Ukraine: Janukovitj strammer grebet om magten

Ukraine: Janukovitj strammer grebet om magten

11.05.2011

.

Regionernes Parti med præsident Viktor Janukovitj i spidsen strammer grebet om magten forud for parlamentsvalget næste år. En række anklager mod tidligere premierminister og oppositionsleder Julia Tymosjenko og andre ukrainske oppositionspolitikere har til formål at marginalisere oppositionen i landet og sætter den demokratiske udvikling i Ukraine i fare.

Af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

Regionernes Parti med præsident Viktor Janukovitj i spidsen, har siden overtagelsen af magten sidste år ikke efterladt nogen tvivl om, hvem der regerer i Ukraine. Janukovitj lagde ud med en aftale med den russiske præsident Dimitrij Medvedev om forlængelsen af den russiske Sortehavsflådes tilstedeværelse på Krim frem til 2042. En aftale som både tidligere premierminister Julia Tymosjenko og tidligere præsident Viktor Justjenko har karakteriseret som forfatningsstridig. Aftalen tillader en fremmed militærmagt at operere på ukrainsk territorium, og kan være en sikkerhedsrisiko for landet i tilfælde af krigshandlinger, hvor den russiske Sortehavsflåde skulle blive involveret, sådan som det eksempelvis skete i krigen mod Georgien. Oppositionspolitikernes fordømmelse af aftalen, har dog hverken afstedkommet større befolkningsprotester eller demonstrationer i Ukraine.

Oppositionspartiernes manglende handlekraft og befolkningsopbakning viste sig også ved det ukrainske lokalvalg i efteråret sidste år, hvor de kun opnåede en ringe vælgertilslutning, mens Regionernes Parti yderligere styrkede sin politiske indflydelse i landet. Det dårlige valgresultat resulterede i, at flere oppositionspolitikere har skiftet partifarve og er blevet medlemmer af Regionernes Parti. Det har svækket den ukrainske opposition yderligere.

Demonstrationerne og befolkningsprotesterne udeblev også efter den seneste tids arrestationer og anklager mod en lang række ukrainske oppositionspolitikere. Den ukrainske opposition er i krise og har svært ved at mobilisere både sig selv og befolkningen. Det udnytter Regionernes Parti til yderligere at stramme sit greb om magten, og flere politiske eksperter mener, at det regerende parti forsøger helt at marginalisere den ukrainske opposition. Her er det især tidligere premierminister Julia Tymosjenko, som er den eneste ukrainske oppositionspolitiker, der på nuværende tidspunkt er i stand til at samle oppositionskræfterne i landet, forud for parlamentsvalget i oktober 2012.

Alt tyder på, at Regionernes Partis strategi virker, og at den demokratiske udvikling i Ukraine igen får svære vilkår. Partiet har efter sin overtagelse af magten vedtaget en række nye love, heriblandt øget sin indflydelse på de ukrainske domstole og begrænset pressefriheden i landet.

Sager mod oppositionspolitikkerne
Julia Tymosjenko står på anklagebænken for blandt andet en ulovlig overførsel af 300 millioner dollars tjent ved salg af ukrainske CO2-kvoter, indkøb af ambulancer, som var uegnet til sit formål, underslæb i forbindelse med indkøb af influenzavacciner samt for magtmisbrug i forbindelse med gasaftalen indgået med Rusland i 2009. Hun er flere gange blevet afhørt i sagerne og har fået besked om ikke at forlade Ukraine. I april er hun officielt blevet sigtet i gassagen.

Tymosjenko benægter anklagerne mod sig. Hun mener, at de har til formål at svække hende og andre oppositionspolitikere. “Det er et klart forsøg at neutralisere dem som ikke vil være en konstruktiv opposition,” sagde Tymosjenko til TVI. Hun har krævet, at sagerne mod hende bliver lukket.

Julia Tymosjenko er ikke alene på anklagebænken. Flere ukrainske oppositionspolitikere har i den seneste tid været i myndighedernes søgelys og er blevet anklaget for magtmisbrug og korruption i tiden, mens de var ved magten. Det er blandt andre tidligere indenrigsminister og partileder Jurij Lutsenko og de tidligere justits- og økonomiministre Yevhen Kornitjuk og Bohdan Danylyshyn, som er blevet tilbageholdt og siden har fået politisk asyl i Tjekkiet. Jurij Lutsenko har siden 22. april sultestrejket i fængslet i protest mod myndighedernes behandling af hans sag.

Derudover er flere medlemmer af oppositionspartiet Svoboda (Frihed) blevet tilbageholdt. Partiet fik en større vælgertilslutning ved lokalvalget i efteråret sidste år, og deres anholdelse ses som et klart og målrettet forsøg på at svække partiets politiske indflydelse forud for parlamentsvalget næste år.

Oppositionen knækket
Den ukrainske opposition ser ud til at have svært ved at rejse sig og organisere sig igen. Sagerne mod Julia Tymosjenko og Jurij Lutsenko har ikke afstedkommet befolkningsprotester, og heller ikke de to politikeres partifæller har været i stand til at gennemføre kampagner til politikernes forsvar. Direktør i it-virksomheden Odessa og klummeskribent Serhiy Dibrov er alvorligt bekymret for demokratiets vilkår i landet. Han er bange for, at Viktor Janukovitjs og Regionernes Partis seneste handlinger bevæger sig i retningen af styret demokrati på samme måde, som det er tilfældet i Ukraines store nabo Rusland og flere tidligere sovjetlande.

LÆS ‘DEMOKRATI I POSTSOVJETISKE LANDE: EN UTOPI’ HER

“Forfølgelse af oppositionen er en af de metoder, man bruger i Rusland. Det er de samme metoder Regionernes Parti har taget i brug, og det er uden tvivl den fremtid, der venter os her i Ukraine. Regionernes Parti har ingen visioner for landets udvikling og har ingen egen ideologi. De valgløfter, partiet havde før valget, var urealistiske og populistiske. Den europæiske vej og en europæisk udgave af demokrati vil kræve voldsomme reformer, og det er Regionernes Parti hverken i stand til eller interesseret i at gennemføre. Europæiske erfaringer er ikke relevante for Ukraine. Det moderne Ukraine er fortsat en feudal republik på samme måde som Rusland, og efterligning af russiske erfaringer vil unægtelig være fremtiden i Ukraine.” siger Serhiy Dibrov.

Den ukrainske regering benægter, at sagerne mod oppositionspolitikerne har til formål at forfølge oppositionen. Ifølge regeringen har de blot til formål at komme korruption og magtmisbrug til livs. Det er dog iøjnefaldende, at der på nuværende tidspunkt ikke er indledt sager mod medlemmer af det regerende parti.

International opmærksomhed

EU har foreløbigt ikke sat spørgsmålstegn ved den demokratiske udvikling i Ukraine, men forsøger at knytte Ukraine til vesteuropæiske værdier. Blandt andet ved hjælp af en frihandelsaftale og på længere sigt ved aftale om visumfrihed.

På samme tid forsøger Rusland at søge politisk og økonomisk indflydelse i Ukraine. Rusland ønsker at knytte Ukraine til en toldunion med Rusland, Hviderusland, Kasakhstan og Kirgisistan. De har tilbudt Ukraine rabat på gas til en værdi af otte milliarder dollars årligt, hvis landet dropper frihandelsaftalen med EU.

Medlemskabet af toldunionen med Rusland ville være uacceptabelt for EU og vil uden tvivl knytte Ukraine politisk og økonomisk til Rusland. Ukraines præsident Viktor Janukovitj står derfor i et seriøst dilemma, som vil blive afgørende for landets demokratiske udvikling. Et tættere samarbejde med EU ville være en garanti for, at de demokratiske grundregler overholdes, men vil samtidig true hans partis magtposition i landet. Et tættere samarbejde med Rusland vil formentlig trække den anden vej.

Foto: Ukraines og Ruslands præsidenter -Viktor Janukovitj og Vladimir Putin – i 2006

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag.