19.02.2019
.”Vi har fået udviklet et system, som er meget fastlåst. Der er som om, at man har sådan nogle pengeskyer, og hvis man får sig stillet hen under sådan en sky, så regner det ned på én – og det bliver ved med at regne ned på én. Det har været meget, meget fastlåst, og det er det sådan set stadig.”
Sådan lyder analysen fra Mette Bock: ”Jeg vil hellere bruge pengene på fx at investere i teatrene, så de får flere teaterstykker skrevet af moderne dramatikere osv., i stedet for denne her passive støtte, som går på at gøre billetterne billigere. For hvis der er rigtigt godt teater, så vil folk også gerne betale for at komme ind og se det.”
Dette er den komprimerede version af interviewet. Læs den fulde version her.
Du kan også høre hele interviewet her.
Interview af Asger Juhl
RÆSON: Velkommen til Mette Bock. Én af LA’s store profiler og så kultur- og kirkeminister. Jeg præsenterer dig ordentligt lige om lidt. Vil du prøve at fortælle, hvad det er, du har gjort som kulturminister?
BOCK: Det store greb for mig har været – og det har kunnet udmønte sig på mange måder – at jeg gerne har villet prøve at dreje den passive kulturstøtte over i retning af at blive mere aktive kulturinvesteringer.
RÆSON: Det må du uddybe.
BOCK: For det første har vi ikke altid haft kulturstøtte i dette land. I gamle dage var det mæcener og kommuner og andre, som valgte at investere i kulturinstitutionerne. Men så har vi fået udviklet et system, som er meget fastlåst, hvor det er som om, at man har sådan nogle pengeskyer, og hvis man får sig stillet hen under sådan en sky, så regner det ned på én – og det bliver ved med at regne ned på én. […] Men jeg har prøvet at dreje lidt i retning af at sige: “Hvad er det for en tid, vi lever i i dag? Hvordan får vi sikret, at de investeringer, vi gør, kommer borgerne bedst muligt til gavn?”.
[…]
Det er som om, at man har sådan nogle pengeskyer, og hvis man får sig stillet hen under sådan en sky, så regner det ned på én – og det bliver ved med at regne ned på én
_______
RÆSON: For alvor velkommen til RÆSONs interviewrække, Mette Bock. Du sidder i vores lokaler, og vi interviewer jo toneangivende danske politikere om politik og det, de står for, og de temaer, der måske kommer til at præge den valgkamp, der kommer. Og du har taget et emne med, som du gerne vil snakke om, hvis du lige vil løfte sløret for, hvad det er?
BOCK: Det er forholdet mellem vores folkeskoler og så de frie skoler, som jo er et stort diskussionspunkt.
RÆSON: Okay, det tager vi lige om 15-20 minutter. Jeg synes, at vi lige skal igennem kulturpolitikken lidt mere, for du er jo kulturminister.
BOCK: Heldigvis. Det var det eneste jeg ville være – og så kirkeminister.
RÆSON: Er det rigtigt?
BOCK: Ja, altså jeg blev spurgt, om jeg ville gå ind i regeringen, og så sagde jeg, at det ville jeg gerne, men kun hvis jeg kunne blive kulturminister og kirkeminister, for det er sådan set det vigtigste af det hele. I min optik. Det ved jeg godt, at der er mange andre, der ikke synes, men det er det for mig.
[…]
RÆSON: Ville du virkelig have sagt nej til et andet ministerium?
BOCK: Ja, det ville jeg.
RÆSON: Nå?
BOCK: Ja, jeg kan høre, at du undrer dig meget over det, men i en tid den, vi lever i nu, hvor vi bruger rigtig mange penge på at beskytte os imod alt det, vi er bange for, der har jeg – også fordi jeg har den alder, jeg har, og har beskæftiget mig med så mange ting i mit liv – der har jeg den opfattelse, at det, som i virkeligheden er vores allerbedste værn og vores allerstørste styrke, det er de grundlæggende værdier og den kultur, som binder os sammen som folk og som samfund. Og det er det, man beskæftiger sig med i både Kulturministeriet og i Kirkeministeriet.
