Cheføkonom Thomas Søby: Virussen vælter verdensøkonomien – så nu må vi gøre, hvad vi kan for at holde hånden under den

Cheføkonom Thomas Søby: Virussen vælter verdensøkonomien – så nu må vi gøre, hvad vi kan for at holde hånden under den

31.03.2020


Vi ser ind i en nær fremtid, som med sikkerhed bliver smertefuld. Opgaven bliver at sikre, at smerten bliver så kort og så let som muligt. Men uanset hvad: Hvis ikke den globale økonomi åbner, så vil en lille åben økonomi som den danske kunne komme til at lide i lang tid.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Kommentar af Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal

Så sent som for et par måneder siden kiggede vi ind i en anden fremtid end nu. Nok var vi langt inde i en højkonjunktur og måtte forudse lavere økonomisk vækst og lavere stigning i beskæftigelsen, end vi havde vænnet os til, men dog forventede vi fortsat fremgang i økonomien. Pludselig vågnede vi op til en helt anden virkelighed. En virkelighed, der har bragt sygdom, økonomisk tilbagegang og arbejdsløshed med sig til hele verden.

Konsekvenserne har allerede været massive. Masser af mennesker er blevet syge, mange er døde, og fra politisk hold er der taget mange – og tilmed vidtrækkende – tiltag for at inddæmme virussens hærgen. Både herhjemme og mange andre steder i verden er grænserne er lukket, og samfund er lukket delvist ned.

Mange både bløde og hårde nøgletal peger i den helt gale retning. Det såkaldte PMI (Purchasing Managers Index) ligger for en række lande på de laveste niveauer, man nogensinde har målt. Det indikerer klart, at vi står over for en stor nedgang i BNP. For såvel eurozonen og USA som for Storbritannien, Kina og mange andre tyder alt på, at vi står over for en recession, altså at landenes BNP vil falde i mindst to kvartaler i træk. Hvor lang krisen bliver, er meget svært at sige noget om. Men det siger sig selv, at jo længere den nationale og globale økonomi er lukket ned, jo længere varer krisen. Et forsigtigt bud er, at vi i hvert fald skal ind i 2021, før vi igen ser positiv vækst.

 

Det peger i retning af en amerikansk økonomi, der er på vej ind i en dyb krise. Det er alvorligt for amerikanerne, men det er også alvorligt for dansk økonomi
_______

 

Samtidig viser de seneste arbejdsløshedstal fra USA, at mere end 3 millioner amerikanere meldte sig arbejdsløse i sidste uge. Det er det højeste antal af ny-tilmeldte ledige, der nogensinde er registreret på en enkelt uge. Det peger i retning af en amerikansk økonomi, der er på vej ind i en dyb krise. Det er alvorligt for amerikanerne, men det er også alvorligt for dansk økonomi. Dels fordi vi har en stor eksport til USA, men også fordi amerikanerne er med til at trække en stor del af den globale økonomi.

Den seneste prognose fra Nordea arbejder med et scenarie, hvor eurozonen oplever negativ vækst på 5 pct. i 2020. Selv i deres mest positive scenarie spås en negativ vækst på 2 pct., mens den negative vækst er på næsten 10 pct., når de tager de mørkeste briller på. Det er et foruroligende hul, som det potentielt kan tage verdensøkonomien lang tid at kravle op af. Til sammenligning faldt Danmarks BNP ifm. finanskrisen i 2009 med knap fem procent. Efter finanskrisen havde vi en længere årrække med meget svag beskæftigelsesudvikling.

Mit håb er, at de mange gode tiltag, der denne gang er gjort fra politisk hold, dels vil betyde, at vi undgår den samme grad af massearbejdsløshed, og at vi forhåbentlig hurtigere kan rejse os. Lektien fra finanskrisen var, at vi skal holde hånden under økonomien – og vi skal gøre det hurtigt. Meget tyder heldigvis på, at den lektie har de fleste terpet godt.

 

Vi lever i vid udstrækning af at handle med omverdenen, og derfor er det altid dårligt nyt for os, når den globale økonomi går ned i tempo – eller som alt tyder på nu: At den ligefrem går i bakgear
_______

 

Danmark er en lille åben økonomi. Vi lever i vid udstrækning af at handle med omverdenen, og derfor er det altid dårligt nyt for os, når den globale økonomi går ned i tempo – eller som alt tyder på nu: At den ligefrem går i bakgear.

Vi er da også allerede ramt. Ganske alvorligt endda. Omsætningen i en række brancher er faldet bort, og regeringen og folketinget kæmper for at få sendt penge i omløb for på den måde at mindske skaderne. Alligevel har mere end 40.000 mennesker meldt sig arbejdsløse, og alt tyder på, at der kommer mange flere.

Indledningsvist var det service, transport, cafeer, hoteller og restauranter, der blev ramt. Men industrien kommer også til at stå for skud. Dels fordi der vil mangle leverancer af råvarer og reservedele, men også fordi de allerede indkomne ordrer snart vil være produceret. Herfra må en række industrivirksomheder se frem mod en tid, hvor ordrerne udebliver. Det kommer til at koste omsætning, og det bliver umuligt at undgå fyringer. I Dansk Metal ligger vi allerede i marts 2020 markant over antallet af tilmeldte arbejdsløse fra marts 2019.

Der bliver heldigvis gjort meget: Kompensation for de faste udgifter til virksomhederne, frigivelse af den såkaldte kontracykliske buffer [en slags økonomisk reserve til krisetider, red.] i bankerne og mange andre gode initiativer. Trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om lønkompensation fremstår også som et mønstereksempel på, hvad der kan gøres. Allerede den første dag, da ordningen var trådt i kraft, så vi, at knap 5.000 virksomheder søgte lønkompensation for at fastholde deres medarbejdere hen over krisen. Siden er mange flere kommet til.

 

Virksomhederne kan jo ikke være sikre på, at de fyrede medarbejdere fortsat er til rådighed, når forretningen er tilbage i gear. Mange af dem vil forhåbentlig have fået nye jobs
_______

 

Fastholdelse af medarbejdere er afgørende. Ikke kun af hensyn til den enkelte, der ellers står over for at miste sit job og en stor del af sin indkomst, men også for virksomhederne. Fyringer betyder tab af kompetencer, og det betyder øgede omkostninger til søgning og oplæring af nye medarbejdere, når krisen engang er overvundet. Virksomhederne kan jo ikke være sikre på, at de fyrede medarbejdere fortsat er til rådighed, når forretningen er tilbage i gear. Mange af dem vil forhåbentlig have fået nye jobs.

Vi ser således ind i en nær fremtid, som med sikkerhed bliver smertefuld. Opgaven bliver at sikre, at smerten bliver så kort og så let som muligt. Men det er absolut ikke nemt – og det er i særdeleshed ikke billigt. Heldigvis er statens lommer dybe, og enhver fornuftig finansminister skal gøre det omvendte af en god bogholder: nemlig bruge penge i dårlige tider og være påholdende, når det går godt.

Spørgsmålet er, hvor hurtigt vi kan forvente, at tidevandet vender, og økonomien igen kommer på fode? Det afhænger dels af sygdommens fortsatte udvikling, men i høj grad også af de økonomipolitiske svar. Her er meget gjort for at lukke ned og afbøde skaderne, men tilbage udestår den svære diskussion om, hvornår, hvordan og i hvilket tempo vi åbner økonomien op igen. Et spørgsmål, der ikke kun skal drøftes og afklares i Danmark, men som skal drøftes og afklares i stort set alle lande på jorden. En ting er dog sikker: Hvis ikke den globale økonomi åbner, så vil en lille åben økonomi som den danske kunne komme til at lide i lang tid. ■

 

Spørgsmålet er, hvor hurtigt vi kan forvente, at tidevandet vender, og økonomien igen kommer på fode? Det afhænger dels af sygdommens fortsatte udvikling, men i høj grad også af de økonomipolitiske svar
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Thomas Søby (f. 1969) er cand.polit. Og cheføkonom i Dansk Metal siden februar 2016. Har tidligere været cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, adm. dir. i Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) og fuldmægtig i både styrelser og ministerier. ILLUSTRATION: Et tomt Times Square i New York, 30. marts 2020 [foto: Brecht Bug/flickr]