Velfærdspolitik: Hvad er konkurrencestaten?
22.09.2013
.Både medier og politikere minder os ofte om, at vores velfærdsmodel er urentabel og ude af trit med en stadig mere belastende demografisk udvikling. Et alternativ til den traditionelle velfærdsstat er den konkurrencestat, som Bjarne Corydon for snart en måned siden erklærede sin kærlighed til. RÆSON undersøger konkurrencestaten med hjælp fra et hold eksperter.
PERSPEKTIV af Caroline Gerd Frandsen
Vores velfærdsstat fungerer ikke, som den engang gjorde. Der er for mange uden arbejde og for få til at finansiere deres offentlige forsørgelse. Det er ikke en ny problematik, og der har været mange forslag til løsninger gennem årene. Senest har finansminister Bjarne Corydon (S) givet sit bud på, hvordan vi kan bevare en form for velfærdsstat i Danmark: ”Jeg tror på konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat,” udtalte han i Politiken d. 23. august 2013.
Begrebet konkurrencestat er forholdsvis nyt. Det blev introduceret af professor og forfatter Ove Kaj Pedersen i bogen ”Konkurrencestaten” fra 2011. I praksis er konkurrencestaten dog blot en ny udgave af velfærdsstaten. Det forklarer professor Ove Kaj Pedersen, der understreger, at vi ikke mister den populære velfærdsstat i Danmark, hvis Corydons visioner om konkurrencestaten bliver til virkelighed. Tværtimod.
”Pointen er, at konkurrencestaten er en velfærdsstat i Danmark. Den nuværende konkurrencestat tilstræber at løse nogle af de problemer, som den gamle velfærdsstat viste sig ude af stand til at løse. F.eks. lighed i samfundet,” siger Ove Kaj Pedersen.
Målet og metoden for konkurrencestaten ligger i navnet – den vil skabe konkurrence. Befolkning mod befolkning. Virksomhed mod virksomhed. Nation mod nation. Derfor er begrebet konkurrenceevne også meget vigtigt i den sammenhæng.
”Den danske befolkning konkurrerer mod den tyske, den engelske og andre befolkninger om, i hvilken grad de er i stand til at skabe varer og ydelser, som er bedre og billigere end de andres. På den måde vil de gennem eksport og import prøve at finansiere deres egen velfærdsstat,” forklarer han.
Der er kun beskæftigelsespolitik tilbage
Det er en del af konkurrencestatens logik at konkurrere med udlandet, så derfor skal Danmark sikre den største og mest kvalificerede arbejdskraft. Det uddyber arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Mads Peter Klindt.
”Den klassiske velfærdsstat skulle tidligere tage sig af de syge og gamle, men hvis man kigger på, hvordan det ser ud i dag, så er der vist ikke noget socialpolitik tilbage. Det hele er beskæftigelsespolitik. I konkurrencestaten gælder det om, at folk skal have et incitament for at tage arbejde. Fokus er på, at alle skal være i beskæftigelse,” siger han.
Et eksempel på dette fokus på effektivisering kan man finde på uddannelsesområdet. I den helt klassiske velfærdsstat blev de unge rådet til at vælge uddannelse efter, hvad deres hjerte fortalte dem. I dag har konkurrencestaten præget os helt anderledes. Nu handler det om, at folk skal tage uddannelser, der sikrer dem jobs efterfølgende.
”I dag vil man præge folk, så de vælger den rigtige uddannelse og får et arbejde efterfølgende. Man siger til dem: Kig på ledighedsstatistikkerne og søg det fag, hvor der er lavest ledighed,” fortæller Mads Peter Klindt.
Et andet eksempel er sundhedssystemet. I den klassiske velfærdsstat fokuserer man på at sikre borgerne den bedste velfærd: Det vil sige, at man hjælper dem, hvis de bliver syge. I konkurrencestaten satser sundhedsvæsenet på forebyggelse, så befolkningen forbliver friske og rørige og slipper for lægebesøg.
”Forebyggelse kommer til at betyde mere og mere i Danmark. KRAM-indikationer (kost-rygning-alkohol-motion) er et eksempel på, at konkurrencestaten er kommet til Danmark. Folk må simpelthen ikke blive syge, så de ikke kan arbejde,” siger Mads Peter Klindt.
Jeg – ikke vi
En mere konkurrencebetonet stat vil kunne sikre både besparelser og forbedringer for den enkelte borger, siger fortalerne. Men det kan meget vel blive et problem for de svage og mindre veluddannede mennesker, at konkurrencestaten går så meget op i arbejde og netop konkurrence.
”Konkurrencestaten har den ulempe, at man bliver forlangt at uddanne sig og stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Det går hårdest ud over dem, der ikke ønsker at arbejde, men som kan og skal. De bliver tvunget til at komme i gang,” siger professor Ove Kaj Pedersen og forklarer, at det således går ud over de folk, der ikke er i stand til at finde et job, selvom de prøver ihærdigt.
”Vi er i en situation, som er ulykkelig for mange. De vil gerne arbejde, men der er ingen efterspørgsel på deres arbejde. Der er høje barrierer for at komme ind på det danske arbejdsmarked for tiden,” fortæller Ove Kaj Pedersen.
For dem, hvis arbejde enten er blevet udkonkurreret af teknologien eller sparet væk, har det omkostninger. De vil blive tvunget ud i det først ledige arbejde, selvom de har kvalifikationerne til noget andet. Men konkurrencen ændrer også vores adfærd. I takt med at vores velfærdsstat overtager træk fra konkurrencestaten, har den almene dansker forandret sig, fortæller samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen. Den skærpede konkurrence har gjort os mere individ-orienterede.
”Blikket for at være medborger er i den grad blevet svækket. I dag kigger man ofte på den offentlige sektor og siger, at jeg – og ikke vi – skal have den bedste service,” siger Johannes Andersen.
“Vi glemmer dog ikke helt hinanden. Vi holder meget mere øje med hinanden f.eks. gennem sociale medier. Vi opfatter bare ikke længere hinanden som en del af grupper, men i stedet som individer, og det er ikke nødvendigvis en fordel. Det svækker nemlig den sociale tillid mellem borgerne”, siger Johannes Andersen.
Prisen for ordentlig velfærd
I den klassiske velfærdsstat så man velfærdsstaten som en omsorgspligt, hvor man havde en forpligtigelse i forhold til fællesskabet. Sådan er det ikke længere. De offentlige ydelser bliver i højere grad betragtet som service i dag.
”Service kan netop effektiviseres, og det betyder, at borgerne får lettere ved at se ydelserne fra det offentlige som et tilbud om forskellig service,” siger Johannes Andersen og uddyber, at det egentligt passer især de unge danskere godt. Konkurrencestaten har ifølge ham derfor nemmere ved at opkræve skatter en den traditionelle velfærdsstat, fordi man betaler ”prisen for en service, som man selv er med til at tilrettelægge”
Det betyder også, at forholdet mellem stat og borger har ændret sig kraftigt. I dag skal staten bruge langt flere midler på at kommunikere til borgerne. Det viser sig i form af kampagner, hvor man f.eks. fortæller om verdens bedste skole. Man forsøger at påvirke den enkelte dansker til at vælge lige netop deres vare i form af en skole i dette tilfælde.
”Hver gang børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) holder tale, har hun eksempler på konkrete skoler, hvor man har gjort noget ganske bestemt. Derved sørger man for, at der også kommer artikler i avisen, så man kan sælge sit produkt,” forklarer Johannes Andersen.
Den klassiske velfærdsstat viskes langsomt ud
Selvom der allerede er mange eksempler på, at konkurrencestaten er på vej til at overtage vores klassiske velfærdsstat, så er det dog ikke alle, der håber, at udviklingen fortsætter.
”I forhold til borgerne, så vil konkurrencestaten undergrave velfærdsstaten og dermed også den demokratiske medborger. Så jeg er stærkt kritisk over for udviklingen af en konkurrencestat. Men skal vi kunne klare os på et internationalt konkurrencemarked, er det den vej, man går. Så betyder det bare, at velfærdsstaten bliver mere og mere absurd at tale om,” siger Johannes Andersen.
Ifølge professor Ove Kaj Pedersen skal den kollektive myte dog omformuleres. Der er brug for en kritik af den klassiske velfærdsstat, som også påpeger, at den var alt for dyr og ineffektiv. Man skal mene, at velfærdsstaten skal reformeres:
”Der er allerede sket noget i Danmark. Der er mange forudsætninger for den klassiske velfærdsstat, som simpelthen ikke eksisterer længere. Og hvis man ikke tager højde for dem, så er man en trussel mod velfærdsstatens fremtid.”
Caroline Gerd Frandsen studerer journalistik på Syddansk Universitet. ILLUSTRATION: Finansminister Bjarne Corydon (foto: Finansministeriet).