Karl Iver Dahl-Madsen: En varm og rig verden er bedre end en kold og fattig. Vi skal ikke være så kede af klimaforandringerne

Karl Iver Dahl-Madsen: En varm og rig verden er bedre end en kold og fattig. Vi skal ikke være så kede af klimaforandringerne

27.08.2018


Vi mennesker kan håndtere og tilpasse os klimaændringerne, uden at det får betydelig indflydelse på verdens velstand og velfærd. Vi kan roligt droppe dommedagsprofetierne – vi har godt af lidt varmere klima.

Kommentar af Karl Iver Dahl-Madsen

KLIMAFORANDRINGERNE udgør ikke en exceptionel udfordring for menneskers velstand og velfærd, men er et problem på linje med mange andre – det er faktisk langt fra det største. Der er stor usikkerhed om både det naturvidenskabelige og samfundsmæssige grundlag for, hvordan problemet kan løses. Man kommer meget let til at gøre mere skade end gavn med uigennemtænkte løsninger som produktionsstøtte til primitive energiformer og krav om stop for den økonomiske vækst. Derfor skal vi blive ved med at bruge den billige lagrede energi i form af fossile brændstoffer, indtil der er fundet nogle bedre og billigere energikilder.

Dette års varme og tørre sommer har den fået Maria Reumert Gjerding til i et indlæg i RÆSON 12. august at galoppere ud over stepperne med de sædvanlige forkerte, fordrejede, misvisende og hysterisk overdrevne påstande om klimaændringers årsager og virkninger.

Jeg er glad for lejligheden til at præsentere en kølig og nøgtern vurdering af betydningen af klimaændringer. En vurdering som deles af rigtig mange uafhængige iagttagere, der har søgt oplysninger andre steder end i medierne. En række af disse bliver nævnt i mine kildeangivelser, men jeg vil især gerne fremhæve den tidligere leder af School of Earth and Atmospheric Sciences at the Georgia Institute of Technology, professor Judith A. Curry, hvis blog bør være pligtlæsning for enhver med ægte interesse for klimaudfordringen.

LAD MIG FØRST slå fast, hvad for en verden, vi ville leve i, hvis vi der ikke fandtes lagret solenergi i form af fossile brændstoffer. Der ville kun leve mellem 1-2 mia. mennesker på jorden. De allerfleste ville leve i den yderste fattigdom og tjene til deres brød i deres ansigts sved med benhårdt landbrugsarbejde fra morgen til aften. Gennemsnitslevealderen ville være under 30 år. 40 pct. af alle børn ville dø, inden de blev 5 år. Al skov ville være fældet, kun de rigeste børn ville kunne få en uddannelse, og kedsomheden ville være total.

I stedet er vi mere end 7 mia. mennesker, mange så rige som tidligere tiders grever og baroner, med en global gennemsnitslevealder på over 70 år, stærkt faldende fattigdom, børnedødelighed og analfabetisme. Og med et sikkert håb om en endnu bedre fremtid også for natur & miljø.

 

Alt dette er kun muligt, fordi vi er blevet så dygtige, at vi kan udnytte den lagrede solenergi, der ligger gemt i de fossile brændstoffer
_______

 

Alt dette er kun muligt, fordi vi er blevet så dygtige, at vi kan udnytte den lagrede solenergi, der ligger gemt i de fossile brændstoffer.

Som ved al anden menneskelig udfoldelse, er der naturligvis bivirkninger knyttet til anvendelsen af lagret solenergi. Men de er ubetydelige i forhold til hovedvirkningen: en historisk set ubegribelig høj velstand og velfærd for snart alle mennesker på kloden.

DER ER IMIDLERTID ikke nogen tvivl om, at der er klimaændringer i gang. Det har der altid været, og det vil der altid være. Alene i de seneste 550 mio. år, hvor der har været højere liv på jorden, er jordens tilstand svinget mellem meget varme perioder uden is ved polerne og lange istider, som den vi er i nu. Ligesom CO2 i atmosfæren har været 5-10 gange højere end nu; også når der har været istid. Vi lever altså i en kold tid, og CO2-indholdet i atmosfæren er meget lavt. Faktisk så lavt at vi nærmer os det niveau, hvor mange planter ikke længere kan gro, og livet, som vi kender det, ophører.

Der er heller ikke nogen tvivl om, at mennesket påvirker klimaet i et eller andet omfang. Men der er stor usikkerhed om fordelingen mellem naturlige og menneskelige årsager. Det er en myte, at 97 pct. af alle verdens (klima)forskere mener, at nutidens klimaændringer er 100 pct. menneskeskabte. Det er rigtigt, at næsten alle, der sætter sig ind klimaproblemstillingen – inklusive mig – mener, at menneskene bidrager til ændringerne, men det er en både/og-problemstilling, ikke en enten/eller. Derfor er det lige så forkert, når DF’s Mikkel Dencker i den aktuelle diskussion om klimaændringer påstår, at menneskene ingen indflydelse har på klimaet, som det er at påstå, at klimaændringerne er 100 pct. menneskeskabte.

