
Niels Jespersen: Glem forargelsen. Hvor er alternativet til Støjbergs strammerlinje?
10.06.2018
.Kultursammenstødene mellem den traditionelle danske kultur og muslimernes kulturer kommer kun til at tage til i intensitet og hyppighed. Når vælgerne stemmer højre for midten, er det fordi man her har indset, at den nuværende asyl- og indvandringspolitik er uholdbar. Hvis ikke højrefløjen også skal repræsentere vælgerne kulturelt, så bliver progressive kræfter nødt til at komme med bedre svar på integrationsproblemerne.
Opinion af Niels Jespersen
Det ligner en vane: En højrefløjspolitiker udtaler sig om islam på en måde, der får den samlede venstrefløj, samt efterhånden ikke så få hændervridende borgerlige, til at tabe småkagerne. Et (ikke længere) tavst flertal i befolkningen bakker op om islam-kritikken. Fra burkaklædte dommere og om det skulle være lovligt at flage med arabiske flag fra kolonihavernes flagstænger. I maj kom turen til ramadanen, den muslimske fastemåned: I en klumme i BT bad integrationsminister Inger Støjberg herboende muslimer overveje det hensigtsmæssige i ikke at indtage vådt eller tørt i 18 timer, når man samtidig skal fungere på arbejdsmarkedet eller i skolen.
Og så rullede forargelsestoget. De sociale medier og klummerne i Information samt Politiken kogte. En række læger mente, at det var en “hetz” overhovedet at rejse spørgsmålet, og fagforeningsformænd fra FOA og HK benægtede på det stædigste, at der kunne være en sammenhæng mellem sikkerhed på arbejdspladsen og manglende indtag af mad og væske. En udmelding, der næppe var kommet under overenskomst-slagsmålet om betalt frokostpause et par måneder tidligere. Internationale medier fra USA til Indonesien skrev bekymrede artikler, i den efterhånden verdenskendte genre, om den fremmedhadske bagside af det lille lykkelige land mod nord, fuldendt med Hamlet- og HC. Andersen-referencer. I den borgerlige blok var Venstres finansordfører, Jacob Jensen, ude med kritik af Støjbergs indblanding i arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og den liberale kommentator Jarl Cordua skrev i en kommentar i Berlingske, at det var trist at se, hvor hastigt Venstres principper i disse år degenererer.
Få politikere har som Inger Støjberg evnen til at sige noget, der på en gang 1) er i pagt med vælgernes verdensopfattelse, 2) er tilpas unuanceret til at gøre ondt, og som samtidig 3) får hendes modstandere til at indtage åbenlyst tåbelige standpunkter. For det giver jo sig selv, at man ikke kan have et hårdt fysisk arbejde 8 timer om dagen i høj sol uden at drikke vand. Så er det muligt, at Inger Støjberg har en pointe? Jeg har selv været i muslimske lande under et par ramadaner, og her har jeg oplevet, at man tager fastekravene langt mere afslappet end herhjemme. I det hele taget er samfundsstrukturen i de muslimske lande tilpasset fastemåneden på en helt anden måde end i Danmark, og desuden er dagene kortere. Da jeg var i Palæstina under Ramadanen for et par år tilbage, var butikker og kontorer halvlukkede og indbyggerne sov om dagen og var vågne (og spiste) om natten. I Afghanistan efterlevede ikke engang Taleban-krigerne fasten. De mest fanatiske fastere har jeg mødt i Danmark. Er der tale om et stort problem? Nej. Men totalt at negligere det synes endnu mere tåbeligt.
Man kan altid diskutere, om Inger Støjberg er den rigtige til at påtale disse forhold. Hun har integrationsminister stående på sit visitkort, men fremstår alt andet end integrationsparat, hvorfor hendes “venlige henstillinger” lyder som en hetz i mange ører.
Men ved at stirre sig blinde på afsenderen frem for budskabet, så reducerer Støjbergs kritikere sig til statister i det politiske spil. Det er for nemt at bygge sin politiske identitet op om at være imod hende.
Få politikere har som Inger Støjberg evnen til at sige noget, der på en gang 1) er i pagt med vælgernes verdensopfattelse, 2) er tilpas unuanceret til at gøre ondt, og som samtidig 3) får hendes modstandere til at indtage åbenlyst tåbelige standpunkter
_______
Et andet Danmark
Man kan kritisere hende for at tale konflikterne op – og det mener jeg også, at hun gør. Men vil man for alvor en anden vej i udlændingepolitikken, så bliver man nødt til at komme med et sammenhængende bud på, hvordan vi så forholder os til, at Danmark har en meget hurtigt voksende muslimsk minoritet, der i 2050 sandsynligvis vil være cirka tre gange så stor som i dag (og på det tidspunkt udgøre 12-14 pct. af befolkningen).
Det ville selvsagt ikke være noget problem, hvis minoriteten og majoritetsbefolkningen kom godt ud af det med hinanden og delte værdier og fællesskab. Det gør vi også på visse punkter. Ifølge den såkaldte medborgerskabsundersøgelse fra 2017 udgivet af Udlændinge- og Integrationsministeriet er støtten til lige rettigheder på tværs af seksuel orientering og politisk tilhørsforhold den samme blandt indvandrere og danskere. Samtidig er indvandrernes vilje til at lade deres børn omgås etniske danske børn større end etniske danskeres vilje til at lade deres børn omgås børn med indvandrerbaggrund. Over 90 pct. og 95 pct. (hhv. indvandrere og efterkommere) var positive over for interaktion – hos danskere var tallet 85 pct. Det får fx Lars Køhler her i RÆSON til at ”konkludere, at vi ikke er mere forskellige, og at grundlaget for integrationen er markant mere afbalanceret, end vi bliver fortalt.”
Det er fint at være positiv, men det ændrer ikke på, at der også er en lang række andre punkter, hvor minoriteten og majoriteten står langt fra hinanden. Ifølge Analysebureauet Wilke, der både i 2006 og 2015 undersøgte synet på islam og religiøse praksisser blandt danske muslimer, mente hele 40 procent, at dansk lovgivning helt eller i nogen grad burde baseres på Koranen. Samme undersøgelse viste, at andelen af danske muslimer, der mener, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud, voksede fra 62 pct. i ‘06 til 77 pct. i ‘15. Københavns Kommunes Integrationsbarometer, der måler frem- og tilbageskift i forhold til integration på en række parametre, indikerer også, at religiøsiteten blandt muslimer vokser. Alene fra 2016 til 2017 er andelen af ikke-vestlige unge under 30 år, der erklærer sig enige eller delvist enige i, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selvom de kan være i strid med dansk lovgivning, vokset fra 24 til 27 procent.
Da indvandringsstoppet blev indført i 1973, var der 54.716 udlændinge i Danmark med opholds- eller arbejdstilladelse. Her små 40 år senere er der omkring 470.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i landet. Langt størstedelen med baggrund i den muslimske verden. Årsagen er, at Danmark har ført en udlændingepolitik, hvor det siden 1973 har været svært at komme til Danmark for at arbejde, mens det har været relativt nemmere at få asyl og familiesammenføring. Det betyder, at størstedelen af de indvandrere og efterkommere, der opholder sig i Danmark, er efterkommere af gæstearbejdere og flygtninge.
Det har medført, at Danmark i disse år ændrer sig fra at have været et mere eller mindre monokulturelt lille puslingeland til et sted, hvor vidt forskellige mennesker med modstridende værdier skal leve sammen. Det er ikke alt sammen negativt. Som lille åben økonomi skal vi ikke lukke os af for resten af verden. Indvandrere kommer med ny viden og færdigheder og styrker dansk erhvervsliv til gavn og glæde for os alle. Samtidig rejser danskere ud og gør både dem selv og deres hjemland rigere kulturelt såvel som økonomisk. Men der er også en hurtigt voksende bagside af medaljen: At der mange steder opstår parallelsamfund.
Mange af Støjbergs kritikere ignorerer helt kulturens betydning. På den måde mødes venstrefløjens kulturrelativister med højrefløjens princip-liberale
_______
Centrum-venstre lader højrefløjen bestemme
Mange af Støjbergs kritikere ignorerer helt kulturens betydning. De anlægger det grundlæggende liberale synspunkt, at så længe folk overholder loven og ikke er en byrde for samfundet, så må de mene, hvad de vil. På den måde mødes venstrefløjens kulturrelativister med højrefløjens princip-liberale, hvilket da også er årsagen til, at Inger Støjberg har mange kritikere til højre for midten. Men i takt med at flere mennesker i Danmark har rødder i Mellemøsten, kommer kulturelle træk fra Mellemøsten til at vinde indpas. Det er den udvikling, mange vælgere modsætter sig, og det er her, man skal finde årsagen til Inger Støjbergs popularitet.
