Cheføkonom Søren V. Kristensen: Den økonomiske krise er en realitet. Nu er spørgsmålet, hvor dyb og langvarig den bliver

Cheføkonom Søren V. Kristensen: Den økonomiske krise er en realitet. Nu er spørgsmålet, hvor dyb og langvarig den bliver

16.03.2020


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Tiltagene fra staten er gode. Særligt tiltaget med lønkompensation for virksomheder, der holder fast i medarbejderne, er et skridt i den rigtige retning. Men desværre er det næppe nok. Der kan hurtigt blive brug for mere, hvis vi ikke skal ramle ind i en meget dyb krise.

Kommentar af Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank

DA STATSMINISTEREN de facto lukkede det danske samfund ned onsdag aften, leverede hun forhåbentlig et tæt på ødelæggende slag til COVID-19 i Danmark. I samme ombæring gav regeringen dog også et lammende slag til den danske økonomi. Nedlukningen er efterfølgende blevet til lukkede grænser, og nok så vigtigt har tiltagene spredt sig til adskillige økonomier over store dele af kloden.

Efterfølgende sagde Mette Frederiksen i går søndag, at vi skal undgå en økonomisk krise i Danmark. Det er desværre, i de fleste økonomers optik, allerede for sent. Danmark ER allerede i en krise. Nu er spørgsmålet bare, hvor dyb og langvarig krisen bliver.

Det er uundgåeligt, at dansk økonomi på kort sigt bliver ramt voldsomt hårdt. Forhåbentlig vil nedlukningen af økonomien dog være relativt kortlivet, så vi hurtigt kan vende tilbage til en situation med et mere normalt aktivitetsniveau. I den første tid vil der endda være tale om et lidt højere aktivitetsniveau, fordi man, hvor det giver mening, vi forsøge at indhente det tabte. Det vil dog kræve, at den økonomi, vi har, når vi åbner op igen, bare tilnærmelsesvist ligner den økonomi, vi havde inden COVID-19. Vigtigst af alt vil være, at vi bevarer en høj beskæftigelse.

I det henseende fortjener regeringen ros. Hvis der er noget, vi har lært efter finanskrisen, så er det, at hurtige og kraftfulde politiske reaktioner (både finans- og pengepolitiske) giver økonomien de bedste muligheder for at få hovedet oven vande på ny. Der vil uundgåeligt komme adskillige tusinde fyringer. Arbejdsløsheden vil stige – hvor meget er umådeligt svært at spå om, men de indgåede aftaler vil hjælpe til at afbøde det værste. Det er derfor et skridt i den helt rigtige retning, hvis vi skal sikre, at økonomien kommer igennem krisen med så få skrammer som muligt. Det gælder både på lang sigt, men også over de kommende uger.

 

Tabet af jobs og ellers veldrevne virksomheder skal derfor begrænses mest muligt. Det er netop de tab, der gør, at de økonomiske ar efter COVID-19 kan risikere at strække sig til længe efter, at vi er stoppet med at tale om smittefare
_______

 

MAN SKAL IKKE have mange venner eller bekendte, som bliver fyret, førend man selv skruer gevaldigt ned for privatforbruget. Det er altså en ond spiral, der bare vil gøre krisen i dansk økonomi endnu dybere. Tabet af jobs og ellers veldrevne virksomheder skal derfor begrænses mest muligt. Det er netop de tab, der gør, at de økonomiske ar efter COVID-19 kan risikere at strække sig til længe efter, at vi er stoppet med at tale om smittefare og toiletpapir. Heldigvis er der med de forskelligartede tiltag et begrundet håb om, at man kan holde særligt antallet af konkurser nede.

Tiltagene fra staten er derfor gode. Særligt tiltaget med lønkompensation for virksomheder, der holder fast i medarbejderne, er et skridt i den rigtige retning. Men desværre er det næppe nok. Der kan hurtigt blive brug for mere. Hvad det skal være, er svært at sige. Flere af de seneste værktøjer er helt nye. Opfundet til lejligheden. Det skyldes naturligvis, at vi er på stort set uprøvet territorie. Mit forslag er at fortsætte med at kigge på tiltag, der holder hånden under virksomhederne og forbrugerne. Et bud kunne være, at man genopliver en ny variant af et kriseværktøj, staten seneste benyttede sig af i 2009, og udbetaler penge direkte til store dele af befolkningen. I 2009 var det SP-pengene [penge fra den særlige pensionsopsparing blev frigivet, red.]. I 2020 kan det være de indefrosne feriepenge. Et sådant tiltag kan tilmed foretages, uden det dræner statskassen.

Det er ikke kun i Danmark, vi forsøger at afbøde de økonomiske konsekvenser af COVID-19. Centralbankerne over hele verden har sat renterne endnu længere ned og pumper i øjeblikket voldsomme beløb ud på de finansielle markeder for på den måde at undgå, at det, der lige nu er en økonomiske krise, også bliver en finansiel krise. Særligt i USA har man taget skrappe midler i brug, og renten er nu tilbage på niveauet fra finanskrisen i 2008. Politikerne rundt omkring i verden har også reageret; det gælder blandt andet i Tyskland, Italien og USA, hvor hjælpepakker i tråd med den danske bliver hastet igennem. Det er denne slags koordinerede tiltag, som skal give økonomien forudsætningerne for at levere et comeback efter pandemien.

 

Regeringen vurderer lige nu, at de samlede tiltag vil koste lidt mere end 5 mia. kr. Det er mange penge, men det er, qua statens stærke økonomiske position, langtfra en problematisk høj regning
_______

 

MED DE NUVÆRENDE meget dystre udsigter for dansk økonomi er det vigtigt at påpege, at dansk økonomi lige nu er bomstærk. Her er flere faktorer, som man bør hæfte sig ved: Aftalerne bliver dyre for de offentlige finanser, men de seneste års stærke opsving har givet Danmark en god udgangsposition. Regeringen vurderer lige nu, at de samlede tiltag vil koste lidt mere end 5 mia. kr. Det er mange penge, men det er, qua statens stærke økonomiske position, langtfra en problematisk høj regning. Det er heller ikke problematisk for statskassen, hvis regningen skulle vokse sig markant større. Det forventer vi i Sydbank da også vil blive tilfældet.

Der er også positive vinkler for både forbrugerne, virksomhederne og boligmarkedet. Forbrugerne har gennem hele opsvinget været forsigtige. Det sikrer nu bugnende opsparinger flere steder og generelt set en stærk privatøkonomi. Derudover har løntilbageholdenhed og solid fremgang i industrien sikret os en stærk konkurrenceevne. Og endelig har prisudviklingen på boligmarkedet overordnet set har været i tråd med den økonomiske udvikling. Der er altså ingen bobler på det danske boligmarked.

Adskillige af disse punkter står i direkte kontrast til situationen og økonomiens tilstand op til finanskrisen. I 2008 havde vi en boble på boligmarkedet, mens arbejdsmarkedet efter flere år med høje lønstigninger havde efterladt virksomhederne med en svag konkurrenceevne. Derudover var opsvinget i vid udstrækning gældsfinansieret. Forbrugerne havde lånt sig til nye biler og samtalekøkkener. Derfor var privatøkonomien hos mange også udsat. I 2008 var dansk økonomi med andre ord altså i den grad i klaskehøjde. Det er den ikke nu, og det er værd at hæfte sig ved. ■

 

I 2008 var dansk økonomi med andre ord altså i den grad i klaskehøjde. Det er den ikke nu, og det er værd at hæfte sig ved
_______

 



Søren Vestergaard Kristensen (f. 1989) er cheføkonom i Sydbank, hvor han til daglig holder skarpt øje med både dansk og global økonomi samt de finansielle markeder. ILLUSTRATION: Metroen i Washington D.C. i myldretiden, 16. marts 2020 [foto: Graeme Sloan/SIPA/Ritzau Scanpix]