26.02.2013

Danmark er i historisk krise, og Socialdemokraterne i historisk vælgerkrise. RÆSON møder Bjarne Corydon.

UDVALGTE CITATER
– Jeg tror, utrolig mange mennesker sidder med en grundlæggende fornemmelse af, at det, vi står i nu, ikke bare er noget, der lige passerer. Det er en krise, den har varet længe, og der er ikke nogen, der kan sige, hvornår den slutter. Det kræver, at vi er villige til at gøre tingene på en ny måde. Om man er i stand til at fange den stemning og omsætte den til handling, det er mindst lige så vigtigt, som om vi får mod- eller medvind i forhold til konjunkturerne i økonomien.
– Politik anno 2013 kræver bedre nerver end politik for 20-30 år siden, fordi vælgerbevægelserne er hurtigere og dybere. Hvis man går i panik, så har man grundlæggende valgt den forkerte branche.
– Socialdemokraterne har stået stærkest, når det har været andre, der skulle forholde sig til vores politik, og hvor vi var i stand til at forhandle til højre og venstre. Diskussionen om rød og blå side udspringer af en eller anden grad af historieløshed, i hvert fald hvis man kigger på mit parti.

INTERVIEW af Johan Moe Fejerskov

FRA RÆSON KOMPAKT #1: Torsdag d. 7. marts udkom premierenummeret af RÆSONs nye kvartalsmagasin: KOMPAKT. RÆSONs abonnenter har automatisk adgang til alt materiale fra KOMPAKT i digital form her på vores website.

TEGN ABONNEMENT NU: 250 kr./året inkl. porto og ekspedition. Pris for studerende og pensionister kun: 200 kr./året.