Over hele Europa har socialistiske og socialdemokratiske partier forsøgt at imødegå højrefløjen ved at holde fast i en liberal asylpolitik. Resultatet har været, at de store folkelige centrum-venstre-partier er blevet decimerede stort set hver gang. Til efteråret er der valg i Sverige, og jeg tør godt vove den påstand, at hvis de svenske socialdemokrater ikke lader sig inspirere af deres danske partifællers nye kurs og strammer op på udlændingepolitikken, så har Sverigedemokraterna en rigtig god chance for at blive det største parti.
Det er en velmenende politik, men den er helt katastrofal, for den fastholder titusindvis af muslimer i parallelsamfund
_______
Den erkendelse er nået de danske socialdemokrater og har efterhånden også bredt sig langt ind i SF. Modsat hos de Radikale, Enhedslisten og i Alternativet, hvor det fortsat er en central del af selvforståelsen, at man forsvarer minoriteterne mod flertallets racisme. Derfor opfatter venstrefløjen og de radikale snart sagt alle integrationstiltag som overgreb. Man benægter at kultur spiller en rolle og insisterer på, at alle integrationsproblemer skal forstås som udtryk for sociale problemer der kan klares med flere penge og velvilje. Det er en velmenende politik, men den er helt katastrofal, for den fastholder titusindvis af muslimer i parallelsamfund, hvor de aldrig lærer et ordentlig dansk eller at begå sig i majoritetssamfundet, hvorfor deres chancer på arbejdsmarkedet er elendige.
Samtidig kaster den vælgerne i armene på højrefløjen. I dag er det Inger Støjbergs retorik der beskyldes for, at være noget der er taget ud af det tredje riges propaganda-håndbog. I virkeligheden ligger Inger Støjberg på udlændingeområdet til venstre for mange vælgere, der ufortrødent vil blive ved med at stemme længere og længere til højre, indtil de støder på nogen, der vil stoppe indvandringen.
Når vælgerne i hele vesten stemmer højre for midten, så er det, fordi det er her, man for alvor har indset, at den nuværende asyl- og indvandringspolitik er uholdbar. Der er mange årsager. At asylansøgere sjældent rejser hjem og i praksis er umulige at udvise. At indvandrere og efterkommere desværre er overrepræsenterede i arbejdsløsheds- og kriminalitetsstatistikkerne. At den muslimske minoritet ikke deler særligt mange værdier med majoriteten.
Kultursammenstødene mellem den traditionelle danske kultur og muslimernes kulturer kommer kun til at tage til i intensitet og hyppighed. Hvis kritikerne ikke ønsker, at Inger Støjberg skal repræsentere majoriteten i de potentielle konflikter, så bliver de nødt til at komme med bedre og mere gennemarbejdede løsninger på integrationsproblemerne. Ellers kommer højrefløjen også til at løbe med dagsordenen næste sommer. ■
I virkeligheden ligger Inger Støjberg på udlændingeområdet til venstre for mange vælgere, der ufortrødent vil blive ved med at stemme længere og længere til højre, indtil de støder på nogen, der vil stoppe indvandringen
_______
Niels Jespersen (f. 1980) er tidligere tillidsmand i SiD (nu 3F), Afghanistan-veteran, og uddannet cand.mag. i historie. Han udkommer senere på året, sammen med journalist Mikkel Andersson, med bogen “Eksperimentet, der slog fejl” om 40 års dansk asyl- og integrationspolitik. ILLUSTRATION: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Læse mere af Niels Jespersen her:
Niels Jespersen: Socialdemokrater raser over A4-kunst, men hvor er deres egne kulturpolitiske visioner?
Niels Jespersen svarer Rungby, Andsbjerg og Garder: Ved at grave sig ned i obskur teori svigter venstrefløjen sin historiske mission
Niels Jespersen: Vil Mette Frederiksen alliere sig med Dansk Folkeparti som statsminister efter næste valg?
Niels Jespersen anmelder Per Stig Møller og Henrik Sass Larsen: To rådvilde mænd
Niels Jespersen: Den største trussel mod den danske model er uansvarlige politikere