26.03.2014

“Demokratiet er i frit fald, fordi den demokratiske samtale er dummere, end den har været på noget tidspunkt siden enevælden.” – Kresten Schultz Jørgensen

I denne interviewserie stiller RÆSON skarpt på de danske medier. Vi spørger landets mest markante chefredaktører og eksperter om deres syn på mediernes fremtid.

INTERVIEW af Emma Elise Albæk Høj

RÆSON: I RÆSON16 skrev David Trads, at vi om ti år ikke vil have et eneste betalingsdagblad på papir tilbage. Har de trykte medier en fremtid?
Kresten Schultz Jørgensen: Jeg er helt uenig. Jeg tror bestemt, der vil være et marked for trykte medier i fremtiden. Jeg tror, at David Trads har fået tunnelsyn. Han har jo medvirket til at lave gratisaviser og til at save den gren over, siger jeg med et smil, som nyhedsmedierne har siddet på. Den egentlige nyhedsproduktion, herunder de politiske nyheder, tvivler jeg også på, at der er et marked for. Men journalistik kan jo bestå af uendeligt mange andre ting, og derfor vil der være et marked for andre former for publikationer, men de skal kunne noget andet end at lave trivielle, politiske nyheder, som den klassiske journalistiske branche har ødelagt markedet for.

RÆSON: Du mener, at de politiske nyheder vil forsvinde fra dagbladende over på de digitale platforme?
Kresten Schultz Jørgensen: Ja, og det er der, min anklage er relativt hård mod de nyhedsjournalister og redaktører, som igennem de sidste 15-20 år har ødelagt markedet, fordi man tog den fuldstændig groteske beslutning, da internettet kom, at man vænnede folk til, at indhold ikke kostede noget. Den politiske nyhedsjournalistik får det hamrende svært, og det er et gigantisk, demokratisk problem. Den kan ikke klare sig på markedsvilkår og vil blive overladt til public service-institutionerne. Jeg har selv, med vekslende held, forsøgt at lave aviser, der betonede, at der var meget andet at læse om end politik. For eksempel livsstil og kultur. Dagbladet Dagen var jo et udmærket eksempel. Jeg kunne forestille mig fem nye aviser, som nogen kunne åbne, hvis de havde lyst, men det er ikke med David Trads’ klassiske, politiske journalistik. Den har han været med til at ødelægge markedet for.

RÆSON: Kunne man have forudset det og tacklet det bedre?
Kresten Schultz Jørgensen: Det kom ikke bag på alle. Vi var nogen, der fra starten sagde, at man kunne gøre noget andet. Aviser er nok nogle af de dårligst ledede virksomheder i Danmark. Den form for mennesker, der ledede danske nyhedsmedier op gennem de kritiske år i 80’erne og 90’erne, var folk med næsten ingen ledelses- eller markedsuddannelse, og det var fatalt. Vi var mange, der sagde, at vi burde overveje andre muligheder. For eksempel: Er en avis mere end bare et nyhedsmedie? Er den for eksempel også et brand? Ja, det er den. Jeg køber min avis for at have den i lommen. Sgu da ikke for at læse nyheder. Dernæst: Hvordan distribuerer vi den? Og hvordan leder man den ressourceoptimerende? Det eneste, man gik op i den gang, var læsertal, fordi man troede, at det var annoncer på print, der skulle drive virksomheden. Og derfor begyndte Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske at forære aviserne væk. Man kunne have valgt alt muligt andet end det, man gjorde. På dagbladet Dagen valgte vi det helt modsatte. Vi gjorde Dagen til Nordeuropas dyreste avis. Den kostede 35 kroner at købe i løssalg. Selvfølgelig vil folk betale for det, der er et brand, men sgu da ikke for at læse nyheder. Jeg mener – uden at blinke – at dagbladet Dagen var en genial forretning og en endnu mere genial avis. Vi havde de højeste læsertal, nogen dansk avis nogensinde har målt. Vi havde 5,8 læsere per eksemplar, og oplagstallet bankede derudaf. Avisen vandt designpriser og journalistpriser. Den levede kun i 42 dage, fordi fjolserne i direktionen og bestyrelsen havde glemt, at man også skal have likviditet. Dagbladet Dagen døde på idioti i likviditetsstyring. Den døde ikke fordi, der ikke var et marked for den.

RÆSON: Hvilken konsekvenser vil det få, hvis den politiske nyhedsjournalistik forsvinder fra de trykte medier?
Kresten Schultz Jørgensen: Det er et gigantisk demokratisk problem. Demokratiet er i frit fald, fordi den demokratiske samtale er dummere, end den har været på noget tidspunkt siden enevælden. Vi er på en eller anden måde i gang med at ophæve at den grundliggende forudsætning for, at folk kan diskutere politik privat. Det betyder, at debatten finder sted på Facebook og på de helt overfladiske netmedier. Den finder sted, hvor folk ikke ved noget, de synes bare noget. Hvis vi fjerner alle forudsætninger for, at almindelige mennesker kan vide noget, før de udtaler sig, så har vi et stort problem. Og netmiderne, med deres meget korte frekvens og korte format, er ikke svaret, der kan erstatte grundige morgenaviser. Det kan tv sådan set heller ikke. Jeg er relativt pessimistisk på folkestyrets vegne.

RÆSON: Du kan ikke forestille dig en udvikling af net- eller tv-mediet, som vil kunne løfte opgaven?
Kresten Schultz Jørgensen: Jo, men ikke indenfor de formater, vi kender nu. Lad os bare bruge Facebook som eksempel. De konstante opdateringer af, hvad alle mulige mennesker synes og mener, er ikke grundlag for en kvalificeret debat. Det er ikke måden at have en demokratisk natur på. Vi mangler de politiske sociale medier, som i deres arkitektur rummer og tager højde for, at der er forskel på ytringer. Lige nu ligger det som en præmis i de sociale medier som Facebook og Twitter, at alle holdninger er lige gode. Det er noget afsindigt sludder. Hvis nogen på en eller anden måde kunne lave en screening eller et filter, som tog højde for, at nogen ved mere end andre, og at det analysebaserede argument for eksempel vejer tungere end det følelsesmæssige argument – alle de der ting, som man har undervist i, i filosofi og statskundskab i århundrede – så synes jeg, de skulle skynde sig at gøre det.


Selvfølgelig kommer man til at reducere journalisternes løn

RÆSON: David Trads skrev i RÆSON i december, at vi vil se en markant reduktion af journalisters løn i fremtiden. Er det også en udvikling, du tror, vi vil se?
Kresten Schultz Jørgensen: Selvfølgelig kommer man til at reducere journalisternes løn. Men endnu vigtigere: Jeg tror, at journalisterne skal finde ud af, hvad deres fag er for noget. Er det at skrive nyheder? Det tror jeg ikke. Men så skal man skynde sig at finde ud af, hvad det så er. Det journalistiske fag har tabt kolossalt i ren faglighed, hvis man sammenligner med en række andre fag. Hvis man måler på, hvor dygtige de studerende er i forhold til dem, der kommer ud fra statskundskab eller psykologi, har det journalistiske fag store problemer. Journalisterne skal skynde sig at redefinere deres rolle og faglighed, for ellers får vi det med journalister som med typografer. Vi finder ud af at undvære dem.

RÆSON: Hvad synes du, journalisternes rolle skal være?
Kresten Schultz Jørgensen: De skal fortælle historier, der inspirerer mennesker. Det at finde historierne og fortælle dem, er noget helt andet end nyheder. Det er noget helt andet end at finde konflikt. Det er noget helt andet end de nyhedskriterier, man bliver undervist i den dag i dag. Det skal handle om poesi, om meningsdannelse, om skønhed, om ondt og om alle mulige andre ting, som giver mennesker mening.

RÆSON: De klassiske nyhedskriterier er jo i høj grad forbundet med pressens demokratiske funktion. Er det ikke problematisk, hvis den journalistik forsvinder?
Kresten Schultz Jørgensen: Jeg er glad for, at du spørger, men det er dér hele fejlslutningen ligger, for du spørger ud fra de nyhedskriterier, som jeg angriber. Du tror, at oplysning findes i konflikt. Du tror, oplysning ligger i og afklæde magten dens klæder. Dit spørgsmål bygger på en opfattelse af, hvordan samfundet hænger sammen. Hvad hvis jeg siger, at der ikke findes en magt? Der findes ikke et roterende centrum i det her samfund. Der findes kun mennesker, der spreder data i hovedet på hinanden. Den opdragende effekt ligger ikke i nyhedsmedierne længere. Journalisterne har for længst tabt autoriteten til at kunne det der. Men jeg vil gerne læse, når en digter eller en poet taler til mig. Journalister har tabt det demokratiske imperativ og skal begynde at fokusere på noget andet. Funktionen som vagthund, varetages alle mulige andre steder i dag. Det finder sted der, hvor dygtige forskere gør en forskel, hvor tænketanke gør en forskel, hvor dygtige embedsmænd har civilcourage, hvor kunstnere vender vrangen ud på magten. Det findes i et hav af diskursdannende institutioner. Journalisterne har ikke i været i stand til at være vagthund for noget som helst i årevis. De har spredt mismod snarere end oplysning.


Kresten Schultz Jørgensen (f. 1964) er adm. direktør i konsulentfirmaet Lead Agency. Han har tidligere arbejdet i flere departementer, som lederskribent på Politiken og som kommunikationschef for Coca-Cola. Kresten Schultz Jørgensen har været chefredaktør på Dagbladet Aktuelt og på dagbladet Dagen. Emma Elise Albæk Høj (f. 1989) studerer journalistik og historie på RUC. Hun har tidligere været praktikant på Debatten på DR2. FOTO: Lead Agency

LÆS OGSÅ
– Lisbeth Knudsen: Medierne og politikerne er gået ned i hver sin skyttegrav
– Mistrati: Papiravisen bliver et nichemedie
– Mads Brügger: Fjernsyn er dybt forældet
– Mylenberg: I min drømmeverden eksisterer mediestøtten ikke
– Bo Lidegaard: Mere publicistisk kvalitet på nettet