Nu kan man hævde, at hvorvidt det bliver varmt på kloden af den ene eller den anden grund, er ligegyldigt, da konsekvenserne af opvarmningen ikke afhænger af årsagen. Men graden af menneskelig indflydelse spiller naturligvis en stor rolle for, hvad vi kan og skal gøre.

Der er ligeledes stor usikkerhed om, hvor omfattende fremtidens klimaændringer bliver. FN’s internationale klimapanel, IPCC, angiver et interval for klimafølsomheden på 1,5 til 4,5 grader for en fordobling af CO2. Det er ganske interessant, at der hersker så stor usikkerhed efter 40 års forskning – og næppe et tegn på, at videnskaben har talt.

 

Det er ganske interessant, at der hersker så stor usikkerhed efter 40 års forskning – og næppe et tegn på, at videnskaben har talt
_______

 

De seneste års forskning viser, at følsomheden ligger i den nedre del af intervallet, hvilket har den konsekvens, at vi stort set ikke behøver at foretage os noget foreløbigt for at holde os under den politisk fastlagte arbitrære grænse på 1,5-2 grader temperaturstigning.

Dette bekræftes af, at målinger af jordens temperatur foretaget med satellitter, som nogle iagttagere mener har den højeste kvalitet, viser en langsommere temperaturudvikling end i klimamodellernes virtuelle verdener, blandt andet fordi temperaturstigningen er stagneret i de seneste 20 år, uanfægtet den støtte stigning af CO2 i atmosfæren.

Professor Richard Tol har sammenfattet alle klimaøkonomiske analyser, som – dog med stor usikkerhed – viser, at indtil videre har klimaændringer været nettogavnlige for klodens tilstand. Fx spares der på varmeomkostninger, og landbrugsproduktionen gavnes af mere varme, væde og CO2. Kloden er derudover blevet meget grønnere (se også her) og mere frugtbar på grund af udledningen af CO2.

Det kan lyde en anelse ufølsomt i denne sommer, hvor dansk landbrug har haft et stort udbyttetab som følge af tørken. Men tørken er en konsekvens af et unikt vejrfænomen bestående af mange tilfældige faktorer, som ikke er skabt af klimaændringerne, men dog kan være forstærket af dem. Det økonomiske tab (landbruget anslår selv godt 6 mia. kr.) er alvorligt, men trods alt kun ca. 7 pct. af den samlede omsætning og kan ingenlunde betragtes som ”katastrofalt”.

Landbruget vil nu – som det har gjort siden tidernes morgen – indstille sig på, at en sådan situation kan igen forekomme ved at forsikre sig, ophøre med sårbare retrolandbrugsformer som økologi, ændre afgrøder, etablere vandingsberedskab, mv. Endelig vil landbruget, som så ofte før, gå til politikerne for at få fjernet unødige byrder på erhvervet.

Summen af kloge landmænds tilpasningsbeslutninger over hele verden har bevirket, at det globale landbrugsudbytte stiger støt og fortsat vil stige, helt uanfægtet af klimaændringer. Det er ikke spor mærkeligt, for landbrugsudbytte styres af landbrugsteknologi, som skabes i landmænds og teknologiudvikleres hoveder, ikke af klima.

 

Summen af kloge landmænds tilpasningsbeslutninger over hele verden har bevirket, at det globale landbrugsudbytte stiger støt og fortsat vil stige, helt uanfægtet af klimaændringer
_______

 

NÅR VI KOMMER over de 2 graders temperaturstigning, viser en del klimaøkonomiske analyser, at klimaændringerne kan blive nettonegative for menneskene. Altså vil omkostningerne da overstige gevinsterne. Især fordi der på grund af den stigende vandstand, som er observeret til 32 cm pr. århundrede, skal bygges højere diger.

Dog kan man godt aflive myten om klimaflygtninge. Ja, der er ofte ekstremt vejr i Afrika. Det har der altid været, og det vil der altid være, men folk flytter sig især på grund af krig, undertrykkelse eller fattigdom. I sådan en situation er det en rigtig dårlig idé at hæmme deres muligheder for at blive rige i en fart ved at forhindre dem i at bruge de billige fossile brændstoffer. Det synes afrikanerne også selv, idet den Afrikanske Udviklingsbank er blevet godt træt af den ”grønne imperialisme” og igen er begyndt at finansiere kulkraft.

En anden myte handler om den stigende frekvens af ekstremvejr som orkaner og oversvømmelser. Man skal lede med lup i IPCC’s udredninger for overhovedet at finde nogen tegn på ændringer i ekstremvejr. Når det bliver varmere, kommer der godt nok flere varmebølger – og færre kuldebølger. Men hvad der slår hovedet på sømmet er, at ekstremvejr overhovedet ikke er nogen vigtig faktor for menneskelig velfærd. Der dør ifølge den internationale katastrofedatabase omkring 25.000 mennesker om året af ekstremvejr – de fleste i fattige lande, hvor man ikke har råd til at sikre sig mod dårligt vejr – og det svarer til 2 pct. af det antal, der dør i trafikulykker.

