13.07.2017
.
”Amerika elsker Polen og Amerika elsker det polske folk”. Sådan startede Donald Trump sin tale på Plads Krasinskich i Warszawa. Polen var det andet land, Trump besøgte for at afholde bilaterale møder med i Europa – og blot det fjerde statsbesøg i verden. Hvorfor?
Kommentar af Mila Bahir
En statue af en smilende Ronald Reagan er opført foran den amerikanske ambassade i Warzsawa, hvis facade symbolsk peger mod det polske underhus, Sejm. Polakkerne ser Reagan som landets befrier og føler en stærk tilknytning til USA. Men under Trump er det blevet tydeligt, at interessen er gensidig. Det er der tre hovedårsager til.
Dels gælder det promoveringen af amerikansk gas og amerikanske våbensystemer, som var nogle af hoveddagsordenerne for præsident Trump under hans besøg. Polen ønsker inderligt at frigøre sig fra russisk gas. Den statsejede russiske energivirksomhed Gazprom står på nuværende tidspunkt for i alt 60 pct. af Polens gasforbrug – ikke ideelt for polakkerne, der har et anspændt forhold til Rusland. Det anstrengte forhold handler ikke blot om Polens fortid i Østblokken – det er blevet forværret efter Ruslands annektering af Krim-halvøen og flystyrtet i den russiske by Smolensk i 2010. Ved Smolensk-tragedien omkom i alt 96 polske VIP-personer, herunder den daværende præsident Lech Kaczyński og hans hustru, politikere, forsvarschefen, nationalbankens direktør og embedsmænd. Konspirationsteorierne om at Kreml havde en finger med spillet, er blevet holdt i live i alle disse år, idet Rusland nægter at udlevere vraget til Polen. Derfor føler den yderste højrefløj, heriblandt mange af Lov- og Retfærdighedsregeringens vælgere, at Rusland har likvideret den polske topledelse.
USA ønsker at overtage Ruslands plads på gasmarkedet i Polen, når polakkernes kontrakt med Gazprom udløber i 2022 – og amerikanerne begyndte allerede i juni i år at levere en begrænset mængde gas til Polen. Dertil kommer Polens ønske om at indkøbe amerikanske våbensystemer. Polakkerne udgav i maj et nyt strategisk koncept for landets forsvar, som af USA skal købe antiballistiske Patriot-missiler, Lockheed Martins F-35-kampfly samt potentielt kamphelikoptere og radarsystemer mv. Alene aftalen om Patriot-missilerne er værdisat til 52-87 milliarder kroner.
USA ønsker at overtage Ruslands plads på gasmarkedet i Polen, når polakkernes kontrakt med Gazprom udløber i 2022
_______
Forsvars- og sikkerhedspolitik er det andet aspekt, der har betydning for USA’s prioritering af Polen. Under NATO-topmødet i Warszawa i 2016 blev det vedtaget, at NATO skulle øge sin tilstedeværelse på ’østflanken’, der består af Baltikum og Polen. Beslutningen blev taget på baggrund af den russiske aggression i Ukraine og installationen af ballistiske Iskandermissiler i den russiske enklave Kaliningrad Oblast, der grænser op til det nordøstlige Polen og Litauen. NATO’s tilstedeværelse går under navnet ”enhanced Forward Presence”, og USA er rammenation for initiativet i Polen – dvs. hovedansvarlig for indsatsen. I alt er ca. 4000 amerikanske soldater (og dertilhørende materiel) deployeret til forskellige militærbaser i landet. Det siger noget om, at Polen har en vigtig geostrategisk position. Dette var netop en af grundene til, at præsident Trump i sin tale bekræftede NATO’s musketer-ed – at et angreb på ét medlemsland er et angreb på alle. Trump ønsker også at belønne Polen for at opfylde NATO’s krav om et forsvarsbudget på minimum 2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Præcis dét niveau havde Polen i 2016 – og man har netop i juli vedtaget at øge budgettet inkrementelt, til det i 2030 når 2,5 pct.
Det politiske aspekt udgør den sidste forklaring. Mens præsident Trump ikke just er populær hos de europæiske stormagter som Frankrig, Tyskland og Storbritannien, bliver hans nationalkonservative politik hyldet i Polen. Det er en konsekvens af, at den nuværende polske regering består af det nationalkonservative Lov- og Retfærdighedsparti, der besidder 234 af 460 sæder i underhuset og 64 af 100 sæder i senatet. Partiets politik er på mange områder sammenlignelig med Trumps egen. Af eksempler kan nævnes Lov- og Retfærdighedsregeringens fjendtlige holdning til flygtninge – især muslimske. Dette lagde præsident Trump også vægt på, da han i sin tale roste den polske patriotisme under Anden Verdenskrig og tilføjede, at den vestlige civilisation, inklusiv Polen, i dag må forsvare sin kultur. Der er også ligheder, når det gælder fx protektionisme, religiøse og konservative familiedyder samt synet på medier, den dømmende magt og ligestilling mellem mænd og kvinder.
Mens præsident Trump ikke just er populær hos de europæiske stormagter som Frankrig, Tyskland og Storbritannien, bliver hans nationalkonservative politik hyldet i Polen
_______
Disse tre aspekter betyder, at Polen for Trumps USA er en interessant og vigtig strategisk partner i et Europa og EU, der ellers er yderst kritisk overfor den nye præsident. Forholdet mellem de to lande har potentiale til at vokse sig større og tættere – bl.a. med Polens voksende fokus på forsvarspolitikken, som afspejlet i væksten i forsvarsbudgettet, og landenes sammenlignelige politikker.
Forholdet mellem USA og Polen kan meget vel øges i takt med den stigende russiske aggression i Ukraines østlige Donbass region samt den kommende russisk-hviderussiske militærøvelse ”Zapad-17”. Eksperter vurderer, at ”Zapad-17” i september 2017 bliver den hidtil største af sin slags. Øvelser er tidligere af russerne blevet brugt til at forklæde en permanent deployering af missiler og soldater nær NATO’s østlige grænse. USA kan bruge Polen til at demonstrere deres konventionelle magt overfor russerne qua Polens geostrategiske position – samtidig byder polakkerne al slags amerikansk tilstedeværelse velkommen i lyset af det, de i disse år synes, at de oplever: en forøget trussel skabt af Ruslands oprustning og magtsfæreekspansion.
Mila Bahir (f. 1992) er kandidatstuderende i statskundskab på Københavns Universitet, og er på nuværende tidspunkt forsvarspraktikant på den danske ambassade i Polen.
ILLUSTRATION: Præsident Trumps tale i Warszawa [foto: Det Hvide Hus]