07.05.2013

Den 11. april præsenterede Obama-administrationen sit budgetforslag for budgetåret 2014, der starter den 1. oktober. Det helt store spørgsmål er forsvarsbudgettet, hvor Pentagon har valgt ikke at indregne de tvungne nedskæringer, som trådte i kraft 1. marts. Derfor skal der nu skæres yderligere 500 mia. dollar, hvis politikerne ikke finder en løsning.

AKTUALITET af Philip Chr. Ulrich


Det amerikanske forsvar står over for enorme økonomiske udfordringer. Over de næste 10 år skal der spares lige under 1.000 mia. dollar, hvis Kongressen ikke vælger at gribe ind og ændrer Pentagons økonomiske forhold. Det kan få enorme konsekvenser for Pentagon, og Obamas strategi for USA’s udenrigspolitik kan potentielt set hænge i en tynd tråd. Alligevel valgte Pentagon ikke at planlægge, hvordan udfordringerne skal imødegås, før USA den 1. marts røg ud over den ”finansielle kløft”. Derfor står det amerikanske forsvar nu i en situation, hvor man ikke har overblik over de tvungne besparelsers reelle betydning.

Tilbage i 2011 blev Kongressen og Obama-administrationen enige om en lov, som midlertidigt skulle ende debatten om det amerikanske gældsloft. Den såkaldte ”Budget Control Act of 2011” krævede, at Pentagon skulle skære 487 mia. dollar over de næste 10 år. Men på grund af manglen på en endelig aftale om at få nedbragt den amerikanske statsgæld skal der nu skæres yderligere 500 mia. dollar i budgettet.

Processen afslører en metaltræthed i Washington i forhold til budgetproblematikken, og som konsekvens skal Pentagon ikke umiddelbart regne med at blive reddet af Kongressen. Pentagon er da også gået i gang med en revurdering af USA’s strategi.

Den største udfordring udeladt
Pentagons officielle forklaring på, at man ikke har indregnet de automatiske nedskæringerne i det nye budgetforslag, er, at de ikke har haft tid, idet den såkaldte ”sequestration” først trådte i kraft den 1. marts. At de reelt har haft siden midten af sidste år til at forberede sig, har Pentagon valgt ikke at tage stilling til.

Helt konkret betyder det, at det amerikanske forsvar frem til den 30. september skal skære 41 mia. dollar fra sit budget. Det vil lægge pres på de operationer, som det amerikanske forsvar udfører, og på implementeringen af Obama-administrationens strategi fra januar 2012, hvor fokus er på Asien. I budgetåret 2014 skal budgettet som konsekvens af de automatiske nedskæringer være 51 mia. dollar mindre.

Den manglende forberedelse kan tolkes på flere måder: Enten kan det ses som et ønske fra Pentagons side om ikke at blande sig i den politiske proces og i stedet lade politikerne køre budgetløbet. En anden forklaring kunne være, at man ville lægge pres på de folkevalgte i Washington for at få indgået en aftale. Det skulle være så risikofyldt for politikerne ikke at blive enige, at de følte sig tvunget til at finde ud af noget.

Hvad end motivet har været, står det amerikanske forsvar nu over for en uvis fremtid som konsekvens af budgetnedskæringerne. Indtil videre præsenterer forsvarsbudgettet dog et kompromis. I stedet for de påkrævede 500 mia. dollar forsøger Obama-administrationen at lægge op til en nedskæring på 125 mia. dollar, som vil blive skudt til efter 2021 for at give Pentagon tid til at implementere nedskæringerne på en ansvarlig måde. Det er ikke helt sikkert, hvad Kongressen siger til det forslag, men der lader ikke til at være villighed til at rulle nedskæringerne tilbage. Dog har formanden for Senatets forsvarsudvalg, demokraten Carl Levin, lagt op til, at man kan lave en særordning for Pentagon, hvor nedskæringerne bliver annulleret i ét år for at give Pentagon tid til at finde balancen i den nye økonomiske situation.

Forudsætningerne tages op til revision
På grund af den økonomiske usikkerhed har den nyligt udnævnte forsvarsminister, Chuck Hagel, nedsat en gruppe, som skal revurdere alle forudsætninger for USA’s nye strategi.

Revurderingsorganet, ”the Strategic Choices and Management Review”, skal ledes af vice-forsvarsminister Ashton Carter og forsvarschef general Martin Dempsey. Selve gruppen består derudover af ministrene for de enkelte værn, værnscheferne, ledende medarbejdere fra forsvarsministerens stab, og hele forløbet vil foregå i tæt samarbejde med de militære chefer, som er ansvarlige for USA’s operationer rundt om i verden.

Gruppen skal balancere den nye økonomiske virkelighed, som potentielt kan være en grundbetingelse i de næste mange år, med det fortsatte trusselsbillede, som eksisterer på trods af afslutningen af operationerne i Irak og Afghanistan.
Gruppen ventes at præsentere sine konklusioner i slutningen af maj.

Ingen tegn på forandring i Kongressen
Pentagon skal dog ikke forvente de helt store interventioner i forhold til at tilbagerulle de automatiske nedskæringer. Ifølge forsvarsanalytikeren Sydney Freedberg Jr. fra hjemmesiden AOL Defense, er der en udbredt metaltræthed i forhold til økonomien. Det viser sig især i forhold til et emne, som har kunnet få mange op af stolene i Kongressen, ligesom det også er et emne, der diskuteres voldsomt her i Danmark.

Det amerikanske forsvar ønsker at foretage nogle af deres nedskæringer ved at lukke eller omstrukturere baser på det amerikanske fastland. Det vurderes nemlig, at med det faldende antal soldater, som skal udgøre de amerikanske væbnede styrker i fremtiden, er det muligt at skære i antallet og størrelsen på baser. Obama-administrationen forsøgte også sidste år at få lov til at lave en vurderingsrunde, som kunne føre til bl.a. baselukninger. Dengang blev forslaget skudt ned af Kongressen uden større debat. Men ved præsentationen af det nye budgetforslag, hvor en ny omgang lukninger blev foreslået, mødte man ikke den vante modstand i forsvarsudvalgene.

En hovedårsag til, at Kongressen ikke ønsker at skride til handling, er ifølge Travis Sharp fra tænketanken Center for a New American Security, at Kongressen har valgt at prioritere de økonomiske problemer over eventuelle sikkerhedspolitiske problemer, som måtte følge.

Det virker altså til, at man må forvente, at de automatiske nedskæringer forbliver en realitet et godt stykke tid endnu. Hvad det får af betydning for det amerikanske forsvar, må vi afvente konklusionerne fra den kommende rapport for at få svar på.


Philip Chr. Ulrich (f.1988) er uddannet Cand.Mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet. Han arbejder som fuldmægtig ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi, hvor han analyserer amerikansk forsvars- og udenrigspolitik. ILLUSTRATION: USA’s forsvarsminister, Chuck Hagel (Foto: Det amerikanske forsvarsministerium).