Lars H. Nielsen: Danmarks Nationalbank har indledt en økonomisk krig mod alle, som ikke ejer ejendom eller aktier

Lars H. Nielsen: Danmarks Nationalbank har indledt en økonomisk krig mod alle, som ikke ejer ejendom eller aktier

07.11.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Det er ikke polemisk at kalde Nationalbankens og ECB’s obligationsopkøb, rentenedsættelser og støtteforanstaltninger for økonomiske masseødelæggelsesvåben: Den politik har bidraget til at holde de europæiske staters gæld nede samt at understøtte forbruget. Men for almindelige mennesker har det været en katastrofe.

Kommentar af Lars. H. Nielsen

“HUSHOLDNINGERNES FORMUE i de danske investeringsforeninger er nu 5,2 gange niveauet ultimo 1999 svarende til 539 mia.” Sådan skriver Nationalbanken. Produktiviteten er steget ca. 2 pct. om året de sidste 20 år. Så hvad har skabt en femdobling af danskernes formuer?

Det er i høj grad de faldende renter, som har drevet værdien af boliger, virksomheder, aktier og obligationer op og atter op. Hvorfor stiger en bolig, når renten falder? Tænk på den næste køber, der kan låne flere millioner billigere end før. En ung familie er med faldende renter i stand til at servicere et højere lån – og det udnytter boligsælgerne til at kræve en højere pris. Samme proces med aktier: Når virksomhederne låner billigt til nyt investeringer, stiger værdien af virksomhedernes aktier, fordi det er blevet billigere at drive virksomhed og købe nye maskiner.

Danskere med ejerbolig og aktier har altså tjent formuer. På blot 10 år er antallet af danskere, der på papiret er blevet dollarmillionærer, næsten firdoblet til i dag at tælle knap en kvart million danske dollarmillionærer. Men hvad har forårsaget rentefaldet?

SVARET ER, at den danske og europæiske pengepolitik spiller en hovedrolle i rentefaldet. Den Europæiske Centralbank, ECB, og Nationalbanken har presset på for at drive renterne ned med mange kreative instrumenter. ECB opkøber statsobligationer i de europæiske lande, og Nationalbanken har sænket renten på de såkaldte indskudsbeviser til minus 0,75 pct.

 

De lave – nu ligefrem negative – renter bliver misbrugt af spekulanter som Blackstone, og andre kapitalforvaltere køber udlejningsejendomme med “gratis” penge fra Nationalbanken og presser huslejen op for lejere
_______

 

Det er ikke polemisk at kalde Nationalbankens og ECB’s obligationsopkøb, rentenedsættelser og støtteforanstaltninger for økonomiske masseødelæggelsesvåben. De hedder også kvantitative lempelser (eller på engelsk: “quantitative easing”). Den politik har bidraget til at holde de europæiske staters gæld nede samt at understøtte forbruget. Men for almindelige mennesker har det været en katastrofe.

Hvorfor? Grundpriserne i de store byer er eksploderet som følge af nulrenterne, og almennyttige boligselskaber kan ikke købe grunde og holde sig inde for statens stramme byggebudget. Det betyder, at ”værdien løber i jorden”, som nationalbankdirektør Per Callesen selv indrømmede på en “Økonomisk Briefing” om pengepolitik i Tænketanken Europa d. 7. februar 2017.

De lave – nu ligefrem negative – renter bliver misbrugt af spekulanter som Blackstone, og andre kapitalforvaltere køber udlejningsejendomme med “gratis” penge fra Nationalbanken og presser huslejen op for lejere.

FRA NOVEMBER har ECB planer om at købe obligationer for 20 mia. euro om måneden – politikken stopper altså ikke, og ifølge Nordeas cheføkonom, Helge J. Petersen, er det er vurderingen i Nordea, at Nationalbankens ledende rente formentlig først vil kunne nå op i positivt territorium i 2023.

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen påpeger, at det langt fra er uproblematisk med de negative renter: ”Bl.a. virker negative renter som en skat på opsparing, tilskynder investorer til at placere midler i mere risikable aktiver for at få et fornuftigt afkast og fører til skyhøje priser på ejendomme med en dertil hørende stigende gældsætning og/eller eksklusion til følge for de nye på boligmarkedet. Endelig er der risiko for en uhensigtsmæssig skævvridning i formuefordelingen, fordi de lave renter især kommer dem til gode, som har store formuer i fast ejendom eller finansielle aktiver.”

I mine øjne betyder det, at Nationalbanken ikke en central samfundsinstitution for hele folket. Nationalbanken deltager tværtimod i en økonomisk krig mod danskere uden formue.

 

I mine øjne betyder det, at Nationalbanken ikke en central samfundsinstitution for hele folket. Nationalbanken deltager tværtimod i en økonomisk krig mod danskere uden formue
_______

 

EN KRITIKER vil spørge: Men hvad kan Nationalbanken gøre? Danmark er jo bundet af fastkurspolitikken over for Euroen? Den Danske Nationalbank bør tage et selvstændigt dansk renteskridt med fodnoter og protester og bede om, at ECB standser sine opkøbsprogrammer ved enhver given lejlighed.

Samme kritiker kunne spørge: Er udtrykket økonomisk krig ikke en overdrivelse? Nej. Det er ansvarspådragende, når Nationalbanken ikke afgiver dissens med en fodnote, hver gang ECB frigiver sine økonomiske masseødelæggelsesvåben. Nationalbankdirektør Lars Rohde bør i fremtiden gå til møde i Den Europæiske Centralbank med en fodnote, som protesterer mod ECB’s politik. Men det gør han ikke. Tværtimod følger Nationalbankdirektør Lars Rohde op med støtteprogrammer.

JEG VIL DERFOR opfordre danskerne til samle en Nationalbank-kritisk græsrodsbevægelse. Nationalbanken skal være for hele folket, både for folk med og uden formue.

Nationalbanken gemmer sig for kritik bag betonmuren “Danmarks fastkurspolitik”. Men man skal ikke være bange for at støde panden mod en mur. Hvem siger, det er muren, der holder?

Danskerne har gjort det før. I slutningen af 1970’erne stod danskerne over for en samlet front af NATO-generaler og politikerne, der var stålsat overbevist om, at NATOs dobbeltbeslutning og 572 atomraketter ville give Europa mere sikkerhed. Fredsbevægelserne samlede først venstrefløjen og De Radikale, og senere blev Socialdemokratiet overbevist. De 572 atomraketter blev ikke stillet op – og Danmark spillede en ledende rolle i modstanden med talrige fodnoter. ■

 

Nationalbanken gemmer sig for kritik bag betonmuren “Danmarks fastkurspolitik”. Men man skal ikke være bange for at støde panden mod en mur. Hvem siger, det er muren, der holder?
_______

 



Lars H. Nielsen (f. 1960) er medlem af SF siden 1979 og stifter af netværket SF’s lægmandsøkonomer. Finanskritisk aktivist på Twitter. Aktiv i OxfamIBIS og Fair Bidragssats. ILLUSTRATION: 50-kronesedler bliver trykt i Nationalbanken [foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix]