Lars Bangert Struwe: Europæisk sikkerhedspolitik er grundlæggende forandret. Nu bliver Danmark nødt til at følge med

Lars Bangert Struwe: Europæisk sikkerhedspolitik er grundlæggende forandret. Nu bliver Danmark nødt til at følge med

08.11.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

I går meldte Macron ud, at NATO er hjernedødt, og Tyskland annoncerede, at de vil opruste og nå målet om at bruge 2 procent af BNP på forsvaret senest i 2031. Det bør fange vores alles opmærksomhed og give anledning til vidtgående overvejelser om europæisk – og dansk – sikkerhedspolitik.

Kommentar af Lars Bangert Struwe

DEN FRANSKE PRÆSIDENT Macron erklærede i går 7. november i The Economist, at NATO er hjernedødt. Han udtaler i interviewet, at han ikke længere ved, om artikel 5 – den såkaldte musketered – står ved magt. Det er voldsomt bekymrende, for NATO bygger på denne gensidige forpligtigelse. Macrons analyse er, at hvis USA er væk, så eksisterer NATO ikke. Det har han helt ret i. Og med hans udtalelser er der nu både lagt op til en fundamental diskussion til NATO-mødet i december – men i lige så høj grad til en mulig omvæltning af europæisk sikkerhedspolitik.

I lang tid har USA set sikkerhedspolitik ud fra en idé om, at et stormagtsopgør på vej. I den seneste nationale sikkerhedsstrategi forklares det, hvordan man forestiller sig et opgør med Kina og Rusland på den ene side og USA på den anden. Fokus flyttes til de rivaliserende stormagter. Det betyder, at USA vender sig væk fra Europa.

Europæerne ser da også i stigende omfang på Trump og USA med ekstrem bekymring. Vil USA fortsat leve op til sine sikkerhedsforpligtigelser over for Europa? Det hersker der simpelthen tvivl om. Jeg savner imidlertid, at Macron og andre europæiske ledere ser på sig selv med den nødvendige selvreflektion – og ikke mindst udvikler en positiv politik over for USA, så vi ikke fjerner os, men tilnærmer os hinanden.

I NATO-kredse hviskes der om, at Macron i virkeligheden ønsker at fremme CSDP – EU’s forsvarssamarbejde – på bekostning af NATO. Uanset om dette er sandt eller ej, giver det anledning til dyb bekymring, alene at et sådant rygte kan florere.

 

I NATO-kredse hviskes der om, at Macron i virkeligheden ønsker at fremme CSDP – EU’s forsvarssamarbejde – på bekostning af NATO. Uanset om dette er sandt eller ej, giver det anledning til dyb bekymring, alene at et sådant rygte kan florere
_______

 

EUROPÆISKE LEDERE har i alt for lang tid troet, at Trump forsvandt af sig selv. Det gør han ikke. For selv hvis han taber præsidentvalget i 2020, vil mange af hans administrations tanker om sikkerhedspolitik bestå. Vi risikerer, at NATO forsvinder, hvis ikke Europa gør noget, der tiltrækker USA. Verden ER på vej ind i et stormagtsopgør, og det er europæernes opgave at forklare USA, at vi er deres pålidelige partner. Det gør vi ikke i dag. Vi bruger alt vores krudt på at satse på løsninger uden USA, og vi taler om EU-forsvar og europæisk – ikke transatlantisk – sikkerhed.

Tyskland er efter årtiers dvale ved at vågne. Merkels afløser på formandsposten i CDU, forsvarsminister AKK (Annegret Kramp-Karrenbauer), er kommet med to markante udmeldinger i løbet af de seneste 14 dage: For det første at Europa burde være med til at lave en sikker zone i Syrien. Og for det andet – hvilket hun erklærede i går – at Tyskland skal forøge sit forsvarsbudget. Tyskland vil mere konkret, hvis AKK får sin vilje, øge sit forsvarsbudget til 2 procent af BNP i 2031. Det er 7 år for sent i forhold til NATO’s aftale fra 2014, men det er en meget klar indikation på, at man nu vil noget andet – og at sikkerhedssituationen er en anden.

Atlantsammenslutningen udgav i oktober 2019 en analyse af tysk forsvarspolitik, og det står klart, at det tyske forsvar ikke er stærkt nok, som det er i dag. Men indtil nu har tyske politikere ikke villet investere markant i forsvaret. Man har basalt set frygtet at blive for stor en magt relativt til de andre europæiske lande. Hvis Tyskland når op på 2 pct. af BNP, vil dets forsvarsudgifter være større end de russiske. Det har man hidtil været tilbageholdende med. Men nu man ændret holdning.

 

De to meldinger, der kom i går – Macrons om NATO og AKK’s om det tyske forsvarsbudget – viser med al tydelighed, at europæisk sikkerhedspolitik er dramatisk forandret
_______

 

DE TO MELDINGER, der kom i går – Macrons om NATO og AKK’s om det tyske forsvarsbudget – viser med al tydelighed, at europæisk sikkerhedspolitik er dramatisk forandret. De fortæller, at man i både Paris og Berlin er endog meget bekymrede over den sikkerhedspolitiske situation.

Det bliver en svær udfordring for statsminister Mette Frederiksen og hendes regering at finde den rette strategiske placering. Danmark har hidtil haft en rolig tilgang til sikkerhedspolitikken, hvor vi i NATO har lagt os i ly af Tyskland, som indtil i går ikke havde planer om at øge forsvarsbudgettet til mere end 1,5 pct. af BNP. Vi har ikke ageret som Norge, der i lang tid har været meget bekymret og derfor har tilført forsvaret – mange – nye midler. USA har vist, at Arktis indgår i landets vitale nationale sikkerhedsinteresser og presser os for nye tiltag i Grønland. Samtidig presser amerikanerne os for at nå de 2 pct. senest i 2024 – hvilket vi ikke er i nærheden af med det nuværende forsvarsforlig.

Det vil derfor være meget svært for den danske regering at fortsætte den udstukne politik, da de vigtigste NATO-partnere lige nu skifter kurs. Her op til finanslovsforhandlingerne og det kommende NATO-møde må man nok overveje, om tillægsaftalen fra januar 2019 til det seneste forsvarsforlig rent faktisk matcher de meget kraftige vinde, der blæser over europæisk sikkerhedspolitik og NATO – hjernedødt eller ej. Danmark må finde en måde at gøre USA glad – eller risikerer vi at miste vores sikkerhedspolitiske garant. ■

 

Det vil derfor være meget svært for den danske regering at fortsætte den udstukne politik, da de vigtigste NATO-partnere lige nu skifter kurs
_______

 



Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet. ILLUSTRATION: Den amerikanske præsident Trump og den franske præsident Trump taler sammen ved G7-topmødet i Biarritz, Frankrig, 24. august 2019 [foto: Official White House Photo by Shealah Craighead/flickr]