04.11.2014

DANMARK, ISRAEL, OG PALÆSTINA. RÆSONs chefredaktion interviewer politikere og iagttagere før udenrigsminister Martin Lidegaards rejse til området:

Er Israel-Palæstina-spørgsmålet efter din mening afgørende vigtigt for de øvrige konflikter i Mellemøsten?
UFFE ELBÆK [politisk leder, Alternativet]: Ja den er. Den er helt afgørende. Jeg vil faktisk kendetegne det som udgangspunktet for alle de andre konfliktspørgsmål i regionen. Hvis Palæstina-Israel-konflikten ikke bliver løst, bliver der ikke fred i den del af verden.

Hvilken betydning har det for Danmarks stilling i Israel-Palæstina-konflikten hvilken linje i) USA indtager, ii) EU kan samles om?
UFFE ELBÆK: Danmark er af historiske grunde umådelig USA-afhængig når det gælder udenrigspolitik. Tænk bare på Edward Snowden og NSA-sagen, eller vores involvering i nu den fjerde USA-ledede krig siden 2003. Det er som om vi bare altid gør, hvad USA ønsker. Nogen gange gør vi det inden USA selv har sat ord på deres ønsker.
Hvor ville jeg ønske, at Danmark havde udenrigspolitisk format som svenskerne i Palæstina-Israel-spørgsmålet. Men det har vi ikke. Desværre.

Flere end 130 af FNs medlemslande – senest Sverige – har anerkendt Palæstina som selvstændig stat. 13/10 stemte et flertal i det britiske underhus for en anerkendelse, der dog ikke forpligter regeringen til at følge trop – 274 stemte for og 12 imod. Bør Danmark gøre som Sverige og anerkende Palæstina? Hvorfor/hvorfor ikke?
UFFE ELBÆK: Ja. Selvfølgelig bør vi det. Jeg kender godt alle modargumenterne. Men hvis vi skal skabe fred i regionen, bliver vi nødt til at anerkende palæstinensernes legitime krav som folk.
De levevilkår den civile palæstinensiske befolkning lever under, er simpelthen hjerteskærende urimelige. Med opførelsen af muren og lukning af tunnellerne har Israel skabt verdens største fængsel. Det er en humanitær skændsel. Det er hvad det er.

Hvilken betydning for fredsprocessen får Netanyahus beslutning om nye israelske bosættelser i Østjerusalem?
UFFE ELBÆK: Det er igen et eksempel på at den Israelske regering er fuldstændig kold overfor hvad det internationale samfund mener og anbefaler. Så længe de har USAs opbakning, gør Israel som det passer dem. Det er helt ulogisk når man tænker på jødernes egen historie.

Kan og skal Danmark/EU/Vesten gøre mere for at ændre forholdene i de besatte områder – og måske særligt: Gaza? – for at undgå en ny eskalering af volden på begge sider? Hvis ja, hvad?
UFFE ELBÆK: Vi skal anerkende Palæstina, og samtidig både humanitært, uddannelsesmæssigt og kulturelt støtte dem markant mere end vi gør i dag.
Udfordringen er, at det er meget utydeligt for mig, hvad Danmarks Mellemøsten-politik på langt sigt egentlig er. Ja, hvad vores ambitioner er for hele regionen?
Bare se på, hvor paradoksalt det hele er lige nu: for er halvt år siden var kurdernes politiske organisation på vores terrorliste (efter min mening helt uberettiget). Nu er de vores allierede i kampen mod IS. Vores politik for regionen er mildest talt ikke særlig gennemtænkt efter min mening.

MF Zenia Stampe og stemmer i det Radikale bagland opfordrer Martin Lidegaard til at lægge pres på Israel, herunder protestere mod Israels planlagte bosættelser i Østjerusalem og indføre handelssanktioner mod landet, sådan som det blev vedtaget på partiets landsmøde i september. Mens Lars Barfod fra de Konservative siger: “[Lidegaard må] forklare, at det beroede på en misforståelse, da han var på vej til at lave sanktioner mod Israel”. Bør Danmark overveje sanktioner mod Israel? Hvis nej, er der omstændigheder under hvilke det VILLE være rigtigt?
UFFE ELBÆK: Ja, ja, ja! Jeg bakker fuldstændig op om Zenia Stampe i hendes opfordring til udenrigsministeren. ■

ILLUSTRATION: Netanyahu taler på Jerusalemdagen, 28. maj 2014 [foto: Den israelske premierministers kontor]