14.11.2012

Grækenland kommer IKKE ud af krisen ved at forlade euroen, som økonomiprofessor Christen Sørensen siger til RÆSON. Hvis grækerne får deres egen valuta, som de kan devaluere, vil det blive til en negativ spiral, som hiver hele EU med ned. Det mener Europaordfører for De Radikale, Sofie Carsten Nielsen.

Af Kristoffer Krohn Schaldemose

Christen Sørensens påstand #1: EU’s hårde økonomiske krav til Grækenland vil føre til ekstremisme og nationalisme, ligesom de strenge krav gjorde det i Tyskland efter første verdenskrig
Det ER skrappe krav, der stilles til Grækenland, men det skyldes, at Grækenland ikke har levet op til de krav, de selv har stillet i EU over en årrække. EU’s seneste initiativer handler om at genskabe tilliden til EU-landenes – særligt de hårdt kriseramte landes – økonomier. Det sker kun, hvis landene viser, at de kan og vil gøre det, de siger og lover, de vil gøre. Ellers vil spiralen fortsætte nedad. Man skal også huske, at EU og investerer i vækst og beskæftigelse. Det skal og vil fortsætte.

Christen Sørensens påstand #2: For at redde Grækenland fra ekstremisme og nationalisme, må EU redde landet økonomisk. EU skal tilbyde grækerne en stor hjælpepakke med den betingelse, at de forlader euroen, men bliver i EU. Så kan de devaluere deres valuta, men vigtigst af alt SELV gennemføre de nødvendige økonomiske former, frem for at EU med Tyskland i spidsen skal tvinge dem igennem
Såfremt grækerne ønskede at forlade euroen, så ville de jo kunne gøre det. Bare for lige at få det på det rene. Den økonomiske og monetære union blev skabt for at undgå, at nationer devaluerer mod hinanden i en nedadgående spiral. Det vil svække vækst og jobskabelse i alle EU-lande. Derfor hjælper EU Grækenland med hjælpepakker. Og det skal vi blive ved med. Men det skal selvfølgelig modsvares af reformer, der sikrer, at Grækenland bliver en bæredygtig økonomi. Det kommer til at tage tid, og det er og bliver fortsat en meget hård tid for Grækenland. Men devaluering, der kan brede sig fra land til land, er ikke løsningen.

Christen Sørensens påstand #3: Euroen er den største katastrofe for dem, der vil et fælles Europa. Den blev indført uden at være baseret på en føderal politik, herunder en fælles finanspolitik og erkendelsen af en fælles politisk skæbne. Derfor er euroen en afgørende årsag til gældskrisen i Sydeuropa og splittelsen mellem Nord- og Sydeuropa.
Jeg er enig med Christen Sørensen i, at der ikke alle steder har været klarhed og klar nok kommunikation omkring, hvad der er og kan blive nødvendigt i et politisk økonomisk samarbejde som EU. Blandt andet var vi i Danmark i de første debatter og afstemninger om EU (1972, 1986) meget uklare omkring det faktum, at EU også er en politisk union. EU blev, når man ser tilbage på kampagnerne, i høj grad solgt som et rent handelsmæssigt fordelssamarbejde, der ville sikre Danmark højere priser og lavere told for sine (landbrugs)varer. Det var en fejl. Jeg synes til gengæld, at vi, der er engagerede tilhængere af det europæiske samarbejde, er blevet meget klarere i mælet siden da. Både når vi synes, noget er godt, og når vi synes, noget er skidt i EU. Jeg er ikke enig i, at vi behøver en decideret føderation for at trække EU gennem krisen, men vi behøver en tættere finanspolitisk koordination, som det blev gennemført med finanspagten, og som der nu forhandles om skal udbygges med et fælles banktilsyn. Og jeg er heller ikke enig i, at Euroen som sådan er skyld i krisen. Krisen skyldes, at landene ikke har efterlevet de krav, de selv har vedtaget. Det gælder også store lande som Tyskland og Frankrig.

Christen Sørensens påstand #4: Tyskland kommer endnu engang i europæisk historie til at fremstå som den store skurk. Det skyldes, at Merkel går forrest, når det kommer til at kræve økonomiske reformer og sparepolitikker af de kriseramte sydeuropæiske lande. Hun gør mod Grækenland, hvad verden gjorde mod Tyskland med Versailles-freden.
Det er svært at forestille sig, at Tyskland og Merkel ikke skulle spille en fremtrædende rolle i EU’s krisehåndtering. Det er i meget høj grad Tyskland og tyske skatteborgere, der skal betale pengene til EU’s redningspakker til de kriseramte lande. Men det er bestemt ikke Tyskland alene, der mener, at det er nødvendigt, at alle EU-lande får genskabt tilliden til den europæiske økonomi, hvis vi nogensinde skal gøre os håb om at komme igennem krisen, genoprette økonomierne, konkurrenceevnen og skabe velfærd i Europa. Det er i mange år som EU-medlemmer kommet de sydeuropæiske lande til stor gavn, at der blev skabt vækst og velfærd og satset på uddannelse i hele EU. Man kan til enhver tid spørge kontrafaktisk, hvad der mon ville være sket med Grækenland, hvis landet ikke var blevet medlem af EU, men det er ufrugtbart. Vi skal vise solidaritet, men balancen mellem solidaritet og disciplin skal også genoprettes, hvis tilliden skal genskabes. Og tilliden er forudsætningen for et troværdigt samarbejde.


Sofie Carsten Nielsen er medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre, næstformand for folketingsgruppen, Europa-, forsknings- og ligestillingsordfører.

Kristoffer Krohn Schaldemose (f. 1991) studerer statskundskab på Københavns Universitet.