RÆSON: I de seneste mange meningsmålinger står Socialdemokratiet til omkring 20 procent af vælgerne og går dermed et stort stykke tilbage siden valget. Hvordan skal I overbevise vælgerne om, at det er Socialdemokratiet, der kan bringe Danmark ud af krisen?
Corydon: Mit mantra er, at løsningen ligger i problemet. Man skal for guds skyld undlade alle mulige smarte tricks og fikse idéer om noget helt nyt og andet end det, som det i virkeligheden drejer sig om.
RÆSON: Og hvad drejer det sig om?
Corydon: Det drejer sig om, at man tager den helt rigtige og utrolig succesrige idé, der ligger til grund for dannelsen og udviklingen af vores parti, og så viser man i praksis, at den ikke alene virker i 2013, men at den er bedre end noget tænkeligt alternativ. Man viser i alt, man gør, måden, man optræder på, diskuterer og forhandler på, at det er man fuldstændig afklaret med. Vi vil også gerne tage konsekvenserne af at løfte det ansvar. Det gælder også de konsekvenser, der kommer i form af kritik, stormvejr i den offentlige debat, dårlige meningsmålinger. For det, man ønsker at udrette, har et eller andet sted et større formål end det, der sker undervejs.
RÆSON: Så det drejer sig om at skabe vækst og jobs i Danmark?
Corydon: Sat på en meget kort formel, så handler det om at få skabt jobs og vækst og have høj beskæftigelse i et samfund med et stærkt fællesskab.
RÆSON: Hvis væksten ikke kommer tilbage, kommer vælgerne så heller ikke tilbage til Socialdemokratiet?
Corydon: Det ved jeg ikke, om de gør. Når det gælder vælgere, så er jeg meget enig med Tony Blair, som engang sagde, at de som regel er foran politikerne. Det vil sige, man skal passe meget på med at undervurdere vælgerne. Jeg tror, utrolig mange mennesker, helt parallelt med de overvejelser, vi gør os, når vi regerer landet, sidder med en grundlæggende fornemmelse af, at det, vi står i nu, ikke bare er noget, der lige passerer. Det er en krise, den har varet længe, og der er ikke nogen, der kan sige, hvornår den slutter. Den udfordrer Danmark, alle andre lande og de måder, vi har indrettet samfundet på. Der er en bevidsthed om, at det kræver noget af os. Det kræver, at vi er villige til at gøre tingene på en ny måde og en måde, der ikke er lige så nem eller populær, men samtidig også en fornemmelse af, at det skal gøres. I hvor høj grad man er i stand til at fange den stemning og omsætte den til handling, det er mindst lige så vigtigt, som om vi får mod- eller medvind i forhold til konjunkturerne i økonomien.
RÆSON: Hvis vælgerne er foran politikerne i forhold til de økonomiske reformer, hvorfor bryder de sig så ikke om regeringens politik?
Corydon: Det tror jeg, der er mange forklaringer på. Og en del af forklaringerne må vi tilskrive vores egne svigtende evner.
RÆSON: Hvor har jeres evner svigtet?
Corydon: Vi må vel allesammen stå op om morgenen og forsøge at gøre alt det, vi beskæftiger os med, endnu bedre. Der tror jeg, man skal være helt nøgtern, og det synes jeg også, vi er i mit parti. Hvis vi er i en situation, hvor tingene ikke går, som vi ønsker det, så holder vi sammen og arbejder endnu hårdere, end vi plejer. Man må bare sige, at politik anno 2013 kræver bedre nerver end politik for 20-30 år siden, fordi vælgerbevægelserne er hurtigere og dybere. I alle lande ser du store fluktuationer i partiernes tilslutning, og det skal man kunne håndtere som politisk leder. Hvis man går i panik, så har man grundlæggende valgt den forkerte branche.
RÆSON: Men det er vel et udtryk for, at befolkningen ønsker en anden politik end den, regeringen fører?
Corydon: Det ved jeg ikke, om det er. Jeg tror, det er et udtryk for, at rigtig mange mennesker stiller sig selv rigtig grundlæggende spørgsmål om, hvad der sker i deres land, hvad vi kan gøre og bør gøre for at komme videre, og hvad de kan have tillid til i den sammenhæng.
RÆSON: Og vælgerne har ikke tillid til Socialdemokratiet?
Corydon: Ikke i tilstrækkelig grad, som det ligger nu, men det skærper bare dybest set den indstilling, jeg har lagt til grund for det her interview: at vi må tage opgaven på os, at vi må løfte den helt og fuldt, og at vi ikke må ryste på hånden undervejs.
RÆSON: Men hvad, hvis væksten ikke kommer tilbage inden næste valg? Går I så ikke et klart nederlag i møde?
Corydon: Det synes jeg, du skal passe meget på med at konkludere på nuværende tidspunkt. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få en vending i økonomien, og det gør vi løbende. Men jeg tror også, at næste folketingsvalg kommer til at handle om noget mere grundlæggende end bare en vejrudsigt over, hvordan det går i Danmark. Prøv at se på, hvad der skete i det valg, man lige har afholdt i Holland. Der gik mine partifæller ind i valgkampen med en tilslutning på 14-15 procent og kom ud væsentlig højere. Det gjorde de på baggrund af en valgkamp, hvor det lykkedes dem at fremstå mest realistiske og afklarede omkring de ting, der måtte gøres for at få samfundet til at hænge sammen.


Socialdemokratiet – partiet, der forsøger


RÆSON: Løkke kalder Venstre for et moderne arbejderparti. Hvorfor skulle arbejdervælgere foretrække at stemme på Socialdemokratiet frem for Venstre?
Corydon: Det skal man gøre, hvad enten man opfatter sig selv som arbejder, borger eller som noget andet, fordi man dybest set tror på sit eget land og leder efter nogen, der med integritet, handlekraft og risikovilje vil prøve at udvikle det i en tid med nye udfordringer. Der skal du vælge, om du grundlæggende tror på, at Løkke og Venstre sammen med Dansk Folkeparti vil være bedre til og har en tilsvarende tro på og vilje til at udvikle vores velfærdssamfund.
RÆSON: Tror du, de mange tusind, der står til at falde ud af dagpengesystemet i første halvår af 2013, har brug for integritet?
Corydon: Det relevante, hvis du tager den målgruppe og problemstilling og sætter det i forhold til det spørgsmål, du lige har stillet, er at spørge sig selv: Hvem har været villige til at forsøge at gøre mest for at hjælpe de mennesker inden for de rammer, der er realistiske? Socialdemokratiet eller Venstre? Og det kan jo ikke diskuteres i to sekunder.
RÆSON: Er det nok at forsøge?
Corydon: Ja, Socialdemokratiet er et parti, der forsøger. Hele den kontraktpolitiske idé, som Anders Fogh Rasmussen byggede sit projekt på, har grundlæggende vist sine svagheder nu, når vi står bagefter og ser på konsekvenserne af den. Socialdemokratiet er ikke et garantiparti. Socialdemokratiet er et parti, der forsøger.


