Andreas Aktoudianakis efter Vestagers nederlag til Apple: Man skal huske, at man ikke løser problemet ved at tage en enkelt virksomhed i retten

Andreas Aktoudianakis efter Vestagers nederlag til Apple: Man skal huske, at man ikke løser problemet ved at tage en enkelt virksomhed i retten

23.07.2020


“Det er klart, at det skaber kæmpe overskrifter, når EU-Kommissionen taber en retssag til 13 milliarder. Men man skal huske, at man ikke løser problemet ved at tage en enkelt virksomhed i retten og lange nogle bøder ud til højre og venstre. Det er et langt sejt træk, og der kommer til at gå lang tid, før vi har løst problemet,” siger Andreas Aktoudianakis, ekspert i EU’s digitaliseringspolitik ved European Policy Centre.


Interview af Malte Bruhn

“Vi vil studere dommen grundigt, og vi vil overveje de næste skridt”. Sådan lød det i en kort skriftlig udtalelse fra konkurrencekommissær Margrete Vestager, da EU-domstolen 15. juni påførte Kommissionen et svigende nederlag i kampen mod amerikanske virksomheder, der lever i europæiske skattely. EU-domstolen har nemlig annulleret Kommissions krav til Irland om at tilbagekræve 13 milliarder euros i tabte skatteindtægter fra Apple, der har deres europæiske hovedsæde i Dublin. Det handler om en skatteaftale, som Apple har indgået med Irland – og som har betydet, at Apple har betalt ned til 0,005 procent i skat.

RÆSON: Hvorfor er dommen et nederlag for Vestager og EU-Kommissionen?
Fra EU’s perspektiv, så er dommen helt sikkert med til at skrue ned for tempoet i kampen mod techgiganternes skattedumpingsstrategi på det indre marked. Men fra et irsk perspektiv kan det også ses som et nederlag, for skatten som Kommissionen hævder, at Apple skylder, kunne have været brugbar for Irland i genopbygningen af økonomien efter corona. Men helt overordnet, så er det jo hverken Irland eller EU-Kommissionen, der er den store taber. Det er den europæiske befolkning, der skal ærgre sig mest over, at den her slags virksomheder kan undgå at betale den skat, de egentlig skal.

RÆSON: I forbindelse med dommen sagde EU-domstolen, at de anerkender Kommissionens argument om, at man i teorien kan bruge EU’s statsstøtteregler i den her slags retssager. Det er vel en god nyhed for Kommissionen?
Det er en sejr for Kommissionen, at domstolen anerkendte, at man godt kan bruge statsstøtteregler som argument. Så kan det godt være, at der ikke var tilstrækkeligt belæg til, at man kunne vinde sagen. Men det kan sagtens tænkes, at sagen kommer til at danne præcedens. Og det er præcis det, Kommissionen håber på.

 

Helt overordnet, så er det jo hverken Irland eller EU-Kommissionen, der er den store taber. Det er den europæiske befolkning, der skal ærgre sig mest over, at den her slags virksomheder kan undgå at betale den skat, de egentlig skal
_______

 

RÆSON: Hvad er den vigtigste lektie, dommen har lært os?
Dommen udstiller en helt åbenlys mangel på EU-lovgivning, der kan sikre en ordentlig skatteopkrævning for techgiganter, der opererer i EU. Når landene har forskellige tilgange i deres skatteregulering, så skaber det fragmentering på det indre marked, der er fundamentet for det europæiske samarbejde. Det ville også være godt for virksomhederne med flere og mere ensartede regler. For så ved de, at der kun er et system i hele EU. Det vil gøre det nemmere for dem at operere på tværs af landegrænser.

RÆSON: I juni fremlagde Kommissionen planerne for den såkaldte Digital Serive Act-pakke, der skal reformere og modernisere EU’s konkurrencelovgivning på den digitale økonomi. Hvad bør den nye lovgivning fokusere på?
Det er i hvert fald vigtigt, at loven er meget specifik, når det handler om, hvilke forpligtigelser tech-virksomheder har, når de opererer i EU. Som det er nu, så registrer de sig bare i et medlemsland, og så følger de reglerne der, og det efterlader ikke meget spillerum til EU, hvilket vi ser meget tydeligt med dommen. Vi skal specificere regler, der underbygger fair konkurrence, så andre virksomheder kan konkurrere på lige vilkår med techgiganterne, herunder Amazon, Facebook, Apple og Google.

RÆSON: Men er det nok at fokusere konkurrencepolitikken? Det grundlæggende problem er vel, at de ikke betaler skat? Og skattepolitik er national kompetence for EU-landene…
Jeg er helt enig i, at det bliver meget kompliceret at lave for eksempel en fælles bund under selskabsskatten eller en decideret digital skat på de største virksomheder, der opererer i EU. Det skyldes ganske rigtigt, at det er op til medlemslandene at bestemme deres egen skattepolitik. Desuden kræver det enstemmighed blandt landene, hvis det skal ændres. Og det bliver svært, for vi kan jo se, at der er en række lande, herunder Irland og Holland der har vundet en lignende sag med Starbucks red.], der vil være modstandere af det, fordi de har en interesse i den økonomiske udvikling, som det nuværende system medfører. Så skattepolitik er svært, men på den anden side, så er det kun et af de mange små skridt på vejen mod målet. Det, der har størst chance for at løse problemet, er Digital Services Act-pakken, der fokuserer på konkurrenceaspektet. Og det er allerede et område, hvor Kommissionen kan repræsentere alle medlemsstater overfor de magtfulde firmaer.

RÆSON: Til Politiken siger Margrete Vestager, at “når det går op for folk, hvad dommen i virkeligheden siger om det irske skattesystem og måden, man kan organisere sig på, så kan det godt give en fornyet energi til hele spørgsmålet om aggressiv skatteplanlægning”. Er du mening i, at sagen måske kan give nyt momentum? For eksempel til tankerne om digital skat, som endnu ikke har kunne samle opbakning blandt alle EU-landene?
Jeg er enig i, at sagen kan være med til at skabe nyt momentum. Vi ved, at OECD er i gang med at forhandle en global løsning, der også indeholder tanker om en fælles global digital skat. Det kunne også virke, selvom vi stadig er på et tidligt stadie – og det ser ud til, at der er en lang række lande, der diskuterer det her problem på et globalt plan. Jeg tror også, at diskussionen vil blive ved med at køre. Men lige nu skal Kommissionen også håndtere andre enorme problemer, herunder efterdønningerne af coronakrisen. I den forbindelse har idéen om en digital skat som en del af genopretningen også været luftet. Så det kan være, at de to ting ender med at blive kombineret?

 

Jeg er enig i, at sagen kan være med til at skabe nyt momentum
_______

 

RÆSON: Men USA har trukket sig midlertidigt fra forhandlingerne i OECD, og Kommissionen har sagt, at den vil genfremsætte forslaget, hvis forhandlingerne i OECD bryder endegyldigt sammen. Giver det mening at lave en digital skat, der kun gælder i EU?
Problemet med en digital EU-skat er, at den kommer til at ramme amerikanske virksomheder meget åbenlyst, og dermed bliver den også hurtigt en del af et geopolitisk problem. For vi taler jo ikke om at beskatte europæiske virksomheder. Vi taler om at beskatte amerikanske virksomheder, der opererer i EU. Og derfor er det svært at lave en digital skat, der kun gælder i EU. Det mest effektive ville være, hvis den bliver harmoniseret med andre markeder, herunder de amerikanske og det kinesiske, der også er stærke indenfor den teknologiske industri. Og her er OECD jo et oplagt forum.
En europæisk digital skat vil blive tolket som et værktøj, der favoriserer vores egne virksomheder fremfor de amerikanske. Og det kan føre til en optrapning af den handelskonflikt, som USA og Europa er ved at opbygge. Og det er farligt, for vi må ikke sætte en stopper for vores relationer og vores handel med USA. Vi har brug for at holde USA tæt på Europa, selvom USA og Donald Trump tager en lidt anden rute for tiden. USA er vores vigtigste allierede. Og så tror jeg i øvrigt, at USA ender med at acceptere nogle fælles regler. For vi er sammen om problemerne, og løsningen er i hvert fald ikke at smække bøder og ekstra tariffer i hovedet på hinanden.

 

I disse populistiske tider, så er der en tendens til at gøre problemerne meget simple, og så glemmer vi, hvad problemet egentlig handlede om i første omgang
_______

 

RÆSON: Men hvis det ikke lykkedes i OECD-regi, så er det vel en legitim politisk holdning, hvis man som europæisk politiker går ind for en meget mere aggressiv beskatning af amerikanske tech-giganter, der opererer i EU?
Vi skal huske, at der ikke findes simple løsninger på komplekse problemer. Det hjælper ikke at putte en kæmpe skat på de her virksomheder. I disse populistiske tider, så er der en tendens til at gøre problemerne meget simple, og så glemmer vi, hvad problemet egentlig handlede om i første omgang. Og så kommer vi med løsninger, der ikke virker. Hvis vi bare siger ‘hey, lad os beskatte de her amerikanske virksomheder, så vi kan få penge i statskassen, så vores børn kan få en bedre folkeskole’, så synes folk jo, det lyder supergodt. Men alle, der arbejder med politik ved, at det ikke fungerer på den måde. For hvis vi bare gør det, så kommer vores relationer til andre lande til at lide skade, og så vil virksomhederne ikke komme til Europa, og så misser vi endnu flere skatteindtægter. Måske får vi nogle penge nu og her? Men hvad med om ti år? Om tyve år? Jeg synes, det er et populistisk forslag, og jeg tror ikke, det kommer til at virke.

RÆSON: På et mere overordnet plan har Kommissionen anført af Margrete Vestager, der også er ansvarlig for EU’s digitale portefølje, en strategisk prioritet, der handler om at styrke europæiske teknologivirksomheder. Hvorfor?
Vi skal huske på, at vi som europæere er utrolig afhængige af amerikanske tech-virksomheder. Tænk på hvordan vi bruger skyen i Microsoft og Google! Tænk på, at ingen af de teknologier, vi brugte under nedlukningen, var europæiske. Alle brugte Zoom, Skype, Microsogt Teams eller Cisco. Tænk på, hvad der ville ske, hvis Google pludselig besluttede at droppe deres Maps-service eller deres lagringsfunktioner i Europa? Det ville være en katastrofe for de europæiske virksomheder, der er afhængige af den slags ydelser. EU har heller ingen magt, hvis en fremmed virksomhed, som vi er afhængige af, pludselig går bankerot. Så kan vi ikke hjælpe dem, selvom vores virksomheder er afhængige af deres ydelser. Det er derfor, EU-Kommissionen vil forøge investeringerne i den branche. Vi skal være sikre på, at EU kan stå på egne ben, hvis der sker noget dramatisk.

 

Vi skal huske på, at vi som europæere er utrolig afhængige af amerikanske tech-virksomheder. Tænk på hvordan vi bruger skyen i Microsoft og Google! Tænk på, at ingen af de teknologier, vi brugte under nedlukningen, var europæiske. Alle brugte Zoom, Skype, Microsogt Teams eller Cisco
_______

 

RÆSON: Margrete Vestager er blevet portrætteret som lidt af en politisk rockstjerne i Bruxelles, efter hun har taget kampen op mod Apple og Google. De røde kan lide hende, fordi hun prøver at indkræve skatter. De blå kan lide hende, fordi hun kæmper for retfærdig konkurrence på det indre marked. Hvor står hun efter dommen?
Jeg foretrækker at se kommissærer som embedsmænd og ikke så meget som politikere. For Kommissionens arbejde bør være det mindst politiserende i hele EU-systemet. Det kan være svært, for der er 27 forskellige politiske traditioner og lande repræsenteret i Kommissionen. Men det er sandt, at Vestager er lykkedes med at skabe opmærksomhed omkring sig selv og denne dagsorden. Det skyldes, at hendes arbejde er at gå imod firmaer, som alle mennesker kender. Det er nemt at skabe en populær fortælling, og det er nemt for medierne at rapportere om det. Mange af de andre kommissærers portefølje er mere tekniske, og derfor er de svære at politisere, sådan som Vestager har gjort det.

RÆSON: Hvordan ser du de fremtidige perspektiver i EU’s arbejde med tech-giganter i skattely?
Det er selvfølgelig skidt for Vestager og Kommissionen, at man har tabt sagens mod Irland og Apple. Og det er klart, at det skaber kæmpe overskrifter, når EU taber en retssag til 13 milliarder euro. Men man skal huske, at man ikke løser problemet ved at tage en enkelt virksomhed i retten og lange nogle bøder ud til højre og venstre. Det er et langt sejt træk, og der kommer til at gå lang tid, før vi har løst problemet. Men vi skal huske, at EU laver meget andet arbejde, der forsøger at løse problemerne. Vi skal også huske den tjekkiske kommissær Vêra Jourovás Europen Democracy Action Plan, der skal adressere problemerne med fremmede magters indblanding i valgkampe. Men helt overordnet, så er det vigtigste, at vi får noget bedre konkurrencelovgivning, for det er sværere at politisere lovgivning. Og så skal vi huske, at skattepolitik er et polariserende emne. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan nå vores mål, uden det bliver unødigt politiseret. Vi må ikke sende forkerte signaler til virksomheder, der overvejer at operere i Europa. ■

 

Det er et langt sejt træk, og der kommer til at gå lang tid, før vi har løst problemet. Men vi skal huske, at EU laver meget andet arbejde, der forsøger at løse problemerne
_______

 

Andreas Aktoudianakis (f.19188) er politisk analytiker ved den uafhængige tænketank European Policy Centre, der har hovedsæde i Bruxelles. Han beskæftiger sig med EU’s digitale agenda, nye teknologier og økonomi. Han har en Ph.d. i International Politik fra University of St. Andrews i Edinburgh. Han er født og opvokset i Grækenland. ILLUSTRATION: Arbejdere forbereder åbningen af en ny Apple-butik i Hangzhou, Zhejiang province 23. januar 2015 [foto: Chance Chan/Reuters/Ritzau Scanpix]