25.03.2014

”Hvis spørgsmålet er, om vi har været dygtige nok til at foretage denne omstilling og finde de nye veje, så er svaret, at så længe man taber omsætning år for år, så er man jo helt principielt ikke dygtige nok” – Bo Lidegaard

I denne interviewserie stiller RÆSON skarpt på de danske medier. Vi spørger landets mest markante chefredaktører og eksperter om deres syn på mediernes fremtid.

INTERVIEW af Emma Elise Albæk Høj

RÆSON: I RÆSON16 skrev David Trads, at vi om ti år ikke vil have et eneste betalingsdagblad på papir tilbage. Har de trykte medier en fremtid?
BO LIDEGAARD: Ja, det tror jeg, de har. Jeg tror, at David Trads tager fejl i den tidshorisont, og i øvrigt også at han ville gøre det, hvis han havde sagt om 20 år. Men det er jo ikke udtryk for, at det ikke kommer til at forandre sig, for det gør det. Forandringen er allerede i fuld gang, men jeg tror, at vi om ti år har lige så stærke publicistiske digitale medier, som i dag. Den nye er, at den publicistiske kvalitet, som vi traditionelt har forbundet med trykte aviser, fremover også vil kunne findes digitalt.

RÆSON: Hvis samme kvalitet vil kunne findes på nettet, hvorfor tror du så, at dagbladende på tryk vil eksistere om ti år?
BO LIDEGAARD: Af samme grund som jeg heller ikke tror, at bøger holder op med at eksistere, selvom e-bøger bliver mere udbredte. Jeg tror, at selve det trykte medie har nogle kvaliteter, som der også vil være et marked for om både om ti og tyve år.

RÆSON: Vil udviklingen, blandt andet overgangen til de digitale platforme, få konsekvenser for kvaliteten af journalistikken?
BO LIDEGAARD: Nej, der er ingen grund til at tro, at vi ikke kan publicere ligeså godt og måske endda endnu bedre journalistik digitalt. Det, som har betydning for den demokratiske samtale, er ikke, at der findes papiraviser. Det, der har betydning, er, at der findes uafhængige og udbredte privatejede medier, som med hver deres udgangspunkt og indenfor hver deres publicistiske tradition, både beskriver virkeligheden og forholder sig til den. Hvis de tre morgenaviser forsvandt som publicistiske enheder, så ville det have stor betydning, men i hvilken udstrækning, de findes på tryk, er ikke afgørende.

RÆSON: Hvilke medier er den fremtidige udvikling sværest for?
BO LIDEGAARD: Formiddagsaviserne er inde i en meget hård konkurrencesituation. Omstillingen fra print til digitalt går simpelthen meget hurtigere for deres vedkommende, end den gør for vores. De oplever omstilling mere dramatisk og mere radikal, end vi. De store broadcast-tv-stationer, tror jeg også vil ændre sig markant indenfor en meget kort periode. Hvis jeg skal nævne to medier, der virkelig er udfordret, så er det dem. Det er bestemt ikke fordi, vi ikke også er udfordret, det går bare lidt langsommere for vores vedkommende.

RÆSON: Har de danske mediehuse været gode nok til at investere i at omstille sig?
BO LIDEGAARD: Det synes jeg faktisk, vi har. Men med det store forbehold, at der jo er meget, vi ved i dag, som vi ikke vidste for ganske få år siden. Og der er givetvis meget, som vi burde vide i dag, som vi først finder ud af om nogle år. Der er et betydeligt element af at prøve sig frem. Og en betydelig usikkerhed om præcis, hvad det er for forretningsmodeller, der vil virke. Men hvis spørgsmålet er, om vi har været dygtige nok til at foretage denne omstilling og finde de nye veje, så er svaret, at så længe man taber omsætning år for år, så er man jo helt principielt ikke dygtige nok.

RÆSON: Hvad har overrasket dig mest i mediernes udvikling i de seneste år?
BO LIDEGAARD: Vi har på Politiken været lang tid om at finde ud af at bruge og vise hele vores publicistiske styrke, dybde og bredde på vores digitale platforme. I dag er vi ekstremt fokuserede på at have kvalitetsjournalistik – baggrund, analyse, kultur og opinion – ligeså stærkt tilstede på de digitale platforme, som vi har haft på print. Men der er jo også andre ting, der har været meget højt prioriteret. For eksempel at få en nyhedsgenerator, der virkelig kunne lave nyheder af høj kvalitet og med høj troværdighed på nettet. Det har vi været fokuserede på tidligere. Nu prøver vi så at gøre begge dele på en gang.

RÆSON: Hvad er de største udfordringer i at gå over til en digital platform?
BO LIDEGAARD: Det er at finde den abonnementsform, som gør, at vi knytter digitale læsere ligeså fast og ligeså selvfølgeligt til os, som vi har knyttet papirabonnenter til os. Hvordan sikrer vi os, at du betaler dit abonnement og føler det ligeså naturligt, som du ville gøre, hvis du læste avisen på papir? Det er udfordringen.

RÆSON: David Trads skrev i RÆSON i december, at vi vil se en markant reduktion af journalisters løn i fremtiden. Er det en nødvendighed?
BO LIDEGAARD: Det er klart, at når du har en branche, der i en årrække genererede meget store profitter, så har der sat sig nogle privilegiestrukturer, som bliver meget svære at opretholde på den lange bane. Men der er jo meget stor forskel på, hvad journalisterne tjener på forskellige medier. Der er snarere tale om, at der vil ske en udjævning, og at nogle af de lønstrukturer, vi ser fra nyere journalistiske arbejdspladser, vil smitte af på de ældre.

RÆSON: Mange mediehuse skærer i disse år i antallet af ansatte, men der uddannes stadig en masse journalister. Er der en skævhed her?
BO LIDEGAARD: Nu arbejder journalister jo rigtig mange andre steder end på dagbladene, og jeg tror, at vi vil have brug for mange journalister fremover. For os drejer det sig om at have de journalister, der har mest indsigt og som er bedst til at formidle den på en unik måde. Sådan tror jeg det vil blive ved med at være, så jeg er ikke bekymret på fagets vegne.

RÆSON: Hvad bliver de mest bemærkelsesværdige forandringer i mediebilledet i de kommende år?
BO LIDEGAARD: Det bliver, at du vil se et kapløb om at levere den bedste kvalitetsjournalistik på de digitale platforme.


Bo Lidegaard (f. 1958) er ansvarshavende chefredaktør på Politiken. Han er dr. phil. i historie og har blandt andet arbejdet i Udenrigs- og Statsministeriet, før han blev chefredaktør i 2011. Emma Elise Albæk Høj (f. 1989) studerer journalistik og historie på RUC. Hun har tidligere været praktikant på Debatten på DR2.
FOTO: Politiken

LÆS OGSÅ
– Lisbeth Knudsen: Medierne og politikerne er gået ned i hver sin skyttegrav
– Mistrati: Papiravisen bliver et nichemedie
– Mads Brügger: Fjernsyn er dybt forældet
– Mylenberg: I min drømmeverden eksisterer mediestøtten ikke
– Schultz Jørgensen: Jeg er relativt pessimistisk på folkestyrets vegne