30.12.2012

Intentionerne var gode, og ambitionerne store, da Christine Antorini præsenterede sit storstilede uddannelsesprojekt Ny Nordisk Skole. Men med sit seneste udspil til en reform af folkeskolen, risikerer undervisningsministeren at kvæle projektet i topstyring og selvmodsigelser.

KOMMENTAR af Martin Colerick

LÆS OGSÅ:
– Dansk uddannelse i 2013: Eleverne får hurtigt et negativt prædikat

PARADOKS: Børne- og undervisningsminister Christine Antorini lancerede i efteråret regeringens store uddannelsesvision under sloganet Ny Nordisk Skole. Inspireret af det succesfulde nordiske køkken og med vægt på ordet ”ny” skulle reformen distancere sig fra tidligere uddannelsesreformer. Regeringen ville med Antorini i spidsen ændre uddannelsessystemet nedefra. Lærerne skulle med på råd, og der skulle være plads til alternative undervisningsformer. Nytænkning var i højsædet. Et projekt der skulle inspirere, men som også ville kræve ekstra arbejde og forberedelse fra lærernes side.

Kun knap to måneder senere kræver selv samme regering med samme undervisningsminister i spidsen, at lærerne skal øge undervisningstiden med 800 lektioner over et helt folkeskoleforløb, og endnu en gang opprioritere de klassiske fag matematik, dansk og engelsk.

Det er IKKE et forslag, der kommer nedefra, og øget undervisningstid vil tage fra den ekstra forberedelse, som Ny Nordisk Skole ellers skulle kræve.


Store ambitioner, få resultater

Som alle andre tiltag inden for uddannelsessektoren handler Ny Nordisk Skole om at løfte det faglige niveau. Ungdomsuddannelserne er som resten af Danmark udfordret af den stigende globale konkurrence. Der skal leveres dygtige studenter, der kan begå sig internationalt. Fortællingen er velkendt, og udfordringen er ikke blevet mindre af, at der samtidig er formuleret et krav om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.

Hverken folkeskolen eller gymnasiet har været i stand til at løse opgaven tilfredsstillende. Flere og flere især drenge forlader grundskolen uden helt basale færdigheder. Mange elever kan hverken læse eller regne: Ifølge regeringens egne tal har 15 procent ikke funktionelle læsekompetencer, og 17 procent har ikke funktionelle matematikkompetencer. Og flere og flere af dem, der kommer ind på ungdomsuddannelserne, falder lige så hurtigt fra igen. Særligt erhvervsuddannelserne har haft problemer stort frafald. Her falder næsten hvert tredje elev fra. Men også de gymnasiale uddannelser har problemer med at holde på eleverne. Hele 7,5 procent får ikke gennemført deres uddannelse.


Store, flotte, ligegyldige ord

Regeringen ville vende udviklingen, og uddannelsessystemets store udfordringer skulle imødegås på en ny og konstruktiv måde. Derfor indkaldte undervisningsministeren til møde i Sorø i August 2012. Her mødtes hun med repræsentanter for undervisningssektoren og formulerede et manifest, der udstak retningslinjerne for Ny Nordisk Skole. De grundlæggende ambitioner blev formuleret således:

■ At løfte fagligheden ved at udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan.
■ At praksis og teori skal kobles bedre i en undervisning med inddragelse af og perspektiv til virkeligheden.
■ At de børn og unge, som uddannelsessystemet giver videre, skal være livsduelige individer med en stærk bred faglighed.
■ At respekten for både fællesskabet og for den enkelte er rammen for et fagligt løft af alle.
■ At pædagoger, lærere og ledere tager ansvar for valg af metoder og arbejder systematisk undersøgende på baggrund af viden fra forskning, erfaringer fra praksis og forventninger fra omverden.

