Frederik Lasserre: Glem højere skatter og ringere velfærd: Staten og finanssektoren skal sammen finansiere den grønne omstilling

Frederik Lasserre: Glem højere skatter og ringere velfærd: Staten og finanssektoren skal sammen finansiere den grønne omstilling

03.09.2019


Denne artikel indgår i RÆSONs Kommentarserie, som er gratis at læse. Resten af artiklerne får man med et abonnement: Kun 250 kr. om året (200 for studerende+pensionister) inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer. Klik her for mere information

Regeringens ambitiøse klimamål har skabt bekymring om, hvorvidt den bæredygtige omstilling vil koste via højere skatter eller ringere velfærd. Men vi kan komme langt uden at ramme velfærden eller øge skatterne, hvis regeringen tør investere stort i omstillingen sammen med finanssektoren.

Kommentar af Frederik Lasserre, analytiker i Tænketanken Cevea

Mette Frederiksen annoncerede for nyligt, at regeringen ville begynde de indledende samtaler om en bindende klimalov med et ambitiøst mål om at reducere de samlede drivhusgasudledninger i Danmark med 70 pct. i 2030.

Det vakte allerede borgerlig bestyrtelse, da reduktionsmålet indgik i det politiske forståelsespapir mellem den socialdemokratiske regering og dens parlamentariske grundlag. Formuleringen ”det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender” var den ekstra torn i øjet, der udløste beskyldninger om en ufinansieret ønskeliste.

Selvom den ambitiøse målsætning er forskningsmæssigt velbegrundet, har der i oppositionen og andre steder spredt sig en bredere bekymring for, at regningen for den bæredygtige omstilling vil blive betalt med ringere velfærd eller højere skatter. Det er bestemt en risiko, men klimaomstillingens værktøjskasse rækker altså længere – hvis partierne bag klimaloven har modet.

Staten bør udnytte de negative renter til at etablere en investeringsfond til finansiering af den bæredygtige omstilling og derudover invitere landets banker og pensionskasser med ind. Således kan vi lægge vores samlede finansielle kræfter bag opbygningen af en bæredygtig fremtid.

Finanssektoren opererer for kortsigtet
Enhver diskussion af finansieringen af den grønne omstilling må starte med erkendelsen af, at finansmarkederne i dag ikke i tilstrækkelig grad kanaliserer investeringer over i de bæredygtige løsninger, teknologier og virksomheder, som vi ved, at vi får brug for.

De finansielle markeder er præget af kortsigtede hensyn – investorerne er optagede af at maksimere shareholder value ved at finde den optimale kombination af finansielt afkast og finansiel risiko.

Problemet er, at klimarelaterede risici ikke i samme grad indgår som finansielle risici i investorernes vurdering af en given investering. Det er et problem, fordi klimarelaterede risici også er finansielle risici. Klimaforandringerne kan skabe finansiel ustabilitet, når de resulterer i devalueringen af et aktiv eller en finansiel service.

For eksempel vil hyppigere og voldsomme storme eller andre ekstreme vejrfænomener påvirke husholdninger, virksomheder og landbrug, som banker har lånt penge til, eller investorer har investeret i. Tilsvarende risikerer fossile virksomheder at stå over for store finansielle tab, fordi to tredjedele af klodens fossile reserver skal blive under jorden, hvis vi vil begrænse temperaturstigningerne til 2° C. Disse virksomheders forretningsmodeller og nuværende markedsværdi er baseret på fremtidig kommercialisering af ressourcer, der før eller siden vil blive klimamæssigt eller politisk utålelige at udvinde.

 

Selvom bankerne og pensionskasserne har en voksende appetit på bæredygtige investeringer, har vi stadig til gode at se det afgørende ryk i investeringer, som en grøn fremtid kræver
_______

 

Når klimarelaterede risici ikke indgår i investeringsanalysen, fremstår de kortsigtede, hurtige gevinster mere attraktive end de langsigtede engagementer, der – ud fra en rent finansiel betragtning – ser mere risikable ud på papiret.

Derfor bliver danskernes opsparede midler ikke i tilstrækkeligt omfang placeret i de bæredygtige energiformer, teknologier og løsninger, vi skal bruge i fremtiden. Selvom bankerne og pensionskasserne har en voksende appetit på bæredygtige investeringer, har vi stadig til gode at se det afgørende ryk i investeringer, som en grøn fremtid kræver.

Staten kan tjene penge på at låne penge
Staten kan medvirke til at dirigere de private midler over i de bæredygtige formål ved at tage de yderste risici på de nødvendige investeringer, som finansmarkedernes ufuldstændige risikoopfattelse afholder investorerne i finansverdenen fra selv at foretage.

Eftersom den danske stat altid vil kunne betale sine forpligtelser, kan den tage større risici end de private investorer. Det er finansielt hensigtsmæssigt at investere lige nu, fordi vi står i en situation, hvor staten populært sagt kan tage sig betalt for at låne penge: Den effektive rente på danske statsobligationer er aktuelt på det laveste niveau nogensinde – og negativ uanset obligationernes løbetid. Samtidig er den danske statsgæld ifølge EU-Kommissionen nedbragt til 33 pct. af BNP.

