04.03.2013

“De mest energieffektive virksomheder bliver de mest konkurrencedygtige i fremtiden,” siger Mandag Morgens chefredaktør, Bjarke Møller. Derfor er han bekymret over regeringens Vækstplan DK, der svækker den grønne omstilling og konkurrenceevne. “Problemet er, at man hjælper nogle solnedgangsvirksomheder og industrier, som ikke er det, vi skal bygge vores fremtidige konkurrenceevne på.”

INTERVIEW af Jonas Sloth Bach


RÆSON: Du kritiserer i din analyse i Mandag Morgen Vækstplan DK for at være mangelfuld. Hvad gør planen mangelfuld i dine øjne?
Møller: Den skaber for få job, den skader den grønne omstilling, og den er ikke ambitiøs nok i forhold til at styrke Danmarks langsigtede konkurrenceevne.
RÆSON: Hvilke konsekvenser frygter du, at det får?
Møller: Vi risikerer at spilde nogle værdifulde, afgørende og vigtige år, hvor andre lande rykker hurtigere, end vi gør, fordi man ikke er ambitiøs nok. Og det er selvfølgelig alvorligt.
RÆSON: Vores samfundsøkonomi er også ramt af den finansielle krise. Hvordan ser planen ud inden for de økonomiske rammer, vi har?
Møller: Der er to problemer. For det første er det ikke nok at sætte selskabsskatten ned med tre procent, hvis man vil differentiere sig og gøre Danmark attraktivt som investeringsland. Hvis man skal gøre en forskel, skal skatten længere ned. Måske til 18 procent. For det andet peger afgiftslettelserne på de grønne afgifter i den gale retning. Fremtidens konkurrenceparameter bliver ikke lønkonkurrenceevnen, men derimod ressourcekonkurrenceevnen, altså evnen til at sænke brugen af råstoffer og energi, fordi priserne på det område vil være stigende de kommende år. Det betyder, at de mest energieffektive virksomheder også bliver de mest konkurrencedygtige i fremtiden.


Vækstplanen satser på de forkerte industrier

RÆSON: Hvor svækker Vækstplan DK den grønne omstilling?
Møller: Den svækker den grønne konkurrenceevne, som danske virksomheder har opbygget gennem en række år ved at være underlagt højere krav og afgifter end andre lande. Vi er blevet mere energieffektive end en række andre europæiske lande, og det giver en fordel, når oliepriserne stiger.
RÆSON: Men selv med de ændringer, der sker nu, er de danske regler langt mere restriktive end andre steder. Har vores virksomheder ikke stadigvæk et gavnligt grønt pres?
Møller: Jo, vi ligger ret langt oppe på skalaen, men det er vigtigt fortsat at bruge de grønne afgifter til at forberede virksomhederne på konkurrencen i en ressourceknap verden. Hvis man af kortsigtede hensyn ønsker at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, skulle man tilbageføre nogle af pengene til virksomhederne i stedet for at fastholde, at afgifterne skal give et stort provenu til det offentlige. Man skal tilbageføre det i nogle grønne omstillingsfonde, der giver virksomhederne mulighed for at investere i teknologier, der gør det muligt at spare yderligere på ressourcerne. Det vil være en intelligent måde at gøre det på: at fastholde omkostningspresset på de virksomheder, der sviner med ressourcerne og samtidig støtte de virksomheder, der gør noget ved det.
RÆSON: Men er man ikke også nødt til at anerkende, at de energitunge virksomheder står for en meget stor del af den danske eksport, og at vi risikerer, at job bliver flyttet ud af landet, hvis det er for svært at drive virksomhed her?
Møller: Det, vi kan vinde på den grønne omstilling, er ressourceeffektive virksomheder. Det vil jo give tusindvis af nye job. Det helt afgørende er at lave en samlet pakke, der giver gode rammevilkår for alle virksomheder. Men det er ikke den vindende forudsætning. Det er en fundamental forudsætning. Den vindende forudsætning er, at vi målrettet har skatter og afgifter, der understøtter vores langsigtede konkurrenceevne. Problemet er, at man hjælper nogle solnedgangsvirksomheder og industrier, som ikke er det, vi skal bygge vores fremtidige konkurrenceevne på.


Løsningen: Lavere selskabsskat og høje grønne afgifter

RÆSON: I din analyse skriver du også, at der ikke bliver gjort nok for innovation med vækstplanen. Hvorfor er det vigtigt at sikre innovationen?
Møller: Sagen er, at mange danske virksomheder har underinvesteret i de sidste år. Vi har for få robotter i forhold til andre lande. I Tyskland har man tre gange så mange robotter per ansat. Hvis vi havde samme niveau som dem, ville vi have en 15 procent højere produktivitet, og det ville være et afgørende bidrag til en stærkere konkurrenceevne. Derfor er der brug for at investere i ny teknologi, så vi får et meget mere produktivt erhverv.
RÆSON: Hvordan skulle planen se ud, hvis man skulle satse mere på innovation, forskning og grønne løsninger?
Møller: For det første mener jeg, at man burde sænke selskabsskatten endnu mere, fordi vi ved, at om fire år kommer vi til at skulle sætte den ned en gang til. Og så mener jeg, at man burde fastholde de høje grønne afgifter, men lave en afbureaukratisering af dem. Der bruges 60.000 mandår i danske virksomheder hvert år på at forvalte regler. Det er ekstremt meget bureaukrati. Man kunne også lave en skattereform, der beskatter vores boliger noget mere, så vi fjerner noget fra den døde murstensøkonomi og til gengæld giver endnu bedre rammer for investeringer i forskning og udvikling. Man kunne lave særlige skatteregler, der giver fordele til de virksomheder, der investerer i nytænkning, for det er dem, som vi skal leve af i fremtiden.
RÆSON: I din analyse taler du også for en mere ambitiøs udbredelse af det fiberoptiske netværk. Hvilke fordele vil det have?
Møller: Hvis vi havde fibernetværk i hele landet, ville vi have en digital infrastruktur, der er tidssvarende i forhold til den internationale konkurrence. Det vil både styrke virksomhedernes konkurrenceevne, løfte produktiviteten med 7 procent, skabe 10.000 job i anlægsfasen frem mod 2020 og give en samfundsøkonomisk gevinst på 169 milliarder kroner.


Jonas Sloth Bach (f. 1987) er journaliststuderende på tredje år på journalisthøjskolen, tidligere studerende på statskundskab ved Aarhus universitet. Tidligere redaktør på illustreret bunker. ILLUSTRATION: Avedøreværket (Foto: Martin Nikolaj Bech via Flickr).