03.03.2017

PREMIERE PÅ NY PODCASTSERIE: Hvilken position indtager journalistikken grundlæggende i demokratiet? Ser journalistikkens rolle signifikant anderledes ud i fremtiden? Og hvor afgørende er den journalistiske etik for journalistikken som profession og aktør i demokratiet? Første episode med Troels Mylenberg, Lea Korsgaard, Peter Bro og Jannie Møller Hartley.

Af Victor Lange

Journalistikken er som profession, institution og faglighed i krise. Min påstand er, at journalistikkens faglige krise er en grundlæggende etisk krise. For at løse denne krise må journalisterne sværge. Sværge ed på et krav om at kende til sit fags etiske grundlag, om at forpligte sig til en efterlevelse af dette sæt af principper og til sidst en loyalitetserklæring til de personer, som faget i sidste ende tjener.

For hvis ikke du sværger, er du ikke journalist.

I RÆSONs podcast-serie – Journalisternes ed – undersøges den vestlige journalistiks etisk-politiske rolle i det moderne demokrati og informationssamfund. Jeg spørger en række interessante gæster om både journalistikkens principielle fundament, men også dens aktuelle situation.

Første afsnit med professor og centerleder ved Syddansk Universitet, Peter Bro; ansvarshavende chefredaktør på Zetland, Lea Korsgaard; chefredaktør og direktør på Jysk Fynske Medier, Troels Mylenberg; og lektor på Roskilde Universitet, Jannie Møller Hartley.

Find RÆSON Podcast i iTunes.

Find RÆSON Podcast på Soundcloud.



Udvalgte citater fra udsendelsen:

Peter Bro om anklagen mod journalistikken og medierne generelt fra Trump-administrationen:

”Det er utrolig farligt, når politikkere begynder at undergrave den journalistiske virkelighed. Jeg er bange for at man graver sin egen grav. Politikere og journalister skal huske på, at de har en fælles interesse i, at de selvfølgelig skal være kritiske over for hinanden, men at kritikken skal være på et lødigt plan.”

Lea Korsgaard om journalistikkens fremtidige rolle:

”I dag er der ikke underskud af information. I dag er udfordringen for den helt almindelige mediebruger, netop ikke at få information, men snarere at finde vej gennem information; og finde frem til det egentligt væsentlige og vigtige. Så jeg tror helt klart, at vi befinder os i en periode, hvor de publicistiske mediers rolle i langt højere grad bliver at sortere, skære fra og prioritere på læserens vegne – og i virkeligheden holde op med at bidrage til den accelererede informationsstrøm, der er derude, hvor man drukner i mængden af information.”

Lea Korsgaard om fremtidsudsigterne for de klassiske journalistiske institutioner i Vesten:

”Jeg er faktisk ret stor optimist. Jeg tror, at de publicistiske nyhedsmedier lige nu står ved indgangen til det, der kan blive en ny guldalder for journalistikken, hvor journalistikken netop besinder sig på at bidrage med indsigt snarere end blot at bidrage til mængden af information.”

Troels Mylenberg om borgernes manglende tillid til journalistikken generelt:

”Det er et gigantisk problem; selvfølgelig for os som profession og som branche, men også for samfundet som helhed. Den offentlige samtale faciliteres jo af journalistikken; og hvis vi ikke evner, og man fra borgernes side ikke har tillid til, at vi rent faktisk kan facilitere dette ordentligt, så skrider den offentlige samtale ud og bliver ligegyldig.”

Jannie Møller Hartley om journalistikkens finansielle og økonomiske krises indflydelse på den journalistiske etik:

”Den her overordnede finansielle krise, som medierne står i, kan sætte de journalistiske normer under pres. Min egen Ph.d.-afhandling handlede blandt andet om journalistik på nettet; en platform, hvor det går rigtig hurtigt. Her gjorde ’tidsaspektet’, at man nogle gange ikke kunne nå at foretage arbejdsopgaver, der ellers ligger til den journalistiske etik – også selvom man var meget bevidst om, at der var nogle etiske fordringer til, der ellers påbød det. Man måtte gå på kompromis.”

Jannie Møller Hartley om etiske problemstillinger ved journalistikkens nye udgivelsesplatforme:

”Mange af medierne har mistet magten til at styre de platforme, som de udgiver på; det er platforme, hvor de ikke selv har nogen redigeringsret. Det er platforme, som ikke selv benævner sig som medier [for eksempel Facebook], og som slet ikke vil vedkende sig, at de har nogle etiske forpligtelser overfor for eksempel sandhedsværdien af det, der kommer ud på dem.”

ILLUSTRATION: Lea Korsgaard (foto: Sigrid Nygaard/Information/polfoto), Troels Mylenberg (foto: Per Folkver/polfoto), Peter Bro (foto: SDU), Jannie Møller Hartley (privatfoto)

Victor Lange (f. 1993) har arbejdet som journalist og redaktør på blandt andet Regnfang og Altivisten. Han arbejder lige nu med forholdet mellem etik, politik og journalistik i forbindelse med Københavns Universitet, hvor han også studerer filosofi.