19.02.2014

[offentliggjort 19/2 kl.11.35] Hvad venter Janukovitj på? Situationen i Ukraine ligner efterhånden et perfekt scenarie for en borgerkrig, og det ser umiddelbart ud til kun at være et spørgsmål om tid. Hvornår antallet af døde og brændte bygninger er stort nok til, at den vil berettige til indsættelse af militæret og undtagelsestilstand. Det kan ikke vare længe, før det sker.


af Ota Tiefenböck

UROLIGHEDERNE i Kijev blussede i går voldsomt op. Det skete efter en længere periode af stilhed og optimistiske toner fra den ukrainske oppositions side. 25 døde, op imod 500 sårede og bygninger i brand, er det foreløbige resultat af opblusningen, som formentlig også vil fortsætte i de kommende dage. Præsident Janukovitj mødtes i nat med repræsentanter for oppositionen, men ingen af de deltagende parter har åbenbart haft vilje nok til at indgå kompromis, som kunne standse blodsudgydelserne i landet.

I løbet af natten har urolighederne bredt sig til flere ukrainske byer, heriblandt den vestukrainske by Lviv. hvor demonstranterne har afvæbnet byens politi og besat politiets hovedkvarter, mens der fra den ukrainske halvø Krim kommer meldinger om, at russiske separatistiske grupper også begynder at røre på sig.

Viktor Janukovitj har ikke mange andre manøvremuligheder end at bruge militæret. Kompromisløsninger med oppositionen er ikke vejen til overlevelse. Han er en færdig mand i ukrainsk politik og ved et eventuelt magtskifte, vil han utvivlsom blive draget til ansvar og vil kunne se frem til en retssag og fængselsstraf. Han kan oven i købet forsvare brugen af militæret med, at en stor del af den ukrainske befolkning ønsker normale tilstande igen. De vil oven i købet se deres præsident som en stærk mand, hvis han tager skridtet og vælger den mest radikale løsning af alle. Janukovitj ved også, at EU og USA ikke vil foretage sig andet end officielle fordømmelser og sanktioner mod landet, og at han ikke skal forpasse sin chance, fordi hvor længe er militæret loyalt over for ham, og betragter ham for sit øverste leder?

Han ved desuden, at russerne også står klar og vil utvivlsomt hjælpe broderfolket i Ukraine med at slå “terroristkræfterne støttet af Vesten” ned. Metoden med at de skal beskytte russiske borgere i udlandet har virket før, for eksempel i Georgien, og vil også virke på Krim, hvor hovedparten af befolkningen er russere.

HVAD VENTER Janukovitj på? Situationen i Ukraine ligner efterhånden et perfekt scenarie for en borgerkrig, og det ser umiddelbart ud til kun at være et spørgsmål om tid. Hvornår antallet af døde og brændte bygninger er stort nok til, at den vil berettige til indsættelse af militæret og undtagelsestilstand. Det kan ikke vare længe, før det sker. ■


Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad samt flere norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. ota@tiefenboeck.dk. ILLUSTRATION: Kiev 29/1 [foto: Shutterstock]