De færreste vil være imod en skole, der arbejder for, at alle ”…bliver så dygtige, de kan” eller protestere mod at ”teori og praksis skal kobles bedre i en undervisning…”. Det er derfor ikke et spørgsmål om, hvad Ny Nordisk Skole skal indeholde, men nærmere om, hvordan den skal implementeres i dagligdagen. For den enkelte lærer måtte det alt andet lige betyde øget forberedelsestid og arbejdspres. Det behøver dog ikke nødvendigvis at være et problem, da projektet jo netop havde taget lærerne med på råd. Og skulle projektet blive en succes, var det pinedød nødvendigt, at lærerne var med hele vejen.

Karavanen blev sat i gang, og Christine Antorini turnerede land og rige rundt med Ny Nordiske Skole for at finde de første 200 skoler og institutioner, der ønskede at være med. Ministeren fik en blandet modtagelse, men ministerstaben fremlagde det som positivt, at lærerne for en gangs skyld blev hørt.

Samtidig blev der sat spørgsmålstegn ved, hvor ”ny” Ny Nordisk Skole reelt var. Et spørgsmål, der kan vise sig at være aldeles relevant, når de kommende overenskomstforhandlinger tages med i regnestykket. For hvor meget ”nyt” bliver der plads til, hvis den øgede undervisningstid stjæler fra forberedelsen?


Derfor har lærerne brug for mere forberedelsestid

Ved de kommende overenskomstforhandlinger mellem DLF og KL er lærerne sat under maksimalt pres fra alle sider. Regeringen har forlangt mere undervisning, helt konkret to timer mere om ugen. Det hedder sig dog, at det ikke handler om ØGET arbejdstid, men om ANDERLEDES arbejdstid. Det ses blandt andet i lanceringen af de såkaldte aktivitetstimer, der skulle give plads til alt fra mindre projekter til lektiehjælp, samt øget samarbejde mellem pædagoger og lærere. Det harmonerer umiddelbart fint med ambitionerne fra Ny Nordisk Skole om ændrede arbejdsmetoder. Men de færreste kan vel forestille sig, at man laver grundlæggende forandringer i uddannelsessystemet, uden det også kræver en øget arbejdsindsats?

Hvis lærerne skal løfte opgaven, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse, ved at gennemføre et storstilet uddannelsesprojekt med tårnhøje ambitioner, VIL det kræve en ekstra indsats. Skal alle have udviklet deres individuelle potentiale maksimalt, VIL det kræve en intensiv forberedelse af differentieret undervisning, der tilgodeser alle niveauer i en klasse på op til 24 elever. Og skal teori og praksis kobles mere aktivt i den daglige undervisning, VIL det kræve, at lærerne har mulighed for konstant at opdatere materiale, undervisningsformer og følge med i den nyeste faglige viden. De får de IKKE tid til, hvis de samtidig skal undervise mere.


Selvmodsigelser dræber Ny Nordisk Skole

Spørgsmålet er, om regeringen og undervisningsministeren har gennemtænkt strategien. Eksperter og lærere har gentagne gange påpeget, at øget undervisningstid ikke nødvendigvis resulterer i et fagligt løft, og samtidig kræver det ikke meget logisk sans at gennemskue, at flere undervisningstimer tager fra forberedelsestiden. De kræfter og resurser, man lagde i at lancere Ny Nordisk Skole, risikerer at blive slugt af de kommende overenskomstforhandlinger.

Regeringen havde lærerne med på ideen, hvilket var et stort plus og en bidende nødvendighed for en kommende forandring af børne- og ungdomsuddannelserne. Nu risikerer regeringen at støde lærerne fra sig, og skolereformen risikerer at ende som endnu et kuldsejlet uddannelsesprojekt. Der levnes ikke plads til det ”nye” i Ny Nordisk Skole. Gode intentioner og fremtidsvisioner, men uden praktisk mulighed for at blive gennemført. Regeringen er ved at kvæle sit eget projekt i topstyring og selvmodsigelser.


Martin Colerick er cand.mag i historie og statskundskab. Han underviser i begge fag på kongsholm gymnasium og HF og har også fået udgivet artikler i “Arbejderhistorie. Tidsskrift for historie, kultur og politik”. Foto: Socialdemokraterne/presse