Der bliver ingen udgiftsfest med mig som finansminister

RÆSON: I gik til valg på ’Fair Løsning 2020’, og Finansministeriet viser, at der var et hul i planen på 22 mia. I ville bruge flere penge før, end I vil nu. Hvordan hænger det sammen med, at du beskriver Socialdemokratiet som det realistiske parti i Folketinget?
Corydon: Vi gik til valg på en plan, som i sit udgangspunkt havde budskabet om, at det ville kræve noget af os allesammen. Det, der blev debatteret om den plan op mod valget, var ikke så meget de penge, der skulle bruges, men i højere grad de byrder, der ville følge i forlængelse af, at den skulle finansieres. Det vigtige for os var, at planen skulle ses i lyset af et forsigtighedsprincip, som fundamentalt handler om, at du ikke kan bruge penge på nye initiativer uden at have sikret finansiering.
RÆSON: I gik til valg med en plan, hvor ønsket var at have en vækst i den offentlige sektor på 1,4 procent, og nu er målet at holde den offentlige vækst nede på 0,8 procent. Så I er blevet ramt af realismen efter valget?
Corydon: Det er kombinationen af et forsigtighedsprincip og en krise, der uden tvivl var værre, end det stod klart under valgkampen. Det viste sig, straks efter at vi havde overtaget magten, at bare for at have en vækst på 0,8 procent blev man nødt til at foretage sig en hel del mere, end der var lagt op til.
RÆSON: Så hvis det stod til Socialdemokratiet, havde vi en større vækst i det offentlige forbrug?
Corydon: Det vil jeg ikke sige. Vi har dannet en regering af tre partier, skrevet et regeringsgrundlag og udarbejdet en 2020-plan. Vi har taget højde for en økonomisk krise, der fortsætter længere og dybere, end de prognoser, man kendte op til folketingsvalget, lagde op til. Vi regerer på grundlag af et forsigtighedsprincip, og det gør vi på en fuldstændig ansvarlig måde. Der bliver ingen udgiftsfest med mig som finansminister.
RÆSON: Når I har en vælgerflugt på 5 procent ifølge meningsmålingerne, er det så ikke et udtryk for, at vælgerne ikke har forstået jeres forsigtighedsprincip?
Corydon: Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror generelt ikke, man skal beskylde vælgerne for at have misforstået ret meget. Hvis du løfter blikket og ser ud over Europa, så vil du se vælgerbevægelser i den her størrelse. Det skal man være i stand til at håndtere som moderne socialdemokratisk leder. Der vil være dyk og perioder, hvor man ligger langt nede i længere tid, end man bryder sig om. Og den eneste fornuftige kur er at søge helt ind til kernen af det, man tror på. Måske netop når det er svært, kontroversielt og ikke nødvendigvis særlig populært.


