Al-Kalemji til Lindahl: Tolkegebyret giver læger, sygeplejersker m.fl. nye opgaver. Hvor er ressourcerne til det?

Al-Kalemji til Lindahl: Tolkegebyret giver læger, sygeplejersker m.fl. nye opgaver. Hvor er ressourcerne til det?

18.07.2018


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Hvilke ekstra ressourcer er det, læger, sygeplejersker, lægesekretærer, jordemødre m.m. nu må trække på for at håndtere et forløb, der er svækket af sprogbarrieren? Det er medarbejdere, der IKKE har behov for ekstra arbejdsopgaver – de løber stærkt nok i forvejen.


Kommentar af Abir Al-Kalemji

I SIT SVAR på min kritik af tolkegebyret, skriver Laura Lindahl (MF, LA), at hun savner en forståelse af, at ”det her (tolkegebyret) er politik og holdninger” [læs artiklen her – og Al-Kalemjils oprindelige indlæg, som Lindahls indlæg er et svar på, her]. Jeg beklager meget, men i dette tilfælde handler det om et sundhedsfagligt emne. Fagfolk opererer ikke ud fra, hvad der rekrutterer stemmer, men udtaler sig i overensstemmelse med det ansvar, deres uddannelse og profession pålægger dem.

Vi læger savner nu også noget – nemlig politikeres forståelse af, at ordentlig patientbehandling er vores kerneopgave, og som tolkegebyret unødigt komplicerer og umuliggør. Det virker som en uladsiggørlig opgave at opnå et fælles fodslag, for det er to verdener, som kolliderer. Hvor den ene part, politikerne, agerer som et ideologisk apparat, der appellerer til følelser og principper, imens den anden part består af en bred vifte af fagpersoner, som taler ud fra erfaring, viden og forskning. Det er tydeligt, at den massive kritik af lovændringen fra talrige faggrupper og fagorganisationer preller af på LA, hvor ideologiske principper tilsyneladende er vigtigere, end samfundets reelle udfordringer.

Det er tydeligt, at den massive kritik af lovændringen fra talrige faggrupper og fagorganisationer preller af på LA
_______

 

HVORDAN ER DET virkeligheden i den primære og sekundære sundhedssektor hænger sammen? Hvilke ekstra ressourcer er det, læger, sygeplejersker, lægesekretærer, jordemødre m.m. nu må trække på for at håndtere et forløb, der er svækket af sprogbarrieren? Det er medarbejdere, der IKKE har behov for ekstra arbejdsopgaver – de løber stærkt nok i forvejen.

Som Lindahls indlæg viser, går LA i uperspektiveret selvsving omkring det personlige ansvar, i denne sammenhæng for at legitimere de negative helbredsmæssige konsekvenser af tolkegebyret.

LIGE FOR AT GØRE DET KLART: Ingen kan være uenig i, at folk SKAL lære sproget og skal kunne nogenlunde begå sig på dansk efter 3 år, medmindre de har en bestemt hindring; psykisk, kognitiv eller psykosocial. Men sundhedspersonalet skal ikke yde dårligere service over for patienter, der fx ikke tager deres medicin, drikker, ryger, spiser usundt, misbruger stoffer m.m. ud fra princippet om, at de mennesker bare må tage sig sammen og leve op til det individuelle ansvar. På samme måde skal vi heller ikke svigte syge, der ikke har lært dansk.

 

Mange af vores patienter, som ikke taler forståeligt dansk, har faktisk været fuldtidsbeskæftigede i fabrikker, gartnerier, industrihaller og byggebranchen. Er det rimeligt at de bliver diskrimineret i sundhedsydelser, når de har betalt til den fælles kasse et helt arbejdsliv?
_______

 

MANGE TROR, at det er Ahmeds egen skyld, når han ikke lærer dansk. Mange tror også, at det er Egons egen skyld, at han griber til flasken, selv om alkoholafhængighed ofte dækker over en underliggende psykisk lidelse. Det er altså ikke udelukkende selvforskyldt, hverken i det ene eller i det andet eksempel – mange andre faktorer spiller ind. Mange af vores patienter, som ikke taler forståeligt dansk, har faktisk været fuldtidsbeskæftigede i fabrikker, gartnerier, industrihaller og byggebranchen, tilmed med en del overarbejde, men de har aldrig rigtig kunnet tilegne sig sproget af den ene eller den anden grund. Er det rimeligt, at de bliver diskrimineret i sundhedsydelser, når de har betalt til den fælles kasse et helt arbejdsliv?

Skulle vi absolut bringe det værdipolitiske ind i billedet og prøve at forstå ”politik og holdninger”, som LA beder os om, så giver det heller ikke mening, at den iranske læges og afghanske jordemors skattekroner gerne må gå til alkoholbehandling af Mettes ægtefælles, men Mettes ”surt tjente penge” ikke må gå til den den arabiske grønthandlers fars tolkebistand. Hvorfor betegnes det første som velfærd, men det andet som dårlig integration?

 

Set ud fra et økonomisk perspektiv, holder rationalet heller ikke. Betalingsmuren medfører større omkostninger ved manglende udredning og fejlbehandling
_______

 

DER ER TALE OM AT FRATAGE mennesker sundhedsydelser, for dem er tolkebistand en central del af. Og set ud fra et økonomisk perspektiv holder rationalet heller ikke. Betalingsmuren medfører større omkostninger ved manglende udredning og fejlbehandling, som skatteyderne i den sidste ende må betale. Lægeforeningen – blandt mange andre fagorganisationer – har lige udsendt et høringssvar, der kritiserer tolkegebyret på flere niveauer og kalder lovændringen ”en rigtig dårlig idé”.

Kunne vi høre konkrete tilbagemeldinger på kritikpunkter, som er leveret af de professionelle mennesker, der har fingeren på pulsen? Inden for sundhedssystemet opererer vi ikke med holdninger – men med viden og empati. Og vi gør, hvad vi lover i lægeløftet. Det må I som politikere, der skal varetage borgernes interesser, da kunne forstå. ■

 

Kunne vi høre konkrete tilbagemeldinger på kritikpunkter, som er leveret af de professionelle mennesker, der har fingeren på pulsen?
_______

 



Abir Al-Kalemji (f.1974) er læge, PhD og klummeskribent. Oprindeligt fra Irak og Syrien. Skriver primært om integration og sundhed [foto: Marcus Trappaud Bjørn]

Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her for at se mere