19.07.2017

Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende

_______

To gamle Peugeoter, hjemmelavet murerarbejde – og et gammelt oliefyr, der burde skiftes. Min husholdning er fuld af eksempler på den vækst, der ville blive resultatet af, at almindelige mennesker fik flere penge til sig selv. Og nej, det vil ikke føre til velfærdsstatens endeligt.

Kommentar af Steen Holm Iversen (folketingskandidat, LA)

DET KAN blive et opslidende politisk efterår. Et af efterårets absolut største emner bliver regeringens ønske om en skattereform. Alle de gamle rituelle stammedanse er allerede så småt i gang, og vil forventeligt gøre det svært – eller nærmest umuligt – at få en aftale, som kan tjene Danmark, Danmarks beskæftigelse og Danmarks vækst på den lidt længere bane. Vi vil formodentlig ende med en reform, hvor vi fortsat vil være bundet på hænder og fødder af verdens højeste skattetryk.

Set fra det vestjyske er det ikke så svært. Jeg arbejder – tro det eller ej – som offentligt ansat relativt meget (er officer i forsvaret). Jeg rejser relativt meget, og mine politiske engagementer og kandidaturer, samt øvrige tillidshverv, øger ikke ligefrem den tid, jeg kan bruge med min hustru, familie eller mine venner. Jeg bor i eget hus, og pusler om det når jeg kan. Huset ville jeg gerne
”klimaoptimere”, og skifte både mit gamle oliefyr og min gamle brændeovn, og jeg ville meget gerne etablere både jordvarme og sætte en vindmølle op. Ikke fordi der er det store “her og nu”-provenu, men fordi det vil være det rigtige at gøre, og fordi det giver mening.

Alle de gamle rituelle stammedanse er allerede så småt i gang, og vil forventeligt gøre det svært – eller nærmest umuligt – at få en aftale, som kan tjene Danmark, Danmarks beskæftigelse og Danmarks vækst på den lidt længere bane
_______

 

Vi er nødt til at have to biler herude på landet. En tre år gammel Peugeot – og en 16 år gammel Peugeot. Jeg ville da gerne kunne nøjes med mindre, men det er bare ikke muligt, fordi dér hvor vi bor er der ingen metro, og ingen 10 eller 20 minutters drift på tog og busser. Kommer du for sent til bussen – ja så skal du finde et sted at overnatte. Egentlig ville jeg gerne skifte begge biler til hybrider, fordi det faktisk ville give en stor økonomisk gevinst – og af præcis de samme grunde som med huset: fordi det er det rigtige at gøre. Jeg kan bare ikke finansiere det med de nuværende priser og afgifter. Jeg ville gerne ringe til en brolægger i stedet for selv at slås med at lægge den nye terrasse. Jeg ville ringe efter en murer, når huset skal fuges, og jeg vil ville nok også se om vi ikke kunne få en rengøringsløsning, der kunne gøre vores fritid mere fri og mere uafhængig af de praktiske gøremål der er i vores liv.

SÅDAN SER DET UD fra hvor jeg sidder. Jeg drømmer om, at vi i Danmark kunne stoppe med at himle op om at velfærdsstaten kollapser hvis vi sænker skatten. Dem, der påstår, at skatten ikke kan sænkes, bidrager til at legitimere en ”forandring-nej-tak” dagsorden, som alene går ud på, at flere penge skaber mere velfærd, og at flere ansatte pr. automatik vil skabe højere kvalitet og service. Det er falske præmisser i min verden. Som statsansat igennem 32 år kan jeg underholde i dagevis om hvordan systemet ikke virker, og hvordan den offentlige sektor hver dag ødsler folks dyrt tjente penge væk.

Der er nok af analyser, der viser at væksten vil kompensere for mindre skatteindtægter. Finansministeriets har begået adskillige, diverse tænketanke og ikke mindst Dansk Industri har igen og igen påvist de massive potentialer der ligger i et andet og mere incitament skabende skattesystem. Hvad enten man er enig eller ej så kræver det ikke en universitetsuddannelse – som jeg ikke har – for at kunne forstå det. Hvordan? Jo, hvis jeg nu havde råd til at ringe efter en murer i stedet for selv at forsøge mig, så ville murermesteren kunne beskæftige flere murersvende; de ville selv betale indkomstskat, og i øvrigt købe varer og tjenesteydelser, bidrage til fælleskassen via afgifter. Og sådan kunne man jo på det lavpraktiske plan forsætte. På den måde er skattelettelser rent win–win for samfundet.

Dem, der påstår, at skatten ikke kan sænkes, bidrager til at legitimere en ”forandring-nej-tak” dagsorden, som alene går ud på, at flere penge skaber mere velfærd, og at flere ansatte pr. automatik vil skabe højere kvalitet og service. Det er falske præmisser i min verden
_______

 

JEG DRØMMER OM, at vi i Danmark ikke ville opkræve skat fra dem, der knap nok kan forsøge sig selv. Lad os i stedet lette skatten i bunden og hæve bundfradraget, så flere med lavindkomst kan mærke forskellen og udbyttet ved at yde en ekstra indsats i stedet for at se det hele forsvinde.

Jeg drømmer om, at vi i Danmark kunne sænke skatten på arbejde, fjerne afgifterne på hotel, restauration og campingydelser, og ikke mindst sænke selskabsskatten. Så kunne virksomhederne, der jo skaber job, betaler indtægter til stat og kommune og ikke mindst sikrer vores eksport, tjene mere, udvikle og udvide deres forretninger og skabe flere arbejdspladser.

Jeg drømmer om, at vi i Danmark kunne sænke skatterne, så jeg kunne få flere penge til velgørenhed og til belønning af det frivillige initiativ. Vi har ladet kommuner og stat overtage. Kulturen, sporten og civilsamfundet er havnet på støtten, og de bliver i dag prioriteret på lige fod med ældre og syge. Ved at lette skatten får vi en større involvering og finansiering fra civilsamfundet – og vi vil skabe varige engagementer, og langt mere bæredygtige modeller for netop kultur, sport m.v., der ikke er afhængig af kommuners eller statens budgetmæssige luner.

Og jeg drømmer om, at vi i Danmark kan droppe syge ordninger som eks. boligjobordningen. Ordningen er et fantastisk eksempel på, hvor langt vi vil gå for ikke at give få større råderet over deres egne penge og hvor langt vi vil gå for at undgå skattelettelser. Ordningen er et statsinitiativ, som omfordeler udgifter til vedligeholdelse og serviceydelser, med det formål at øge vores incitament kunne til at sætte dem i gang. Dem kunne vi have skabt uden en bureaukratisk støtteordning og blot ved at lade folk fornuft og behov styre udbud og efterspørgsel.

[Boligjob]ordningen er et fantastisk eksempel på, hvor langt vi vil gå for ikke at give folk større råderet over deres egne penge
_______

 

VORES SKATTESYSTEM ER SYGT – en bureaukratisk rædsel, et politisk misfoster, der fungerer som et helt forkert forbillede for borgerne. Intet initiativ synes at kunne skabes uden tilskud fra staten! Vi skal have ryddet op i og fjernet den overvejende del af de over 250.000 små som store skatte-, afgifts- og fradragsbestemmelser. Vi skal skabe et skattesystem, som er langt mere simpelt og hvor almindelige mennesker kan forstå deres skat, og hvor der er tillid til at dem, der vil snyde, bliver opdaget – og straffet.

Vi skal have styrket Danmarks vækst, virksomhedernes og arbejdsstyrkens konkurrencedygtighed.
Vi skal have igangsat en langsigtet reform, der med indregnede vækstforventninger kan sænke skatten til maks. 40% og med en omfattende regelforenkling efter norsk forbillede.

Vil vi Danmark og vores evne til at udvikle det danske samfund, bør dette være et minimum i efterårets reform efter min opfattelse:
Indførelse af et skattefrit bundfradrag på 7000,- kr. Ingen skal betale skat af de første 7000 kr. ligesom mennesker, der ikke kan forsørge sig selv, ikke skal betale skat.
Forældre skal have mulighed for at udnytte børns uudnyttede bundfradrag, ligesom skilsmissebørn ikke skal stilles ringere end andre børn blot fordi mor eller far er pålagt at betale et større børnebidrag.
Topskatten skal sænkes med 5% hele vejen op og selskabsskatten skal sættes ned til 12,5%.

Vi skal have igangsat en langsigtet reform, der med indregnede vækstforventninger kan sænke skatten til maks. 40% og med en omfattende regelforenkling efter norsk forbillede
_______

 

VI HAR BRUG FOR investeringsvillig kapital, driftige iværksættere og gode rammebetingelser for vores virksomheder. Det skaber arbejdspladser og det skabe indtægter til velfærd.
Registreringsafgiften skal sænkes og helst afskaffes helt. Danmarks aldrende bilpark kan fornyes med en bedre, mere sikker og mere miljøvenlig bilpark.
Momsen på grænsehandelsfølsomme varer skal sænkes. Vi skal have flyttet afgifterne fra den nuværende grænsehandel over i den danske velfærdsfinansiering og væk fra tysk velfærd.
Endelig skal momsen sættes ned til 7 pct. på hotel- og restaurant og campingydelser. Det styrker turisme, det styrker det private forbrug og det øger beskæftigelsen ikke mindst på de korte og mellemlange uddannelser.
Vil vi yderligere styrke mobilitet og væksten i Danmark fjerner vi tillige broafgiften på Storebælt og sænker afgifterne på benzin og diesel.

Forudsætningen for at dette får nogen effekt og værdi er naturligvis et skattevæsen, som vi kan have tillid til.

Vi har i de seneste par måneder været vidne til hvad mange betegner som et kollaps af SKAT. Hvis man tog en snak med de ansatte, ville man nok finde ud af, at den skattemæssige fagkompetence i årevis er blevet presset af omstruktureringer, effektiviseringer, horder af controllers, kommunikationsfolk, mellemledere og ledere uden baggrund eller forståelse for SKATs kerneopgave eller kerneydelse. SKATs situation har om nogen rykket ved befolkningens tillid til vores myndigheder i den forkerte retning. De formøblede midler er så gigantiske, at SKATs kollaps er et synligt bevis på et skattesystem, der har spillet fallit og en organisation og ledelse der har mistet både respekten og ydmygheden overfor det samfundsansvar, de burde have være garanten for.

VI SMYKKER OS AF at have verdens bedste offentlige sektor i dette land. Det er også verdens største og dyreste, og den bliver betalt af verdens højeste skatteniveau. Dette til trods så falder vi igen og igen i alle de sammenlignelige målinger, der laves.

Vi har ikke længere verdens bedste sundhedsvæsen, vi har heller ikke verdens bedste eller mest effektive uddannelsessystem, ligesom vores kollektive transport mest af alt minder om et ulands sammenlignet med vores naboer.

Vi har så at sige tabt terræn på alle væsentlige parametre.

Vi har ikke længere verdens bedste sundhedsvæsen, vi har heller ikke verdens bedste eller mest effektive uddannelsessystem, ligesom vores kollektive transport mest af alt minder om et ulands sammenlignet med vores naboer
_______

 

Vi retter ikke kursen på et enkelt år eller to. Det kommer til at tage mindst et årti, måske længere, at korrigere. Ikke desto mindre er vi nødt til at sætte kursen. Et par af virkemidlerne er en regel og lovforenkling, en rigid og målrettet bekæmpelse af bureaukrati men ikke mindst automatisering af al dokumentation. Langt den overvejende del af dokumentationsopgave udføres i dag manuelt, men kan uden væsentlig meromkostning omlægges og automatiseres.
Sidst men ikke mindst skal vi gøre op med den statslige og kommunernes landsforeningsvanetænkning om at de ansatte, medarbejderne – dem der suser rundt i hamsterhjulet – skulle være i opposition eller være imod forbedring af kvalitet eller forøgelse af produktiviteten. Vi har i årevis dynget dem til med smarte konsulenter, topstyrede løsninger og nye organisationsmodeller, der blot har skabt mere bureaukrati, mere administration og sjældent flere udførende hænder i den borgernære del af virksomheden. Vi har dermed mistet den væsentligste drivkraft til en bedre, mere effektiv og mere tidsvarende offentlig sektor og bedre velfærdsydelser.

Bedre velfærdsydelser skal betales med bedre velfærd og lavere skat er bedre velfærd.

Steen Holm Iversen (f. 1964) er opstillet som folketingskandidat for Liberal Alliance i Storkreds Sydjylland og stedfortræder til Folketinget for Liberal Alliances folketingsmedlemmer i Syddanmark Mette Bock og Henrik Dahl. Herudover er han partiets spidskandidat til kommunalvalget i Varde samt kandidat til regionsrådet i Region Syd. ILLUSTRATION: Steen Holm Iversen (privatfoto).

Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende