Asger Røjle om Corona i Asien #1: Japan sætter sin lid til japanernes usædvanligt gode vaner. Det risikerer nu at gå galt

Asger Røjle om Corona i Asien #1: Japan sætter sin lid til japanernes usædvanligt gode vaner. Det risikerer nu at gå galt

27.03.2020


Japan slap nådigt fra den første bølge af Covid-19-smitte for godt en måned siden. Det har skabt en relativt afslappet atmosfære, sammenlignet med Europa. Men efter de seneste dages mange nye tilfælde i Tokyo er der forventning om, at en anden – og mere omfattende – bølge nu for alvor er på vej.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Af Asger Røjle Christensen, Tokyo

I DEN HEFTIGE aktuelle debat om, hvordan Covid-19-virus bedst bekæmpes og inddæmmes, er der to hovedskoler:

På den ene side findes dem, der mener, at det mest effektive – og det eneste, der for alvor virker – er at lukke samfundet ned, før smitten for alvor begynder at brede sig. Det handler om at forhindre, at folk, selv nære familiemedlemmer, er sammen på en måde, hvor de tænkeligt kan smitte hinanden. Danmark er et eksempel på denne model, og det samme er adskillige andre lande i Europa.

På den anden side findes dem, der ikke mener, at de gigantiske økonomiske tab ved at lukke et samfund ned er nødvendige. For dem handler det om at teste konsekvent og vedholdende for Covid-19, finde de såkaldte ”clusters” eller ”klynger”, hvor folk smitter hinanden, og smitten spredes, og derpå oprette en mur af karantæne og isolation uden om disse clusters, mens man lader resten af samfundet fungere nogenlunde normalt. Denne fremgangsmåde ligger tættere på Verdenssundhedsorganisationen WHO’s retningslinjer, og Sydkorea er i vestlige medier ofte blevet fremstillet som et eksempel på, at denne skole kan fremvise gode resultater.

Japan kan ikke passes ind i nogen af disse to kategorier. Der har været mange aflysninger af store arrangementer. Koncerter og konferencer udskydes, skoler og universiteter er lukkede i halvanden måned, baseball- og fodboldturneringer er sat på pause, en tam sumo-turnering er gennemført uden tilskuere i Osaka, og nu er sommerens olympiske lege blevet udsat til næste år. Man fokuserer dog – ligesom i Sydkorea – på at identificere clusters, isolere dem og herefter i så stor udstrækning som muligt at lade samfundet udenom fungere normalt. Men man gør det vel at mærke uden at teste ret mange for sygdommen; Japan har testet færre end en tiendedel af det antal borgere, Sydkorea har testet. Denne kombinerede strategi burde ifølge internationale sundhedseksperter ikke kunne lade sig gøre.

 

På den måde er det imidlertid – bortset fra et par ugers relativ anspændthed, da de første tilfælde kom til landet for to måneder siden – indtil videre lykkedes at fastholde en, med europæiske øjne, paradoksalt afslappet atmosfære på gade og vej
_______

 

På den måde er det imidlertid – bortset fra et par ugers relativ anspændthed, da de første tilfælde kom til landet for to måneder siden – indtil videre lykkedes at fastholde en, med europæiske øjne, paradoksalt afslappet atmosfære på gade og vej. Mange har ansigtsmasker på, men ellers ser man hygge og flirt på små cafeer og spillesteder, og pendlertogene er næsten lige så proppede i myldretiden som normalt.

DE JAPANSKE RETNINGSLINJER går ud på, at man kun tester dem, der møder op med minimum 37,5 i feber og åndedrætsproblemer, har haft nær kontakt med en smittet person, har besøgt lande med høj risiko eller tidligere har været indlagt med lungebetændelse. Tester nogen positiv, bliver alle, de har været i kontakt med, lynhurtigt kontaktet og effektivt sat i karantæne.

”Vi ser ikke noget behov for at bruge al vores test-kapacitet, bare fordi vi har den”, som Yasuyuki Sahara, en embedsmand i det japanske sundhedsministerium, sagde ved en briefing tirsdag i sidste uge. ”Vi synes heller ikke, at det er nødvendigt at teste folk, bare fordi de er bekymrede”.

Officielt har man valgt denne test-politik, fordi man ikke vil bidrage til panik blandt folk, og fordi man ikke vil overbelaste sygehusene. Onde tunger har imidlertid gennem hele forløbet kritiseret regeringen for bevidst at vælge denne sparsommelige test-praksis, fordi man ønskede at holde antallet af registrerede Covid-19-tilfælde så langt nede som muligt for at holde liv i håbet om at undgå den udsættelse af sommerens olympiske lege, der endeligt blev taget beslutning om i denne uge.

Hvorom alting er, resulterede den målbevidste identifikation og inddæmning af de værste clusters officielt – indtil for få dage siden – i nogle af de laveste smittetal i verden. Det på trods af at Japan var et af de første lande uden for Kina, hvor smitten blev konstateret. Alle japanere vidste fra live-reportager i aftenens nyheder, hvilket skisportssted på Hokkaido, hvilken jazzklub i Osaka, og hvilket hospital i det vestlige Tokyo, som udgjorde de alvorligste clusters. Dem kunne man så holde sig langt væk fra.

 

Til gengæld spiller det en væsentlig rolle – og det ved regeringen godt – at de fleste japanere af kulturelle og historiske årsager er opdraget til at have gode vaner med hensyn til renhed, masker, disciplin samt begrænset fysisk kontakt
_______

 

SELVOM DE BEMÆRKELSESVÆRDIGT lave tal fra de japanske myndigheder ikke umiddelbart kan og bør sammenlignes med tal fra andre lande, hvor der testes langt mere systematisk, er det åbenlyst, at Japan i de senere uger har været langt mindre lammet som samfund end for eksempel Danmark. Det er ikke fup og propaganda alt sammen: Hvis mange tusinder blev syge, og et stort antal af dem lå for døden, ville informationer om det ikke kunne undertrykkes i vore dages Japan. Det lave antal smittede var særdeles opsigtsvækkende i et land, hvor 28 procent af befolkningen er over 65 år gamle og i teorien i den alvorligste risikokategori for at blive alvorligt syge af Covid-19.

At det (endnu?) ikke er kommet dertil, skyldes langt fra, at den japanske regering fra centralt hold har ført en fornuftig og vellykket politik. Tiltagene har været spredte, inkonsekvente og styret af stemningen dag for dag. For eksempel blev den pludselige anmodning 27. februar om at lukke alle skoler født i premierminister Shinzo Abes hoved uden konsultation af så meget som en eneste ekspert. Det skete i den chokstemning, som blev skabt, da det første alvorlige antal smittede blev rapporteret fra den nordjapanske ø Hokkaido.

Til gengæld spiller det en væsentlig rolle – og det ved regeringen godt – at de fleste japanere af kulturelle og historiske årsager er opdraget til at have gode vaner med hensyn til renhed, masker, disciplin samt begrænset fysisk kontakt med andre mennesker. Vaner, som har modvirket, at smitten i de senere uger har bredt sig værre, end den har.

De færreste japanske børn får lov at sætte sig til spisebordet uden at have vasket hænder og ansigt. De får besked af deres mor, lærer og doktor om at have maske på, hvis de selv eller nogle af deres kammerater er forkølede. De er vant til at have tillid til dem, der bestemmer over dem, og gøre, hvad der bliver sagt. Og de lærer, at man bukker, når man møder folk. Man giver ikke håndtryk til fremmede – og slet ikke et knus. Alle disse vaner tager de med sig ud i samfundet, selv når der ikke er en truende pandemi i luften.

Hvis folk er lige ved at glemme deres gode vaner fra barndommen, så bliver de for en sikkerheds skyld mindet om dem i aftenens tv-avis, hvor værterne opfordrer folk til at bære maske, i forbindelse med at de siger tak for i aften. Også på plakater på stationerne opfordres der til, at man undgår ”de tre tætheder”: dårligt gennemluftede små rum, store forsamlinger og tæt, fysisk kontakt.

Til gengæld er der ikke et ord om at undgå at tage toget i myldretiden, hvor man typisk står krop mod krop. Det er, uanset hvor alvorlig og usynlig en trussel den nye virus måtte være, en af de ting i livet, som ikke kan undgås. Man skal jo til og fra arbejde og skole.

Når først alle har lært, hvad der er rigtigt og forkert at gøre, så er der mange tavse måder, hvorpå man kan overvåge og opdrage hinanden. Ikke ved håndgribelig indgriben i dagliglivet, men hvis man i disse uger står i et proppet tog og kommer til at hoste uden at have maske på, kan man være sikker på at mærke bølger af usagte bebrejdelser i luften rettet mod én.

Alt i alt har alle disse gode vaner bidraget til, at udviklingen i Japan hidtil har været anderledes positiv, end en sundhedsstatistiker ville forvente. Men nu er der meget, der tyder på, at den ikke går ret meget længere.

 

Flere og flere bliver syge, uden man ved, hvor de har fået smitten fra. Lægerne på sygehusene kan ikke nå at skabe sig et overblik, og sårbarheden i den valgte strategi åbenbares
_______

 

GENNEM DE SIDSTE fire dage er antallet af nye tilfælde i storbyen Tokyo steget dramatisk fra 16 til 47. Det er umiddelbart ikke store tal i en millionby, men den daglige stigning er markant, og den bliver taget alvorligt på byens rådhus. Især fordi det nu går så hurtigt, at man ikke undervejs kan nå at identificere de clusters, der er i spil. Flere og flere bliver syge, uden man ved, hvor de har fået smitten fra. Lægerne på sygehusene kan ikke nå at skabe sig et overblik, og sårbarheden i den valgte strategi åbenbares.

Derfor holdt borgmester Yuriko Koike et pressemøde onsdag aften, hvor hun tog et første, moderat skridt i retning mod at lukke storbyen ned i europæisk stil. Ellers vil det gå meget værre, spåede hun.

Så nu skal borgerne i Tokyo forsøge at arbejde hjemmefra i hverdagene. En kæmpe overvindelse på mange japanske arbejdspladser, hvor det opfattes som manglende engagement i firma og kolleger. Derudover opfordres de, der trods alt er mødt på arbejde, til at lade være med at gå ud efter arbejde og få en middag eller en drink sammen med kollegerne.

Samtidig bør man simpelt hen blive hjemme i weekenden, appellerer borgmesteren. Den weekend, som kommer nu, er vel at mærke ikke en hvilken som helst weekend. Det er i Tokyo den weekend, hvor kirsebærblomsterne er tættest på at være i fuld blomstring, og hvor man normalt ville mødes med kolleger, venner eller familie både fredag og lørdag i den råkolde forårsaften på presenninger under de blomstrende træer og holde såkaldte hanami-fester med godt med sake og øl.

Det har den centrale regering opfordret folk til at lade være med i år, men i sidste weekend var der mange, der trodsede denne opfordring. Det er en af årets festligste traditioner, og så er japanerne altså heller ikke mere velopdragne.

Situationen er altså, at Japan slap nådigt fra den første bølge af Covid-19-smitte for godt en måned siden. Men efter de seneste dages udvikling i Tokyo er der en bred forventning om, at en anden bølge nu for alvor er på vej. ”Og vi forventer, at den anden bølge er meget større end den første”, spår Hitoshi Oshitani, der er professor i virologi ved Tohoku Universitet og medlem af regeringens rådgivende panel, over for nyhedsbureauet Reuters. ■

 

Situationen er altså, at Japan slap nådigt fra den første bølge af Covid-19-smitte for godt en måned siden. Men efter de seneste dages udvikling i Tokyo er der en bred forventning om, at en anden bølge nu for alvor er på vej
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Asger Røjle Christensen (f. 1956) er journalist, forfatter og analytiker med base i Tokyo, Japan. Han skriver jævnligt i Weekendavisen og andre danske medier, og han arrangerer studieture og rejser i hele regionen. ILLUSTRATION: Japans premierminister, Shinzo Abe, under et møde med den amerikanske forsvarsminister Esper i Tokyo, 7. august 2019 [foto: det amerikanske forsvarsministerium/Amber I. Smith/flickr]