Petar Socevic: Det er ikke EU-samarbejdet, men statsministerens EU-kritik, der er ’gak’

Petar Socevic: Det er ikke EU-samarbejdet, men statsministerens EU-kritik, der er ’gak’

19.10.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Fra dansk side bør vi gå i den stik modsatte retning, end den vores statsminister, Mette Frederiksen, lægger op til i sit interview med Jyllands-Posten. Vi bør afskaffe EU-forbeholdene og i stedet søge at gøre vores indflydelse gældende i langt større omfang, end vi gør i dag.

Kommentar af Petar Socevic

EU HAR SIDEN SIN OPRETTELSE sikret fred, samarbejde og frihandel imellem de europæiske medlemslande, og institutionen er den eneste egentlige garant for en reel løsning på klimakrisen og for oprettelsen af et fælleseuropæisk asylsystem. Derfor er statsminister Mette Frederiksens betragtninger i interviewet med Jyllands-Posten 17. oktober særdeles bekymrende. Her kalder hun idéen om at forhøje bidraget til de fælles udgifter i EU som konsekvens af Brexit for ’gak’. Man kan tilføje: Frederiksens tvivlsomme syn på Europas fælles sikkerhedspolitik, afstandtagen til den frie bevægeligheds væsentlighed og hendes påstand om, at EU er virkelighedsfjernt.

Det er positivt, at statsministeren har til intention at løse de mange udfordringer, vi i Europa står overfor. Men som det så ofte er i politik, er det vanskeligt at spare sig til hensigtsmæssige løsninger. Områder som statsministerens hjertebarn – velfærd – koster penge. Det samme gør det europæiske fællesskab. Og vi kan ikke på ene hånd løse de mange udfordringer. For de er globale og kalder derfor på grænseoverskridende løsninger, uanset om vi snakker klima, migration eller sikkerhedspolitik.

 

For en statsminister, der i løbet af valgkampen slog sig op den grønne omstilling, vil det være den helt forkerte vej at gå ikke også at investere i at overvinde klimakrisen i samarbejde med resten af Europa
_______

 

FOR EN STATSMINISTER, der i løbet af valgkampen slog sig op den grønne omstilling, vil det være den helt forkerte vej at gå ikke også at investere i at overvinde klimakrisen i samarbejde med resten af Europa. For at statsministeren skal kunne leve op til sine løfter, kræver det at der følger en tilstrækkelig stor pose penge med. Vi er den første generation, der er bevidst om de menneskeskabte klimaforandringer, hvorfor der påhviler os et ansvar for at handle – her og nu. EU’s økonomiske muskler er – til trods for statsministerens ambition om at skære i landbrugsstøtten og i stedet bruge pengene på grøn omstilling – ikke stærke nok inden for de nuværende budgetter. For budgetterne laves for perioden 2021-2027. Det er vigtige år i forhold til at handle på klimakrisen og lave store grønne investeringer.

Derfor burde vi fra dansk side skubbe på i forhold til at sikre højere fælles klimaambitioner. Herhjemme har vi en målsætning om 70 procents reduktion af drivhusgasser. Hvorfor skulle vi ikke kunne hjælpe de andre lande i Europa med at opnå selvsamme? Desuden er statsministerens mål om et klimaneutralt Europa i 2050 for uambitiøst. Investerer vi i grøn omstilling kan vi gøre det meget hurtigere. Flere af de østeuropæiske EU-medlemslande har gang på gang forsøgt at forsinke en langsigtet fælleseuropæisk klimaplan. Såfremt regeringen benytter en kombination af massive klimainvesteringer i EU-regi, samt sanktioneringsmuligheder over for de lande, der ikke lever op til de fælles klimamålsætninger, vil processen for et klimaneutralt Europa kunne fremskyndes. Men det kræver en fælles europæisk indsats og en større tilførsel af midler til EU-budgettet. Kun ved at søge indflydelsen kan vi opnå den.

Behovet for større finansiering af de fælles europæiske udgifter afstedkommes af Brexit-katastrofen, som kommer til at kræve en omstrukturering af EU-budgettet. Men det er noget, statsministeren modsætter sig, fordi, som hun siger i interviewet: “EU-samarbejdet er frakoblet den verden, vi er en del af.”

HERTIL MÅ JEG DOG FREMFØRE to væsentlige pointer: For det første vil Storbritanniens eventuelle udgang af EU få indvirkning på toldunionen, som er med til at sikre jobs, velstand og frihandel imellem europæiske nationer. Det kommer også til at ramme os i Danmark. Storbritannien er Danmarks femtestørste handelspartner. Hvis der er noget, der vil frakoble os fra den verden, vi er en del af, vil det være en negligering af EU-samarbejdet. Hvis regeringen vælger ikke at bidrage til at forstærke det europæiske samarbejde, og dermed i stedet vægter særinteresser højere end de fælles udfordringer i Europa, kan det føre til en udvikling som understøtter den protektionistiske strømning i international politik, som handelskrigen imellem USA og Kina er et meget uheldigt eksempel på.

 

Hvis der er noget, valget af Trump har fastlagt, må det være et større behov for at stå på egne ben i EU
_______

 

For det andet ser vi et stadig stigende behov for en fælles sikkerhedspolitik i EU, hvilket eksemplificeres i form af Ruslands annektering af Krim-halvøen, en amerikansk præsident, som sår tvivl om NATO-alliancens musketered, samt det nuværende NATO-land Tyrkiet, som fuldstændigt blæser på internationale konventioner med dets fremfærd i det nordlige Syrien. Derfor vil det være en stor fejltagelse ikke at afskaffe forsvarsforbeholdet, som statsministeren dog kategorisk afviser at gøre med sin formulering i interviewet om at ”lægge den diskussion ned.” Hvis der er noget, valget af Trump har fastlagt, må det være et større behov for at stå på egne ben i EU.

Storbritanniens årelange vanskeligheder med at finde en holdbar løsning står således tilbage som skrækeksemplet på, hvor galt det kan gå, såfremt man taler det europæiske samarbejde ned, og ikke også sætter fokus på, hvad vi får ud af EU-samarbejdet. Fra dansk side bør vi derfor opfordre til en Brexit-løsning, som tilgodeser både Danmark, Storbritannien og resten af EU. Det er derfor også med tilfredshed, at jeg kan notere, at der i den britiske befolkning og blandt britiske parlamentsmedlemmer – ifølge medier som The New York Times – er større forståelse for, at en løsning på problemerne vil være en ny folkeafstemning om, hvorvidt Storbritannien i det hele taget skal forlade EU. Regeringen bør derfor opfordre Storbritannien til at blive i det europæiske fællesskab, til trods for at der nu er sket gennembrud i forhandlingerne om Brexit.

FRA DANSK SIDE bør vi derfor gå i den stik modsatte retning, end den statsministeren lægger op til i sit interview med Jyllands-Posten. Vi bør afskaffe vores EU-forbehold og i stedet søge at gøre vores indflydelse gældende i langt større omfang, end vi gør i dag. Flere og flere udfordringer løses på tværs af grænser. Derfor er det vigtigt for både Danmark og EU, at vi som nation ikke lukker os om os selv, men engagerer os i verden omkring os og forstærker EU-samarbejdet i stedet for at tale Danmark og EU længere fra hinanden. ■

 

Derfor er det vigtigt for både Danmark og EU, at vi som nation ikke lukker os om os selv, men engagerer os i verden omkring os og forstærker EU-samarbejdet i stedet for at tale Danmark og EU længere fra hinanden
_______

 



Petar Socevic (f. 1992) er cand. jur. fra Københavns Universitet (2012 – 2017). I løbet af sin kandidat har Socevic uddannet sig med fokus på menneskerettigheder og juridisk kommunikation og retorik. Socevic har været folketingskandidat for Radikale Venstre siden 2018, og er 2. suppleant til Folketinget for partiet. ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen ankommer til EU-topmødet i Bruxelles, d. 18. oktober, 2019 [foto: Thierry Roge/AFP/Ritzau Scanpix].