[…]
RÆSON: Hvordan har du gjort kulturpolitikken mere liberal? Kan du prøve at komme med nogle eksempler?
BOCK: Det har jeg jo blandt andet ved at sige, at vi bliver nødt til at kigge på mediestøtten med nye øjne. Og derfor er der faktisk reduceret i den samlede mediestøtte, og der bliver investeret i, at nye private medier også kan blive ydere i forhold til det.
RÆSON: Og udover det?
BOCK: Så er tanken jo fx omkring vores scenekunst: Der kommer jeg jo med et reformudspil meget snart, hvor jeg prøver at flytte noget passiv støtte til vores teatre til en mere aktiv støtte. Jeg kan desværre ikke lige folde det mere ud nu her, men det er et udtryk for, at tingene skal være aktive; tingene skal ud og berøre borgerne. Og så har jeg jo den grundlæggende indstilling, at det, som private udbydere tilbyder, kan sådan set være fuldstændig lige så godt som det, staten har finansieret.
[…]
RÆSON: Lad os gå til dit emne: Det jo dig, der har valgt det, og så må du sådan set bare gå i gang med at tale.
BOCK: Det er en af de værdidebatter, som jeg synes, er ret interessant, fordi vi lever jo i et land, hvor vi har bygget samfundet op omkring fx det, at vi har en folkeskole, vi allesammen samles om, vi har en folkekirke, vi har folkehøjskoler, vi har et folketing, vi har et folkestyre. Altså ALT det, som siger noget med folke- og så et eller andet. Men vi har samtidig – helt fra starten, da vi fik vores grundlov og i årtierne derefter – vi etableret muligheden for, at man også kan lave fx friskoler og frikirker. Altså, du har en mulighed for at gøre noget andet, hvis du ikke synes, at det tilbud, det offentlige kommer med, er fint. Og det har der været en rigtig stærk tradition for i mange år.
På det seneste har vi så oplevet – og på det seneste, der mener jeg de sidste årtier – der har vi fx haft en kommunalreform, hvor mange kommuner blev lagt sammen. Og det betød også, at der blev lukket mange skoler. Og der er det jo en fantastisk fin ting, at man så har kunnet sige ude i de mindre lokalsamfund, at det kan godt være, at de vil lukke folkeskolen her, men så vil vi gerne have lov til at åbne en friskole. Og det er blevet en værdipolitisk debat mellem især Socialdemokratiet og de borgerlige partier, hvor Socialdemokratiet gerne vil have, at vi skal samle os om folkeskolen, og de synes, det er blevet for let måske at lave friskoler osv. Og det synes jeg, er meget traditionsstridigt at sige.
[…]
RÆSON: Mener du og LA noget fundamentalt anderledes end de andre borgerlige partier på det her område?
BOCK: Nej, ikke lige præcis på skoleområdet – det er jo derfor, at det er en værdipolitisk diskussion, som er helt legitim imellem mere venstreorienterede, som synes, at det skal være offentligt og samlet det hele, og så en borgerlig, liberal tilgang, som siger, at der skal være denne her frihedsmulighed.
Vi har kæmpet en meget, meget hård kamp for nu også at få lavet de seneste justeringer af den seneste folkeskolelov – for at få givet flere frihedsmuligheder, også ude i folkeskolen
_______
RÆSON: Så der er I ikke mere liberale end Venstre?
BOCK: Jo, vi har kæmpet en meget, meget hård kamp for nu også at få lavet de seneste justeringer af den seneste folkeskolelov – for at få givet flere frihedsmuligheder, også ude i folkeskolen, så man selv kan tilrettelægge skoledagen – skoledagens længde og indhold – mere frit end i den seneste aftale om folkeskolen, hvor LA stod udenfor, men hvor Venstre var med.
[…]
RÆSON: […] Hvor liberal er Liberal Alliance, og hvor liberal er Mette Bock?
BOCK: […] Jeg synes, at man skal blive lidt bedre til at skelne imellem det at være liberal og det at være liberalist. At være liberalist handler om økonomien, og der er der ikke nogen tvivl: Vi går ind for et frit marked, vi ønsker frihandel, vi ønsker ikke, at staten skal gå ind og regulere økonomisk på samme måde, som man gør, hvis man er socialist. Så er der det med at være liberal. Det er, kan du sige, mere en tilgang – jeg kender også liberalsocialister i den forstand, at det handler om frisind, det handler om åbenhed, det handler om accept af forskelligheder og mangfoldigheder og så videre. Så jeg er sådan set både liberal og liberalist.
RÆSON: Lad os prøve at komme det lidt nærmere. Hvor ligger du sådan personligt henne i dit eget parti? Der er jo fløje i de fleste partier.
BOCK: Vi er jo en alliance, det lægger vi ikke skjul på. Vi kan godt lide at gå i flok, men vi bryder os ikke ret meget om at gå i takt, og derfor er vi forskellige. Tit bruger vi jo det billede med, at vi vil alle sammen gerne står på et tog, der kører mod vest, men det kan godt være, nogen vil stå af allerede i Roskilde, og andre vil gerne fortsætte helt over til Storbritannien.
RÆSON: Hvor står du af henne?
BOCK: Jeg er socialliberal. Jeg er meget optaget af meget andet end økonomi og mere end økonomi.
RÆSON: Så du står af i Roskilde?
BOCK: Jeg er nok en af dem, som står ret tidligt af, men jeg vil sige, at der er stadig lang vej til Roskilde, før end vi er der, hvor jeg synes, vi skal være.
[…]
RÆSON: Skal man have private fængsler?
BOCK: Det kunne sagtens være en mulighed. Altså opgaven med at dømme: Det er klart, at det er en statslig opgave. Domstolene skal ikke være private – en tredeling af magten betyder også, at vi har domstole, som vi har styr på fra statens side. Men selve det at drive et fængsel, det kan jeg ikke se, hvorfor i al verden man skulle udelukke, at der var private, som kunne gøre det.
[…]
RÆSON: Hvilke overførselsindkomster skal der skæres i?
BOCK: Ved du hvad? Der er så mange overførselsindkomster i vores samfund, så det kan jeg simpelthen ikke give dig et klart svar på, men vi bliver nødt til hele tiden at revurdere, hvordan de her overførselsindkomster kan være. […]
RÆSON: Ja, lige om lidt, for jeg vil lige vende tilbage til det med overførselsindkomsterne, som jeg synes, at du gled hurtigt væk fra. Vil det sige, at du overhovedet ikke kan nævne én eneste overførselsindkomst, som der skal skæres i?
BOCK: Altså nu sidder jeg jo ikke med overførselsindkomsterne lige nu. Jeg er ikke sikker på vores dagpengesats, og jeg er ikke på, at de ydelser, som man får, når man bliver anerkendt som flygtning, er på det niveau, som de skal være. Der skal være et incitament til, at man kommer ud på arbejdsmarkedet.
RÆSON: De skal måske være lavere?
BOCK: Ja.
RÆSON: Men du ved det ikke?
BOCK: Altså det er jeg ret overbevist om. Jeg bliver bare nødt til at indrømme, at jeg er ikke så langt inde i substansen, at jeg kan sige præcis, at det skal sænkes så og så meget, men jeg tror, at det skal sænkes.
RÆSON: Okay, fint nok, men det er også helt fint. Man må godt sige i det her interviewprogram, at man ikke ved det.
BOCK: Det bliver jeg jo nødt til, men altså jeg vil sige…
RÆSON: Nej, men jeg skal lige forstå det. Jeg er ked af, at jeg lige roder rundt i det. Siger du, at der skal skæres i dagpengene og de ydelser, man giver til flygtninge, men du ved bare ikke, hvor meget der skal skæres?
BOCK: Ja.
RÆSON: Okay, Mette Bock, tusind tak, fordi du kom den her eftermiddag i RÆSONs studie.
BOCK: Selv tak. ■
Jeg er ikke på, at de ydelser, som man får, når man bliver anerkendt som flygtning, er på det niveau, som de skal være. Der skal være et incitament til, at man kommer ud på arbejdsmarkedet
_______
Mette Bock (f. 1957) er kultur- og kirkeminister og MF for Liberal Alliance. ILLUSTRATION: Pressefoto.