Der er med andre ord langt op til loftet for den offentlige bruttogæld på 60 pct. af BNP, som Danmark har bundet sig til igennem Vækst- og Stabilitetspagten, og som den socialdemokratiske regering har forpligtet sig til at overholde.

Den danske stat har altså rigeligt finansielt pusterum til at udstede obligationer og sætte pengene ind i en fond, der vil finansiere tiltag, som fremmer den bæredygtige omstilling. Det vil være en stor pengetank, man med god sandsynlighed vil kunne finde dygtige formueforvaltere til at bestyre.

Det er oplagt at tænke den private finanssektor ind. De danske pensionskasser alene forvalter knap 4.000 mia. kr. af danskernes penge Staten kan vælge at investere alene for egne penge, men hvis partierne bag klimaloven inviterer landets pensionskasser og banker med ind i fonden mod lovning om et beskedent afkast, vil vi kunne lægge alle økonomiske kræfter bag den grønne omstilling her og nu.

Pensionskasserne har lige nu svært ved at forrente medlemmernes penge på obligationsmarkedet, og udviklingen på aktiemarkedet er præget af så store udsving, at pensionskasserne er på jagt efter sikre alternativer. Når nu vi har så stor en finanssektor i Danmark, er det da oplagt at tænke over måder, hvorpå den kan arbejde for vores fælles fremtid.

Socialdemokratiet har selv foreslået at etablere en ”grøn fremtidsfond” med midler fra den danske stat. Det er oplagt at bruge den ramme til at sikre en medfinansiering fra den private finanssektor af den bæredygtige omstilling.

 

Det er samfundsøkonomisk sund fornuft at investere ambitiøst i den grønne omstilling, især nu hvor statens finansieringsvilkår er gunstige. Det skal nemlig betragtes som en investering
_______

 

Hvad kan vi mere gøre?
Det er samfundsøkonomisk sund fornuft at investere ambitiøst i den grønne omstilling, især nu hvor statens finansieringsvilkår er gunstige. Det skal nemlig betragtes som en investering, fordi vi ved at sætte fart på omstillingen nu kan spare os for nogle af de store samfundsmæssige omkostninger, som klimaforandringerne kan medføre. Det kan med andre ord blive dyrt for samfundet at lade være med at investere nu.

Ud fra samme logik rejste den borgerlige regering i Holland tidligere på året 45 mia. kr. til grøn omstilling ved at udbyde 20-årige grønne obligationer med en rente på 0,5 pct. Efterspørgslen blandt private investorer var så stor, at udstedelsen blev overtegnet.

Pengene skal bl.a. finansiere tiltag inden for energioptimering, grønne transportmidler og særligt klimasikring, der er en stor bekymring for det lavtliggende land.

Holland har taget yderligere skridt for at få de private investeringer i en mere bæredygtig retning. Centralbanken har i samspil med den samlede, hollandske finanssektor lavet en fælles udredning af de klimarelaterede risici for hollandske finansielle institutioner. Det har de blandt andet gjort, fordi klimarisici ultimativt også er finansielle risici. Den vurdering deler et netværk af 34 landes centralbankchefer, som Nationalbanken i Danmark er medlem af.

Anført af England og Frankrigs nationalbankdirektører anbefalede selvsamme netværk tidligere på året, at nationale tilsynsmyndigheder integrerede klimarelaterede finansielle risici i sit tilsyn med den finansielle sektor. Storbritannien, Frankrig, Sverige og Holland har allerede taget de første skridt i den retning.

Regeringen har alt at vinde ved at bruge klimaloven som anledning til at invitere Nationalbanken, Finanstilsynet og den danske finansielle sektor ind til en samlet drøftelse af lignende tiltag. Klimamålsætningens ambitionsniveau fordrer et bredt samarbejde, hvor alle parter spiller hinanden gode.

Vi bør se fordomsfrit på statens muligheder for at gøre finanssektoren til en positiv kraft for den bæredygtige omstilling, før vi tyr til skattestigninger eller velfærdsforringelser. Der er penge at spare, hvis vi handler nu. ■

 

Vi bør se fordomsfrit på statens muligheder for at gøre finanssektoren til en positiv kraft for den bæredygtige omstilling, før vi tyr til skattestigninger eller velfærdsforringelser
_______

 



Frederik Lasserre (f. 1992) er analytiker i Tænketanken Cevea og cand.scient.pol. uddannet fra Aarhus Universitet. Som analytiker i Cevea arbejder han bl.a. med spørgsmål relateret til finanssektoren og skat. ILLUSTRATION: Ørsted havvindmøllepark Horns Rev 2 i Nordsøen ud for Esbjerg, 12. april 2018 [foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix]