02.10.2012

Der spekuleres i fødevarer som aldrig før. Det får priserne til at stige dramatisk og kan være med til at starte en ny fødevarekrise i år.

af Andreas Antoni Lund

LÆS OGSÅ:
Mangler verden at tage et moralsk opgør med finanssektoren?
RÆSON vs. ungdomspartiernes formænd

Den enes brød er den andens væddemål. Børsmæglere spekulerer i fødevarer som aldrig før, og det tager nærmest bogstaveligt talt brødet ud af munden på verdens mest sultende. Spekulationen i fødevarer får nemlig priserne på fødevarer til at stige og falde mere, end de ellers ville gøre. Hvis tørke eksempelvis skaber mangel på fødevarer, driver spekulationen priserne yderligere op, så verdens fattigste får endnu vanskeligere ved at få råd til at stille mad på bordet.

Ifølge fødevareekspert Frederick Kaufman foregår spekulationen ved, at banker indgår en slags væddemål om, hvilke fødevarer der vil blive efterspurgt i fremtiden. Bankerne køber en form for værdipapirer eller kontrakter for en fremtidig ydelse – som oftest at sælge en fødevare på et tidspunkt, hvor den formodes at være steget i værdi. Med værdipapirerne i hånden kan mæglerne altså satse på, at for eksempel hvede stiger eller falder i pris uden på noget tidspunkt at have set et eneste hvedekorn.

”Banker som Goldman Sachs har undergravet fødevaremarkedet gennem indførelse af nye derivative produkter (værdipapirer, red.), såsom Goldman Sachs Commodity Index. Disse derivater har tilladt en ny form for spekulation at komme ind på markedet,” forklarer Frederick Kaufman.

Handlen med kontrakterne medfører udsving i priserne på fødevarerne, der stiger og falder mere end de ellers ville. Spekulerer tilstrækkeligt mange i en prisstigning, stiger den virkelige pris også eksplosivt. Prisstigningerne på fødevarer, som verden har set i de senere år, er ifølge Kaufman og cheføkonom og rådgiver Jens Schjerning da heller ikke udelukkende sket som følge af utilstrækkelig fødevareproduktion, men som følge af en form for psykologisk chok, som spekulanternes uudtømmelige efterspørgsel på især hvede har skabt hos de landmænd og fødevareproducenter, der handler med rigtige korn.

”Er der tørke, kan der opstå mangel på korn. Så køber børsmæglerne den vare, fordi prisen stiger. Så kan man spørge, om det er tørken eller spekulationen, der presser prisen op. Men de er selvforstærkende begge effekter,” forklarer Jens Schjerning til RÆSON.

Risiko for ny fødevarekrise i år
Spekulationen har derfor voldsomme menneskelige konsekvenser. Ifølge Frederick Kaufman medvirkede den til den seneste store fødevarekrise i 2008. Dengang sluttede omkring 250 millioner menneske sig til verdens sultne, hvilket bragte antallet af sultne op over hidtil usete én milliard på verdensplan. Og det er Kaufman ikke alene om mene. I et offentligt notat konkluderer Olivier De Schutter, der er FN’s særlige ordfører for the Right to Food, at ”en betydelig andel af prisstigningerne var forårsaget af opkomsten af en spekulationsboble.”

Også i år risikerer verden at komme ud i en ny fødevarekrise, advarer FN’s fødevareorganisation, FAO. Priserne på korn er steget markant på grund af forventninger om, at landene ved Sortehavet, herunder Rusland, vil indføre eksportrestriktioner, efter en tørke har ramt årets høst hårdt. Oven i det kommer spekulationen, som er mere omfattende end nogensinde før. Det forklarer cheføkonom i Agrocura og rådgiver for AgroMarkets LandboSyd, Jens Schjerning:

”Man kan måle, hvor mange kontrakter, der er på markedet. Og der har aldrig nogensinde været åbnet så mange kontrakter, som der er nu. Når der samtidig er risiko for tørke i Australien, efter der lige har været tørke i USA, så presser det priserne på korn op – måske over det de reelt er værd. Det går ud over for eksempel svineproducenter, der får forøgede udgifter til det korn, de er afhængig af til deres produktion, mens svinepriserne ikke stiger tilstrækkeligt med op. Det gør ondt på tredjeverdenslandene, fordi de slet ikke kan betale priserne i øjeblikket. Og i sidste ende kan det føre til social uro,” vurderer Jens Schjerning. Han er overrasket over, at der er sket en stigning i spekulationen siden 2008:

”Det er muligvis på grund af de hjælpepakker, som centralbankerne har udstedt. De har frigivet noget likviditet, som har gjort, at investorerne har kunnet spekulere videre. Spekulationen var egentlig på retræte i 2008-2009, men den er kommet tilbage med forøget styrke,” fortæller Jens Schjerning.

Frederick Kaufman vurderer, at verden skal vende sig til stadig større udsving i fødevarepriserne som følge af spekulationen: ”Vi er nødt til at regulere disse markeder ved at håndhæve gennemsigtigheden i over-disken-handler. Og vi har også brug for en global kornreserve, så vi ved, hvor meget korn, der samlet er. Desuden skal vi undgå hamstring. Endeligt har vi brug for aftaler om ikke at pålægge afgifter og skatter og lukke handelsgrænser i krisetider.” Også FN anbefaler, at der opbygges kornreserver. Spørgsmålet er imidlertid, om det er realistisk at opbygge sådanne lagre, siger kritikkere.

Bankerne fører an i fødevarespekulationen
Spekulationen i fødevarer foregår primært på børser i USA. Der har ellers i et lille århundrede eksisteret regler mod spekulation i råvarer, som blev indført efter Den store Depression i 1930erne for at undgå, at spekulation i råvarer ville drive blandt andet netop fødevarepriserne op. Reglerne forskrev, at al handel skulle ske på organiserede børser.

I slutningen af 1960erne og starten af 1970erne børsnoterede man blandt andet korn, soja og majs. Og reguleringerne af finanssektoren fra 1933 blev efterhånden ophævet. Omkring årtusindskiftet fjernede den mangeårige chef for den amerikanske centralbank Alan Greenspan de sidste restriktioner.

Afreguleringen har medført, at det nu ikke kun er landmænd, fødevareproducenter og andre med en traditionel interesse i fødevarer, der handler med fødevareværdipapirer på børserne. Fra 2002 til 2007 steg handlen med fødevareværdipapirerne med 500 procent, og der findes beregninger, som estimerer, at for eksempel mel tit når at skifte ejer op imod 100 gange, fra det bliver sået, til det står på supermarkedernes hylder.

Spekulanterne har været i gang på fødevaremarkedet siden 1991. Det var det år, Goldman Sachs fandt ud af, at de kunne investere i mad. Bankens analytikere udviklede mad til et koncept og udvalgte 18 salgbare ingredienser, blandt andet kvæg, kaffe, kakao, korn og hvede, og satte dem ind i matematiske formler, som herefter blev kendt som Goldmans Sachs Commodity Index, nu kaldet the Standard & Poor’s GSCI. Andre banker som Barclays, Deutsche Bank, Pimco, JP Morgan Chase, AIG og Lehman Brothers fulgte hurtigt i Goldman Sachs’ fodspor.

I dag er det ikke kun banker, men også hedgefonde, der er en slags investeringsforeninger, og pensionsselskaber, som spekulerer i fødevarer. Og spekulationen foregår ikke kun i USA, forklarer Kaufman: ”Europa har endnu færre regler for handlen på kornmarkeder end USA.” I en undersøgelse af fødevarespekulationen beskriver researchcenteret Danwatch, hvordan også Saxo Bank, Jyske Bank, Nordea og Danske Bank herhjemme tilbyder deres kunder at investere i værdipapirer, der bygger på fødevarepriser. Nordea og Danske Bank meddeler RÆSON, at de ikke planlægger at trække sig fra markedet.

Banker: På langt sigt er spekulation gavnligt
Bankerne anerkender kun til dels, at spekulationen betyder noget for de reelle fødevarepriser, men medgiver, at der på kort sigt kan være en sammenhæng mellem investeringer i værdipapirerne og priserne på råvarer.

“Unaturligt høje, lave og svingende priser er ikke gavnlige. Til gengæld er en sund fundamental prissætning gavnlig for både producent og forbruger,” siger Thomas H. Kjærgaard, Head of SRI and Corporate Governance i Danske Bank til RÆSON.

Bankerne har ofte fremført, at spekulationen kan være gavnlig for udviklingslandene, fordi det er nødvendigt for landmænd og virksomheder at kunne planlægge deres produktion og at kunne begrænse deres risici og sårbarhed. Det forklarer Frederick Kaufman:

”Mange producenter eller brugere af fødevarerne, som har en reel interesse i at købe og sælge mad, mener, at markedet har brug for spekulanter, så alle kan regulere deres risiko,” siger han.

En grund til, at der altid har foregået en form for spekulation, er netop, at landmænd har brug for vished for, hvilken pris de kan forvente at sælge deres produkter til. Problemet med stigende fødevarepriser opstår, når producenterne ser, at priserne på værdipapirerne stiger, og de derefter selv hæver priserne på deres produkter.

”Problemet er naturligvis ikke spekulation i sig selv, for folk har spekuleret i mad, så længe der har været rige og fattige. Når der var fødevarekrise i det antikke Rom, brændte de romerske borgere senatet ned, mens de skreg, at de kornrige senatorer skulle stoppe med at hamstre. I krisetider bliver der altid hamstret, hvilket driver priserne op,” fortæller Frederick Kaufman.

Hvor kortsigtet spekulation kan drive priserne op og ned i et for drastisk tempo, kan det tværtimod være stabiliserende for fødevareproducenterne og dermed de reelle fødevarepriser, når der er tale om langsigtet spekulation, mener såvel Jens Schjerning og Frederick Kaufman. Det er også den form for spekulation bankerne fremhæver som positiv.

Ifølge Kaufman er resultatet af den tiltagende spekulation, at verdens fødevareforsyning må nøjes med et mere begrænset udbud og finde sig i en øget efterspørgsel. Dertil kommer, at spekulanterne har skabt en kunstig prisøgning: resultatet er, at hvede på papiret dominerer priserne på hvede på hylderne.

FREDERICK KAUFMAN underviser ved the City University of New York og CUNY's Graduate School of Journalism, har skrevet om amerikansk madkultur for blandt andet Harper's Magazine, hvor han også er redaktør, the New Yorker, Gourmet, Gastronomica samt the New York Times Magazine og er forfatter til tre bøger. Til oktober udkommer han desuden med bogen Bet The Farm: How Food Stopped Being Food.
JENS SCHJERNING er cheføkonom og rådgiver ved det finansielle rådgivningsfirma Agrocura Finans & Råvarer samt rådgiver og skribent for AgroMarkets Business cycle analysis.

ANDREAS ANTONI LUND (f. 1981) er cand. comm. i journalistik og cand. mag. i historie fra Roskilde Universitet. Han arbejder som journalist.