03.01.2013

”Man skal IKKE give kunstigt åndedræt til usikre stillinger på arbejdsmarkedet, men hjælpe folk med at finde et nyt job. Og flexicuritymodellen sikrer den mobilitet.” Sådan siger økonomiprofessor og prisvinder for sit virke som ung forsker Aurelién Eyquem til RÆSON.

INTERVIEW af Helle Asbjørn Sørensen

LÆS OGSÅ:
– Frankrig i fornægtelse: De kan ingenting uden EU længere
– Frankrig i fornægtelse: Nu kan du blive præsident for mindre end 30 milliarder €

RÆSON: Hvad er de største økonomiske udfordringer for den franske økonomi?
Eyquem: Væksten er for lav, og de offentlige budgetunderskud for høje. Det forventes, at den samlede vækst i 2012 bliver 0,3 procent, mens underskuddet lander på 4,5 procent. Samtidig har Frankrig et stort underskud på handelsbalancen, ligesom arbejdsløsheden nu er over 10 procent. Hvis man tager højde for, at mange mennesker ikke bliver talt med i de officielle statistikker, er der muligvis op mod fire-fem millioner arbejdsløse. Tallene er dybt bekymrende.
RÆSON: Hvilke tal er mest alarmerende?
Eyquem: På langt sigt er det formentlig underskuddet på handelsbalancen og arbejdsløsheden. Den lave vækst er heller ikke noget skønbillede. Man forventer, at væksten bliver 0,8 procent i 2013. Det ideelle niveau i Frankrig er over 2 procent. Her begynder arbejdsløsheden at falde. Der er tale om en række strukturelle problemer.
RÆSON: Hvad er de konkrete udfordringer i forhold til arbejdsløsheden?
Eyquem: I forhold til arbejdsløsheden er udfordringen især, at vi har et meget rigidt arbejdsmarked. Frankrig har meget høj beskyttelse på arbejdsmarkedet. Der er store gevinster for folk i arbejde, og arbejdskontrakter er svære at bryde. Det er en stor udfordring. De fleste folk tror fejlagtigt, at beskyttelsen er positiv for dem. Men i virkeligheden holder den arbejdsløsheden oppe. Vi har en dygtig, produktiv og dynamisk arbejdsstyrke. Men på grund af den høje beskyttelse, er der ikke sammenhæng mellem, hvad vi er i stand til at præstere, og hvad vi rent faktisk præsterer.
RÆSON: Hvad er problemet i, at arbejderne er godt beskyttet?
Eyquem: Når man beskytter arbejdsstyrken for meget, skærer man kunstigt i udbuddet. Når man beskytter et marked, vil andre potentielle udbydere forlade det. Selvom du eksempelvis ikke har betalt husleje i lang tid, kan du ifølge fransk lov først blive smidt ud af din lejlighed efter et par år. Det betyder, boligejere ikke vil være udlejere. Det er den samme mekanisme på arbejdsmarkedet. Hvis arbejdskontrakter er svære at bryde, tøver virksomheder med at ansætte folk. Både på arbejds- og boligmarkedet er der altså for få udbydere. Franskmændene frygter, at deres på overfladen gode vilkår bliver fjernet, men i virkeligheden ville det være godt for dem. Så kan man lettere finde et job eller en bolig.


Forældet industripolitik

RÆSON: Hvad er problemet med handelsbalancen?
Eyquem: Lav eksport. I 90’erne havde Frankrig høj eksport, men i dag har vi store problemer på industriområdet. Det skyldes, at vores industri ikke kan konkurrere på det internationale marked. Industripolitikken stammer tilbage fra 70’erne, hvor man brugte mange penge og kræfter på at støtte de såkaldte nationale helte. Det var store firmaer, som havde størrelsen til at vinde internationale markedsandele. Eksempelvis bilproducenten Citroën. Men strategien er hverken tilstrækkelig eller effektiv længere.
RÆSON: Så forældet politik hæmmer konkurrenceevnen?
Eyquem: Ja. Der er i øjeblikket stor debat i Frankrig om manglen på konkurrenceevne. Det skyldes, at prisen per arbejdsenhed er meget høj i Frankrig. Den er steget med 28 procent siden 2000. Vi kan ikke konkurrere internationalt, hvis vi ikke sænker produktionsomkostningerne. Det skyldes dels høje lønninger og et højt offentligt udgiftsniveau på hele 56 procent af BNP.
RÆSON: Hvad er konsekvenserne?
Eyquem: Uligheden er øget mærkbart i de seneste 20 år. Tendensen er verdensomspændende. I dagens Frankrig er skattesystemet ikke særlig progressivt, hvis det ikke ligefrem er regressivt. Formelt set er skattetrykket naturligvis progressivt. Men inddrager man alle de forskellige skattekilder, eksempelvis den høje forbrugsskat, så kan en fattig franskmand reelt set betale relativt mere af sin indkomst end en rig. Det er en stor udfordring at gøre skattetrykket progressivt igen. For kombinerer man et regressivt skattetryk med et fastlåst bolig- og arbejdsmarked, så kommer mange til at sidde fast på bunden af samfundet. Vi bevæger os mod et mere ekskluderende samfund.


Loft på lønninger og øget skatter

RÆSON: Hvad gør politikerne for at konfrontere den økonomiske krise?
Eyquem: Politikerne har reageret godt på den økonomiske krise. De har forsøgt at stimulere væksten. De har investeret i større infrastrukturprojekter. De gav skattelettelser og støtte til det finansielle system. Det var fornuftigt. Nu er vi trådt ind i en ny fase af krisen. EU og de finansielle markeder presser på. Det gælder om at få styr på underskuddet, som man har skabt på det offentlige budget. I løbet af 2013 skal den nuværende regering altså konsolidere økonomien. Den overordnede plan er at nedbringe udgifterne uden at ødelægge væksten. Den franske regering har valgt en strategi, der skal nedbringe underskuddet med 3 procent af BNP i 2013 (fra 4,5 , red.). Det er meget ambitiøst. Men nedskæringerne kan true væksten og munde ud i arbejdsløshed.
RÆSON: Regeringen har annonceret, at man vil reducere det offentlige forbrug med 10 milliarder euro. Sidste år brugte man 10 milliarder for meget, så det går reelt set lige op. Hvordan kan det hænge sammen med den fremlagte strategi?
Eyquem: Man skærer i alle budgetter, på nær uddannelses- og sundhedsområdet. På den måde overfører man de offentlige udgifter til områder, der kan skabe vækst i fremtiden. Samlet set er der tale om en reduktion af de offentlige udgifter, men det er meget svært at skære meget i de offentlige udgifter. De går typisk til offentligt ansattes lønninger, og det er vanskeligt at fyre i det offentlige. Derfor har man valgt at sætte loft på lønningerne og øge skatterne. Ideen er at hæve skatten for de mest velhavende husholdninger og for virksomheder. På den måde får staten flere indtægter samtidig med at man adresserer problemet med manglende progressivitet i skattesystemet. Hvis man tager højde for prisstigningerne, reducerer man reelt det offentlige forbrug, men det er altså blot en mindre del af strategien.
RÆSON: Hvad vil regeringen ellers gøre?
Eyquem: Regeringen vil formentlig omstrukturere det offentlige. Frankrig er et meget centraliseret land. Tanken er, at man kan hente indtægter ved at decentralisere. Man ønsker at gøre systemet mere effektivt ved at reducere antallet af regioner og træffe flere beslutninger på lokalt niveau. I dag gør man mange ting på både statsligt og lokalt niveau. Hvis man kan rationalisere, kan man skære i antallet af offentligt ansatte og dermed spare penge.
RÆSON: Men Francois Hollande har lovet 60.000 flere ansatte i den offentlige sektor. Hvordan hænger det sammen?
Eyquem: Hollande lover 60.000 flere over de næste fem år og dermed bliver det altså kun 12.000 per år. Det ekstra antal offentligt ansatte bliver ansat inden for uddannelses- eller sundhedsområdet. Tanken er, at man indirekte forbedrer konkurrenceevnen og sikrer vækst i fremtiden.


