrømt. Og det er altså Syrien, og ikke Qatar eller Saudi-Arabien, der myrder løs på sin egen befolkning. Det vil den Arabiske Liga næppe lade sig snakke bort fra.

TROELS BOLDT RØMER (f. 1994) er skribent og interviewer hos RÆSON. Han er tidligere formand for interesseorganisationen Danske Skoleelever, har skrevet for Jyllands Posten og studerer til daglig på Rysensteen Gymnasium. JAKOB SKOVGAARD-PETERSEN er professor og dr.phil ved Københavns Universitet. Han er en flittigt brugt mellemøstekspert i de danske medier og tidligere direktør for Dansk-Egyptisk dialoginstitut. Han taler arabisk, har boet i Syrien og Mellemøsten i mange år og har løbende kontakt til repræsentanter blandt de syriske oprørere. ILLUSTRATION: Syrisk demonstrant.