03.11.2017

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)

_______

Af Rune Lund, Medlem af Folketinget og retsordfører for Enhedslisten

REGERINGEN FREMLAGDE fredag d. 27. oktober sit udspil mod ungdomskriminalitet. For en gangs skyld er der ikke bare tale om højere straffe og ”straf med straf på” uden dokumentation for, at højere straffe fører til mindre kriminalitet og dermed færre ofre. Søren Pape gjorde ved sin fremlæggelse af udspillet ligefrem opmærksom på, at han ville gøre noget, ”der virker”. Og at det skal være en indsats, der foregår uden for det strafferetlige system. Det er positivt.

For at sige det mildt, så har retspolitikken i flere år i stadig stigende grad været præget af symbolpolitik og højere straffe, uden at der er dokumentation for, at disse tiltag vil få kriminaliteten til at falde. De partier, der står bag – og som ofte har bestået af partierne S, DF, V og K – vil gerne fremstå som handlekraftige. Men de er i virkeligheden ofte det stik modsatte. For hvis ressourcerne bruges forkert og på virkningsløs symbolpolitik, så forhindrer man ikke kriminalitet i så højt omfang som man ellers kunne have gjort med de samme ressourcer. Så skaber man mere – og ikke mindre – kriminalitet. Og så kommer der flere – og ikke færre – ofre.

 

Hvis ressourcerne bruges forkert og på virkningsløs symbolpolitik, så forhindrer man ikke kriminalitet i så højt omfang som man ellers kunne have gjort med de samme ressourcer. Så skaber man mere – og ikke mindre – kriminalitet
_______

 

Et meget glædeligt element i udspillet er, at regeringen med 130 km/t løber fra sit mest markante valgløfte fra 2015 om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år. Det er glædeligt, at det er lykkedes at presse regeringen til dette gigantiske løftebrud, og det er endnu et eksempel på, at det er muligt at skubbe til regeringen, og at politisk pres virker.

NÅR ET BARN begår kriminalitet, er det nemlig vigtigt, at barnet sammen med voksne i en social indsats forstår, hvad det har gjort galt. Derfor skal sandheden på bordet – så der kan blive talt om den. Sådan foregår det i det sociale system. I en retssag er det helt anderledes. Her er det forsvarerens opgave at frikende barnet. Forsvareren ser det derfor som sin opgave at sikre, at barnet ikke bliver straffet. I en retssag vil børn derfor blive motiveret til at lyve frem for at fortælle sandheden. Det skal børn ikke lære, og det vil være et meget dårligt udgangspunkt for den sociale indsats, som skal sikre, at barnet ikke begår kriminalitet igen.

Et retsspor for unge bør derfor være baseret på det sociale system og ikke på et strafferetligt system. Regeringen har dog fremlagt en model med en ”ungelavalder”, hvor unge ned til 12 år nu kan stilles for et ”nævn” i et domstolslignende system. Her skal børn og unge mennesker, med en dommer for bordenden, straffes for konkrete forbrydelser. Samtidig bevares den kriminelle lavalder på 15 år. Men udspillet rejser en masse ubesvarede spørgsmål, som skal afklares under forhandlingerne, herunder om regeringen med en ungelavalder reelt indfører noget, der minder om en kriminel lavalder på 12 år ad bagvejen. Hvis dommeren ikke har kompetencer som en dommer, hvad er så dommerens rolle? Er det så bare en dommer af navn, og ikke af gavn? Hvilke rettigheder har man som barn eller ung i det nye system, hvis man bliver ”idømt” en straf, herunder ophold på en lukket institution? Og hvad hvis barnet eller den unge er uskyldig – eller ikke vil acceptere straffen?

 

Et retsspor for unge bør være baseret på det sociale system og ikke på et strafferetligt system
_______

 

UDOVER UKLARHEDER er der også deciderede knaster i udspillet. Fx giver det ingen mening, hvis kommunerne, som foreslået af regeringen, i højere grad skal til at bruge forældrepålæg og fjerne sociale ydelser fra forældre. At sende mennesker ud i yderligere fattigdom løser ikke sociale problemer, det skaber sociale problemer.

Enhedslisten har længe arbejdet for et særligt retsspor for unge. Men det skal være for de 15-17-årige. Og så skal omdrejningspunktet som i dag være en socialpædagogisk indsats, uanset om kravene til barnet eller den unge skal være at passe deres skole, vaske brandbiler, rydde op i sin boligforening eller hjælpe til hos den købmand, hvor de har stjålet slik. Eller for den sags skyld i de tilfælde, hvor den unge bliver anbragt på en lukket institution, hvilket kan ske i grove sager, fx i sager om voldtægt.

Jeg ser som retsordfører frem til forhandlingerne. Kriminaliteten blandt unge i Danmark er faldet kraftigt de seneste ti år, og den falder stadig. Det tidligt forebyggende arbejde med udsatte unge virker. Vi skal sikre, at indsatsen bliver udviklet og styrket ved at bygge videre på de mange positive erfaringer fra de senere år.

Rune Lund (f. 1976) er Medlem af Folketinget for Enhedslisten og desuden retsordfører og skatteordfører.

ILLUSTRATION: Rune Lund (officielt pressefoto)

_______

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)