Velfærd: service, ikke forsørgelse

RÆSON: I et interview i Weekendavisen i forrige uge siger du, at velfærden er under transition. Hvad mener du med det?
Corydon: Du vil se en grundlæggende, nærmest tektonisk forandring over de kommende årtier, hvor vægten vil og bør blive forskudt fra forsørgelse til service. Det lyder teknisk, men det er der masser af politisk betydning i. Jeg tror, du vil se en udvikling, hvor det, der i realiteten er afgørende for det enkelte menneske i forhold til den ramme, samfundet leverer, i langt højere grad vil være det, der sker i centrale samfundsinstitutioner som børnehaver og daginstitutioner, skolen, sundhedsvæsenet og ældreplejen, end de systemer for indkomstoverførsler, der sikrer dig en form for tryghed mod uforudsete udfordringer.
RÆSON: Når du siger, at vi vil se en udvikling, hvor velfærden forandrer sig fra forsørgelse til service, betyder det så helt konkret, at vi vil se mindre eller mere velfærd til den enkelte dansker i fremtiden?
Corydon: Målt i penge er det svært at forestille sig, at du vil få en dyrere velfærdsstat, end du har i dag. Men målt i betydning for den enkelte må visionen være, at velfærdsstaten kan spille en endnu vigtigere rolle, end man har set indtil nu. Det, jeg taler om, er en udvikling og ikke en afvikling. Det er dyrt, og det er vigtigt, at vi bruger penge på at skærme folk mod at være i en økonomisk situation, som er uværdig. Det er vigtigt, at vi holder et vist lighedsniveau ved at have en omfordeling via vores skattesystemer og via vores systemer for indkomstoverførsler. Men i virkeligheden er det jo en langt mere vidtrækkende vision at bygge fælles samfundsinstitutioner, der gør, at alle uanset social baggrund kan nå så langt, som de overhovedet evner med det, de er født med. Hvis du lytter til vores beskæftigelsesminister, så hører du fra hende enormt vidtrækkende visionære tanker om, at et moderne socialt sikkerhedsnet bør fungere som en trampolin, der skal indrettes på en måde, som får folk tilbage i beskæftigelse og selvforsørgelse så hurtigt som overhovedet muligt.
RÆSON: Du har svært ved at forestille dig en velfærdsstat, der bliver dyrere, så det betyder vel, at man skal skære på nogle områder. Hvem er det, der skal have mindre velfærd, for at vi har råd til de store velfærdsinstitutioner?
Corydon: Du vil løbende komme til at se to ting: For det første vil du være anbragt i et prioriteringsrum, og du vil skulle forholde dig til, hvordan vi mest optimalt og rimeligt anvender de for øjeblikket 56 procent af BNP, vi bruger på vores fællesskab. Det andet er, at du vil være tvunget til at have et løbende fokus på, hvordan vi får mere ud af de penge, som vi bruger. Det er debatter, der er sat markant på dagsordenen. Folkeskolen er vel det væsentligste eksempel på, at vi har sat en reform på dagsordenen, som nok er kontroversiel, men som også åbner et perspektiv for et vidtrækkende løft af den indsats, som ikke bare finansieres ved, at vi kommer med nye penge, men også ved at gøre tingene på en ny måde.
RÆSON: Vi skal altså effektivisere. Formanden for FOA, Dennis Kristensen, siger, at vi allerede har effektiviseret i en sådan grad, at vi ikke kan fortsætte, uden at det går ud over velfærden og medarbejdernes helbred. Har han ikke ret?
Corydon: Tingene bevæger sig i den offentlige sektor i de her år, og de bevæger sig på nye måder, og de bevæger sig også på måder, som man skal passe på med at anse for at være rent negative. I mange dele af den offentlige sektor løser man opgaver på en ny og bedre måde, og det gør man vel at mærke gennem samarbejde. Og der er hele tiden potentiale til, at vi kan løse de store opgaver, som vi skal løse i fællesskab, langt bedre. Det er indlysende, at vi har fokus på, hvad der virker i vores sociale indsats. Vi har lavet nye prioriteringer i vores sundhedsvæsen, hvor vi er gået væk fra den oprindelige behandlingsgaranti, der handlede om, at alle kunne komme til inden for en måned. Nu er det de mest alvorlige sygdomme, der blevet prioriteret højest. Den type diskussioner og udviklinger vil vi se løbende.
RÆSON: Men når I så giver skattelettelser for syv milliarder kroner med skattereformen, så er det jo netop også en prioritering. Går det ikke ud over velfærden?
Corydon: Det er enormt vigtigt at huske på, at forudsætningen for velfærden er en høj privat beskæftigelse. Hele den tanke, velfærdssamfundet bygger på, er jo ikke, at man har et samfund, som i udgangspunktet er privat, og så tager man noget af den kage og kalder den velfærd, og så bliver der mindre ’privat’ og mere fællesskab. Velfærdsstaten er ikke tænkt og udviklet som et nulsumsspil. Allerede Jens Otto Krag lagde grundstenen til den tankegang, der hedder, at en moderne social velfærdsstat er i stand til at gøre kagen større.


Forsimplingen om ’rød’ og ’blå’

RÆSON: Den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch har sagt om regeringens politik: ”Den er ikke blå, den er virkeligheden.” Betyder det, at vi i fremtiden vil se et Socialdemokratiet, der for altid vil være mere blåt end det, vi tidligere har set?
Corydon: Det ville være lodret forkert. Alt det der med blåt og rødt synes jeg, er dybt forsimplet. Det Socialdemokratiet, vi tidligere har set, har været et parti, der i den ene kritiske fase efter den anden tog ansvar for at opbygge og udvikle et velfærdssamfund, der også var konkurrencedygtigt. Man har den ene gang efter den anden været beskyldt for at være borgerlig.
RÆSON: Men I skriver netop i regeringsgrundlaget, at I vil bygge videre på VKO-regeringens borgerlige økonomiske politik?
Corydon: Vi skriver, at vi bygger videre på grundlaget af de beslutninger, der er truffet, og de reformer, der er gennemført. Der er ikke noget som helst nyt i, at du kører videre på det grundlag, du overtager. Anders Fogh Rasmussen kørte videre på baggrund af de reformer, som Mogens Lykketoft havde gennemført. Og Lykketoft og Nyrup kørte i sin tid videre på den fastkurspolitik, Poul Schlüter havde foretaget.
RÆSON: Men når I giver skattelettelser for syv milliarder med skattereformen, som I gennemfører med Venstre og Konservative, er der så ikke tale om en politik, der ligger mere til højre end til venstre?
Corydon: Nej, den ligger på midten og i kernen af, hvad vi som regering og jeg som socialdemokrat tror er nødvendigt for at udvikle vores velfærdssamfund.
RÆSON: Så Socialdemokratiet ligger i dag på midten i dansk politik og ikke til venstre?
Corydon: Socialdemokratiet er i en situation, hvor vi har fået regeringsansvaret og muligheden for at definere, hvad midten er i dansk politik. Det er lige præcis dér, vi har ligget stærkest. Vi har stået stærkest, når det har været andre, der skulle forholde sig til vores politik, og hvor vi var i stand til at forhandle til højre og venstre. Diskussionen om rød og blå side udspringer af en eller anden grad af historieløshed, i hvert fald hvis man kigger på mit parti. Idéen om blokpolitik, drejebøger og farver har været undtagelsen. Normen i hele den moderne danmarkshistorie, der har ført os frem til velfærdssamfundet i dag, har været Socialdemokratiet under stadigt angreb fra højre og venstre med en pragmatisk vilje til at forhandle både til højre og til venstre.
RÆSON: Så man skal ikke forstå Socialdemokratiet som et venstrefløjsparti?
Corydon: Det er afgjort forkert at forstå Socialdemokratiet som et venstrefløjsparti. For en socialdemokrat er det nok at være socialdemokrat. Vi har regeret i en fast flertalsblok i to år fra 1966 til 1968, og ellers har vi konsekvent regeret Danmark ved at tro så meget på vores eget projekt, at vi stod fast på, at det skulle gennemføres ved at forhandle til højre og venstre.


FOTO: SARA GALBIATI. FRA PREMIERENUMMERET AF RÆSON KOMPAKT – KØB DET HER: 25 kr. INKLUSIV PORTO OG EKSPEDITION