Samtidig er den økonomiske påvirkning af ekstremvejr lav. Den står for ca. 0,3 pct. af verdens BNP og er aftagende, uanset klimaændringer. Det skyldes igen, at klimaet i sig selv ikke er en vigtig faktor. Det, der tæller, er, at vi er rige og dygtige nok til at tilpasse os.

 

Samtidig er den økonomiske påvirkning af ekstremvejr lav. Den står for ca. 0,3 pct. af verdens BNP og er aftagende, uanset klimaændringer
_______

 

SELV OM DER over tid kan opstå nettonegative eksternaliteter af klimaændringer, er det ikke i sig selv et argument for at forebygge dem, hvis de foreslåede tiltag er dyrere end konsekvensen af klimaændringer.

Så hvad skal man gøre – og ikke mindst ikke gøre?
Vi skal stoppe med at give produktionsstøtte til nogen form for energiproduktion; særligt til den blindgyde, som udgøres af nutidens sol- og vindenergi, som ikke kan levere strøm, når man skal bruge den. Energilagring ligger ikke lige om hjørnet, men er fysisk umuligt uden omkostninger – herunder for miljøet – som vi ikke ønsker at betale. Omkostningerne til støtte af denne ubrugelige energiform overstiger mange gange skadevirkningen af klimaændringerne. I Danmark ville vi skulle bruge 100 mia. kr. om året svarende til 5 pct. af BNP for at blive fossilfri gennem planøkonomiske tilskud, regler og forbud. Det er helt uden proportioner i forhold til problemets størrelse.

Man skal ikke holde op med at spise kød, flyve, købe nyt tøj og alle de andre herlige ting, som verdens fantastiske velstand giver mulighed for. Det er tragikomisk – og totalitært at tvinge folk til – at sætte forbruget dramatisk ned her og nu for at forhindre en mulig, men meget mindre forbrugsnedsættelse om 100 år. Hvor vi i øvrigt alle sammen med stor sikkerhed – som selv IPCC angiver – er 5-10 gange rigere end nu.

Man skal ikke lægge landbruget om til økologisk landbrug, som tager for meget plads og belaster klimaet mere pr. produceret enhed. Tværtimod skal man øge produktionen i det højteknologiske, forskningsbaserede landbrug med anvendelse af de mest avancerede teknologier i form af robotter og GMO’er. Gerne med produktionsformer, der – som foreslået af Maria Reumert Gjerding – øger ophobningen af kulstof i jorden.

Man skal på ingen måde svække den økonomiske vækst og den teknologiske udvikling, da den eneste robuste strategi for at imødegå alle fremtidens trusler er så hurtigt som muligt at blive rigere og klogere. Vi er ved hjælp af teknologi i fuld gang med at øge vores energieffektivitet og dermed vores BNP/energiforbrug, og den udvikling vil fortsætte, hvis ikke de teknologifjendske mørkemænd – som vi nu ser udfolde sig i fuldt flor hos eksempelvis Alternativet – kommer til magten.

 

Man skal på ingen måde svække den økonomiske vækst og den teknologiske udvikling, da den eneste robuste strategi for at imødegå alle fremtidens trusler er så hurtigt som muligt at blive rigere og klogere
_______

 

HER OG NU SKAL vi bruge løs af den billige lagrede solenergi og først skifte til nye energiformer, når de bliver bedre og billigere og kan levere energien, når vi skal bruge den. Det er også det, der sker i virkelighedens verden, undtagen hos visse nordgermanske flagellantnationer.

Og til dem, der stadig tror på, at klimaændringer bliver alvorlige, er der en helt enkel løsning: atomkraft. Det er komplet hyklerisk at frasige sig den mulighed, når alle andre løsninger synes åbenbart ringere. Et (meget) stort atomkraftværk på Anholt eller 4-5 af det svenske Ringhals’ størrelse, og Danmark er fossilfrit.

Heldigvis betyder hverken klima eller vejr noget særligt for rige menneskers velstand og velfærd. Det, der tæller, er menneskenes idérigdom og teknologiske formåen. Så I kan roligt fortsætte med at nyde det gode liv i tryg forvisning om, at vi snilde ingeniører nok skal sikre fremtiden. ■

 

Heldigvis betyder hverken klima eller vejr noget særligt for rige menneskers velstand og velfærd. Det, der tæller, er menneskenes idérigdom og teknologiske formåen
_______

 

Karl Iver Dahl-Madsen (f. 1946) er uddannet civilingeniør (K) og arbejder som rådgiver om mad og miljø. Han er fhv. formand for Instituttet for Fremtidsforskning, fhv. formand for Dansk Akvakultur og medlem af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse. Desuden fhv. afdelingsleder for afdelingen for akvatisk økologi på DHI, Institut for Vand & Miljø samt ekspert i modellering af akvatiske økosystemer. ILLUSTRATION: Beaver Valley Nuclear Power Plant i USA [foto: US Nuclear Regulatory Commission]