11.04.2011

Ungarn er et de lande med størst problemer med landets romamindretal. Og hverken den nuværende eller tidligere regeringer har været i stand til at finde brugbare strategier for romaernes integration i det ungarske samfund. Ungarns EU-formandskabs mål er derfor at skabe en fælles romapolitik for hele EU.

Af Ota Tiefenböck

Integration af EU`s romabefolkning står højt på det ungarske EU-formandskabs liste. Ungarerne overtog EU-formandskabet i januar og ønsker at skabe en fælles romapolitik for hele EU, som skal være en del af det fælleseuropæiske program for vækst og øget beskæftigelse i EU, Europa 2020.

Ungarsk minister for social inklusion Zoltán Balogh mener, at romaernes sociale inklusion har klare fordele for alle EU-medlemslande. Europa har en romapopulation på omkring 10 til 12 millioner, og deres indlemmelse i samfundet vil ikke kun være en humanitær handling, men også bringe økonomiske fordele, mener Balogh og henviser til en undersøgelse fortaget af Verdensbanken. Undersøgelsen forudsiger en vækst på mellem fire og seks procent af bruttonationalproduktet, hvis romaernes beskæftigelsesniveau når op på den øvrige befolknings.

Når romaernes integration i det øvrige samfund har så klare fordele, er det bemærkelsesværdigt, at ungarerne i mange år ikke har været i stand til at inkludere de omkring 700.000 romaer, som skønnes at leve i Ungarn,. Ungarn hører blandt de EU-lande, hvor etniske spændinger mellem landets romaer og den øvrige befolkning er mest udtalt. Etniske spændinger har stået på i årevis. De skiftende ungarske regeringer har ikke været i stand til at finde en brugbar og effektiv løsning på problemerne og den stadig stigende polarisering.

Værst gik det til i 2008-2009, hvor en række romamord chokerede hele Europa. Og situationen er langtfra blevet bedre i dag.

Det til trods for at et af regeringspartiet Fideszs mærkesager ved valget sidste år var at skabe lov og orden i landet, herunder at løse romaproblemerne. Fidesz fik ved valget sidste år 53 procent af stemmerne og har et absolut flertal i parlamentet. Alligevel har partiet har ikke været i stand til at opfylde sine valgløfter omkring romaerne.

Stigende polarisering
De fleste ungarske romaer, som udgør omkring seks procent af den ungarske befolkning lever i dyb fattigdom. De betegnes som de største tabere af de politiske omvæltninger i landet for 21 år siden, da de under det tidligere kommunistiske styre var sikret nogenlunde levebetingelser, blandt andet arbejde og bolig.

Det højrenationalistiske parti Jobbik udnytter Fideszs manglende evne til at finde strategier for romaernes integration i det ungarske samfund. Partiet kalder sig En Bevægelse for et Bedre Ungarn og fik ved sidste valg hele 17 procent af stemmerne. Deres klare budskab: Stop romaernes kriminalitet i Ungarn. Partiet har på det seneste igen optrappet sine anti-roma-aktiviteter, heriblandt arrangeret flere demonstrationer i ungarske byer med mange romaer.

Formålet med demonstrationerne er ifølge Jobbik at gøre opmærksom på befolkningens krav på en effektiv beskyttelse mod romaernes kriminalitet og at udstille regeringens ineffektivitet.

Situationen er alvorlig. I flere ungarske byer især i den nordøstlige del af landet, har en højreekstremistisk garde, Civilgarden for en Bedre Fremtid praktisk talt overtaget kontrollen. Garden er en efterfølger af Den Ungarske Garde, som blev forbudt i 2009 og har en direkte forbindelse til Jobbik, Gardens medlemmer marcherer i byerne og sørger efter eget udsagn for at beskytte borgerne mod den stadig stigende romakriminalitet.

Det kan føre til en endnu større polarisering af det ungarske samfund, og kan formentlig resultere i en alvorlig risiko for, at de ungarske romaer på et tidspunkt danner romagarder.

Uddannelse er vejen frem
Ungarn har i 2009, som det første EU-land, måttet søge økonomisk hjælp hos den Internationale Valutafond (IMF). Arbejdsløsheden i landet lå i december 2010 på hele 11,7 procent.

De hårde økonomiske vilkår er især gået ud over landets romaminoritet. Romaerne er dårligst uddannede og derfor mest sårbare i økonomisk svære tider. Det er med til at gøre kløften mellem etniske ungarere og romaer endnu større.

Erzsébet Mohacsi er leder for organisationen Chance for Children Fundation i Budapest, hvis formål blandt andet er at sikre romabørns rettigheder og overvåge det ungarske uddannelsessystem for raceadskillelse. Mohacsi er overbevist om, at hvis Ungarn skal stoppe intolerancen over for landets romamindretal, er en målrettet satsning på uddannelse den eneste vej frem.

“Der skal sættes ind allerede fra en tidlig alder. De fleste romabørn går i dag ikke i børnehave. Det betyder, at hovedparten af dem først møder det ungarske uddannelsessystem og de etnisk ungarske børn i 6-7-årsalderen. De kommer bagud fra start. Nogle af dem taler kun romani. Det betyder, at de ikke kan følge med i timerne og enten bliver adskilt fra de andre børn eller henvist til en specialskole, siger Mohacsi til RÆSON. “I dag får kun omkring 10 procent af romabørnene en ungdomsuddannelse, det tilsvarende tal for etnisk ungarske børn er omkring 80.”

Racediskrimination er forbudt ifølge den ungarske lovgivning, men Mohacsi mener, den finder sted: “Op imod en tredjedel af ungarske skoler raceadskiller etnisk ungarske fra romabørn. Omkring 180 skoler er rene romaskoler. Mere end 700 skoler har romaklasser i hele eller dele af undervisningen.”

Fælles europæisk problem
Hovedparten af den europæiske romabefolkning lever i det østlige Europa. Men at problemet gælder hele Europa har man set af sidste års deportationer af bulgarske og rumænske romaer fra især Frankrig, af 23 romaer fra Danmark sidste år og af Kosovo-romaer fra en række EU-lande.

Det ungarske udspil er derfor blevet modtaget positivt af andre medlemslande. Det ungarske formandskab har fremlagt en rapport udarbejdet af det ungarske medlem af Det Europæiske Folkeparti, Livia Jaroka.

Rapporten slår fast, at romaproblematikken skal ses som et spørgsmål om social inklusion og kamp mod fattigdom, frem for et etnisk problem og nævner en række hovedpunkter den fremtidige fællespolitik skal satse på, heriblandt uddannelse, beskæftigelse, adgang til sundhedsydelser og bedre boligforhold. Alt sammen fokusområder som har været velkendte i de fleste EU-lande med en stor romapopulation, men som nu også bliver bakket op af flere økonomiske midler, så landene formentlig vil få det nemmere ved at gennemføre konkrete tiltag på områderne.

På baggrund af rapporten vedtog Europaparlamentet 9. marts en resolution, som skal danne grundlag for udarbejdelse af en fælleseuropæisk strategi. Resolutionen blev 5. april bakket op af Europakommissionen. EUs beskæftigelses- og socialministre skal tage stilling til den kommende fælleseuropæiske strategi i maj. Planen forventes endelig vedtaget af EU’s premierministrene i juni. Herefter skal alle EU-lande inden årets udgang lave nationale strategier for bedre integration af romaer.

Foto: En ungarnsk romadreng i løvekostume til en juleoptræden i Budapest (commons.wikimedia.org).

LÆS RÆSONS REPORTAGE OM ROMAER I SLOVAKIET HER

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag.