Dansk Metal: Vi skal stå fast på fairplay for konkurrence og arbejdsvilkår efter Brexit

Dansk Metal: Vi skal stå fast på fairplay for konkurrence og arbejdsvilkår efter Brexit

15.06.2020


Uden en handelsaftale med briterne, der sikrer handel uden toldmure, toldkontorer og en masse papirarbejde, risikerer vi at miste gode, danske arbejdspladser. Men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvad vi bliver enige med briterne om. Vi skal sikre fairplay, så Storbritannien ikke slækker på regler for at opnå konkurrencefordele.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Kommentar af Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal, og Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal

Banen er kridtet hårdt op i forhandlingerne om en Brexit-handelsaftale. For på den ene side står Danmark og resten af EU med krav om fair spilleregler på arbejdsvilkår og statsstøtte, og på den anden side den britiske regering, som ikke vil acceptere nogen som helst forpligtigelse til at tilpasse sine regler til EU’s på disse afgørende punkter.

Den 31. januar 2019 gik vi fra at være 28 til 27 lande på den europæiske spillebane. Men der strømmer stadig mange varer og tjenester over Nordsøen mellem Danmark og Storbritannien. Storbritannien er nemlig Danmarks fjerdestørste handelspartner. Derfor er det vigtigt, at vi får en solid handelsaftale som afslutning på det efterhånden årelange Brexit-forløb. En handelsaftale skal sætte spillereglerne for fremtidig europæisk-britisk handel.

På samme måde som fairplay er et nøgleord for briterne, når fodboldspillere betræder grønsværen i den engelske Premier League, skal fairplay også være omdrejningspunktet for vores handelsaftale med briterne. Men tiden er knap. Ved udgangen af juni skal briterne have truffet en beslutning om en eventuel forlængelse af overgangsperioden, hvor handelsaftalen kan forhandles på plads. Indtil nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, dog afvist en sådan forlænget spilletid. Vi har fire bud på, hvad udenrigsminister, Jeppe Kofod, bør prioritere i forhandlingerne.

 

Uden en handelsaftale med briterne, der sikrer handel uden toldmure, toldkontorer og en masse tidskrævende og omkostningsfuldt papirarbejde, risikerer vi at miste gode, danske arbejdspladser
_______

 

For det første skal vi holde Storbritannien tæt på det indre marked ved at indgå en handelsaftale med dem. Eftersom de 66,5 millioner briter udgør vores fjerdestørste eksportmarked, er de med til at sikre danske arbejdspladser. Hele 45.000 danske arbejdspladser er knyttet til eksport til briterne. Når næsten 8 ud af 10 af Dansk Metals tillidsrepræsentanter ønsker, at EU aktivt skal arbejde for at indgå flere handelsaftaler, er det formentlig, fordi mange danske arbejdspladser i industrien er bundet op på eksport. Handel sikrer arbejde til maskinarbejderen såvel som til postmedarbejderen. Derfor skal vi fra EU’s side lægge en stor indsats i, at briterne bevarer et tæt forhold til det indre marked, så EU bliver ved med at være briternes største importmarked.

Uden en handelsaftale med briterne, der sikrer handel uden toldmure, toldkontorer og en masse tidskrævende og omkostningsfuldt papirarbejde, risikerer vi at miste gode, danske arbejdspladser. Men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvad vi bliver enige med briterne om. Vi skal sikre fairplay, så Storbritannien ikke slækker på regler for at opnå konkurrencefordele.

For det andet er det afgørende at sikre gode lønmodtagerrettigheder i aftalen. EU-landene har gennem deres samarbejde om det indre marked fastsat minimumsregler for fx sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne. På grund af disse regler risikerer de europæiske lønmodtagere hverken at skulle håndtere giftige stoffer eller tungt materiale på en uforsvarlig måde, når de går på arbejde. Uden et afsnit om arbejdsvilkår i den europæisk-britiske handelsaftale, risikerer vi, at Storbritannien slækker på disse. I sig selv er denne risiko slem nok for de britiske lønmodtagere, men det kan også få betydning i EU og i Danmark, da det giver Storbritannien mulighed for at lave urene tacklinger for at opnå konkurrencefordele ganske simpelt ved at forringe arbejdsvilkårene.

Krav om ordentlige arbejdsvilkår skal indgå i alle handelsaftaler, hvad enten det er en aftale med Storbritannien eller med Vietnam. Heldigvis ved vi, at det er muligt at indgå handelsaftaler, der indeholder mål om at fremme lønmodtageres rettigheder. Dette er nemlig en del af handelsaftalen mellem EU og Canada, den såkaldte CETA-aftale. Vi og resten af EU skal derfor stå fast på, at alle, der har adgang til den europæiske spillebane, skal arbejde for stadig bedre rettigheder for lønmodtagere.

For det tredje skal handelsaftalen mellem EU og Storbritannien indeholde regler for statsstøtte til virksomheder. I EU har vi lavet regler for, hvordan de 27 medlemslande har lov til at give støtte til virksomheder. Det er en vigtig del af fair konkurrence, da det sikrer, at et land ikke kan give støtte til en virksomhed, der med støtte i ryggen kan udkonkurrere andre virksomheder. Med adgang til det indre marked skal Storbritannien efter d. 31. december 2020 naturligvis ikke kunne give britiske virksomheder et forspring, der betyder, at de har færre udgifter at dække. Når Storbritannien får adgang til det indre marked, skal de også udvise fairplay.

 

På samme måde som fairplay er et nøgleord for briterne, når fodboldspillere betræder grønsværen i den engelske Premier League, skal fairplay også være omdrejningspunktet for vores handelsaftale med briterne
_______

 

Margrethe Vestager har på grund af coronakrisen lempet på statsstøttereglerne. Det er fornuftigt at gøre i denne situation, hvor mange virksomheder helt uforskyldt oplever tynde ordrebøger og derfor kan have svært ved at få økonomien til at hænge sammen. I forhold til handelsaftalen med Storbritannien kan vi dog være bekymrede for, om vores egne midlertidige lempelser af statsstøttereglerne kan give briterne anledning til at problematisere reglerne om statsstøtte og dermed gøre dem mindre villige til at acceptere at følge EU’s regler på dette område, uden at de selv er med til at sparke bolden i den retning, de mener, at spillet bør gå.

For det fjerde skal vi bruge handelsaftalen til at sikre, at briterne bliver ved med at være en grøn spiller. Briterne har været en af vores allierede ambitiøse medspillere i EU indtil nu. Mens Danmark sammen med resten af EU-landene arbejder med den grønne omstilling gennem den såkaldte European Green Deal, skal vi bruge handelsaftalen med Storbritannien til at sikre, at briterne fortsat spiller offensivt på den grønne dagsorden, men også til at sikre, at vi har de bedste forudsætninger for at eksportere energiteknologi og andre grønne løsninger over på den anden side af Nordsøen.

Når vi i Dansk Metal holder særlig skarpt øje med disse dele af handelsaftalen mellem EU og Storbritannien, handler det selvfølgelig om at give danske og europæiske virksomheder de bedste forudsætninger for at producere og sælge deres varer, fordi der er arbejdspladser i det. Ligesom vi kræver af Canada og Vietnam, at de skal forbedre arbejdsvilkårene og rykke i den rigtige retning på klimaområdet, så skal vi også have forventninger til briterne. Både for de britiske lønmodtageres skyld, men også for at sikre vigtige principper om fair konkurrence.

Den bedste måde at sikre, at Storbritannien forbliver Danmarks fjerdestørste handelspartner, er gennem en god handelsaftale. Men allerede d. 31. december 2020 fløjtes kampen af, og fremtidens spilleregler skal være på plads, medmindre Storbritannien beslutter sig for at forlænge overgangsperioden. Om aftalen lander inden for den ordinære spilletid, eller om vi må ud i forlænget spilletid er mindre vigtigt. Det vigtige er, at vi får en aftale, der sikrer fairplay. ■

 

Uden et afsnit om arbejdsvilkår i den europæisk-britiske handelsaftale, risikerer vi, at Storbritannien slækker på disse. I sig selv er denne risiko slem nok for de britiske lønmodtagere, men det kan også få betydning i EU og i Danmark, da det giver Storbritannien mulighed for at lave urene tacklinger for at opnå konkurrencefordele ganske simpelt ved at forringe arbejdsvilkårene
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Thomas Søby (f. 1969) er cand. polit og cheføkonom i Dansk Metal siden februar 2016. Har tidligere været cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, adm. dir. i Institut for Konjunktur Analyse (IFKA) og fuldmægtig i både styrelser og ministerier. Johan Moesgaard Andersen (f. 1989) er EU-chef i Dansk Metal og har gennem flere år undervist som ekstern lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han er forfatter til bogen: ”Stemmer fra Produktionsdanmark: En debatbog om EU’s afgørende betydning for mennesker af kød og blod”. ILLUSTRATION: Den britiske premierminister Boris Johnson besøger Westfield Stratford City, 14. juni 2020 [Foto: Andrew Parsons/ No 10 Downing Street/Flickr]