Nødvendigt med strukturreform af arbejdsmarkedet

RÆSON: Hvad bør politikerne gøre i 2013?
Eyquem: Den strategi, der er blevet lagt frem, er ikke dårlig. Men den lider under adskillige svagheder. For det første er den ikke koordineret med vores europæiske partnere. Krisen i Europa har kastet lys over det faktum, at vi bør bevæge os mod øget integration i EU. I dag koordinerer Frankrig og Tyskland ikke deres arbejde, og det er et problem. I min optik er krisen en oplagt mulighed for at få en bedre og mere demokratisk integration. Det er også vigtigt for økonomien.
RÆSON: Hvorfor er det vigtigt for Frankrigs økonomi?
Eyquem: Hvis man kigger på det økonomiske underskud på budgetterne i Europa samlet set, så er det lavere end det økonomiske underskud i eksempelvis Japan og USA. Alligevel er det landene i EU, og særligt i eurozonen, som de finansielle markeder angriber. Italien, Grækenland, Spanien. Det er overraskende, for basalt set har de et bedre økonomisk fundament end både Japan og USA. Hvis vi stod stærkere og mere samlet i Europa, ville investorerne på de finansielle markeder ikke være i tvivl om, at vores samlede bestræbelser ville mindske underskuddet. Og det ville give de europæiske lande større frihed i deres økonomiske politik. Man kunne eksempelvis koordinere reguleringen på arbejdsmarkedet og det sociale område. Hvis de europæiske lande havde en fælles arbejdsløshedspolitik, ville det i dag være langt mindre smertefuldt for befolkningerne i Grækenland og Spanien. Hvis vi ikke får mere koordination, vil vi se mange flere kriser, som den vi står i.
RÆSON: Hvad ville du gøre anderledes?
Eyquem: Jeg ville lave en strukturreform af arbejdsmarkedet. Det ville være oplagt at se mod flexicuritymodellen, som vi kender den fra eksempelvis Danmark. Vi kunne udnytte arbejdsstyrken bedre på den måde. Som sagt har vi mange styrker i form af høj produktivitet og dygtighed. Men i min optik har vi ikke reguleret de styrker på fornuftig vis på arbejdsmarkedet. Vi bør ændre retning. Den rette løsning er at beholde beskyttelsen, men for det enkelte menneske, ikke den enkelte stilling. Man bør give gode muligheder for at fyre og hyre med meget fleksible arbejdsmarkedskontrakter. Samtidig bør man give høj beskyttelse og tryghed til arbejderne med arbejdsløshedsunderstøttelse og uddannelse. Flexicuritymodellen sikrer mobilitet af arbejdere, både geografisk og kvalifikationsmæssigt. Vi står i dag i en situation, hvor økonomierne udvikler sig med topfart. Det er ikke nogen god idé at fremstille stål i Frankrig i dag, for på det område kan vi ikke konkurrere med Kina. Vores strategi bør være at tage arbejderne i hånden og hele tiden hjælpe dem videre. Man skal ikke give kunstigt åndedræt til stillingerne, men hjælpe folk med at finde et nyt job.
RÆSON: Nogle økonomer peger på, at nøglen til at få europæisk økonomi på fode igen er at løse ungdomsarbejdsløsheden. Hvordan ville du adressere det problem?
Erquem: Det er svært. I Frankrig skyldes ungdomsarbejdsløsheden især uddannelsessystemet. De unge skal i dag have et godt afgangsbevis og signalere de helt rigtige ting, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Det hænger ikke nødvendigvis sammen med, hvilke kompetencer de har. Det skaber en stratificering på uddannelsesområdet og videre på arbejdsmarkedet. Så hvis man skal have arbejdsløsheden ned, skal man formentlig gennemføre en stor reform af uddannelsessystemet.


Helle Asbjørn Sørensen (f. 1988) er bachelor i Statskundskab fra Aarhus Universitet kandidatstuderende ved Statskundskab på København Universitet. Foto: Hollande/presse