Erik Boel: Det amerikanske demokrati er langt bedre end sit rygte

Erik Boel: Det amerikanske demokrati er langt bedre end sit rygte

09.12.2020




Selvom Trump i disse dage sætter spørgsmålstegn ved det amerikanske demokratis integritet, er det i virkeligheden forunderligt, at det mest multikulturelle samfund i verden bestående af mennesker med vidt forskellige baggrund, indstilling og erfaringer er i stand til at frembringe et så levedygtigt og kreativt demokrati, der igen og igen er i stand til at forny sig. Det amerikanske demokrati er nemlig langt bedre end sit rygte.

Kommentar af Erik Boel

DER GIK ET lettelsens suk gennem den frie verden, da det stod klart, at Joe Biden havde vundet det amerikanske præsidentvalg. Bidens valgsejr understreger, at USA fortsat er A City upon a Hill. Et land med en særlig mission byggende på frihed, individualisme og lige muligheder. Et forbillede for andre lande i verden. Russere, kinesere og mange andre kan se til i stilfærdig beundring og slet skjult misundelse, når en præsident i USA om nogle uger på fredelig vis afløser en anden.

Vist kæmper præsident Trump fortsat med næb og klør imod det uafvendelige, og det kan slet ikke udelukkes, at med et mere kompetent team omkring Trump end charlatanen Rudy Guliani, kunne præsidentens “kupforsøg” være lykkedes. Det er uskønt at iagttage, hvorledes præsidenten holder fast i rollen som kaospilot til det sidste, uanset at Trump kun opnåede 232 valgmænd mod 306 til Biden.

 

Forløbet de seneste uger har udstillet det amerikanske politiske systems svagheder såvel som styrker
_______

 

FORLØBET DE SENESTE uger har udstillet det amerikanske politiske systems svagheder såvel som styrker. Trump har mere end nogen anden præsident i nyere tid fyldt retssystemet med Republikanske folk: Fx de udvalgte dommere i Højesteret og dertil de føderale, som er på niveauet lige under.

Tre ud af ni højesteretsdommere er det blevet til. I de føderale appeldomstole har præsident Trump udnævnt stort set lige så mange dommere på fire år, som Obama gjorde det på otte. De unge dommere – alle mellem 30 og 40 år – sidder på stolene på livstid, og vil derfor præge amerikansk politik i en generation eller mere.

I de nøglestater, som Biden stod til at vinde, forsøgte guldrandede advokatfirmaer hyret af Trump derudover at udfordre valgresultatet. De vandt dog kun ét sagsanlæg ud af 43. Også en række af de dommere Trump har udnævnt afviste disse forsøg på at udfordre valgresultatet.

Valget har tillige demonstreret andre svagheder ved valgsystemet: Mange borgere er reelt frataget deres stemmeret, fx på grund af kravet om billed-ID. Det har fattige uden bil og kørekort svært ved at opfylde. Mange valgsteder er blevet lukket, hvilket også kan vanskeliggøre stemmeafgivningen – især for de mindre bemidlede. Siden 2012 er 750 valgsteder lukket i USA; alene i swingstaten Texas drejer det sig om flere hundrede.

Ved såkaldt ’gerrymandering’ har de politisk toneangivende i mange af staterne opdelt valgkredsene, så det gavner ens eget parti.

I Repræsentanternes Hus, det lavere kammer i Kongressen, betyder opdelingen af valgdistrikter i delstaterne – som bestemmes decentralt ude i delstaterne – en skævvridning af repræsentationen. Fx har Republikanerne i delstaten Ohio, skønt de kun får lidt flere stemmer end Demokraterne (52 pct. mod 47,2 pct.), 12 ud af denne delstats 16 medlemmer af Repræsentanternes Hus. Denne ‘gerrymandering’ har Demokraterne og Republikanerne dog været stort set lige gode om.

 

Hvis Trump skal krediteres for noget, må det være, at Trump har mobiliseret såvel tilhængere som modstandere
_______

 

EN DEL AF KRITIKKEN af det amerikanske politiske system bygger dog på misforståelser. Fx finder mange danskere det provokerende, at hver stat har lige mange senatorer. Alaska har med 700.000 indbyggere to senatorer, ligesom Californien med 40 mio. indbyggere også har det.

Baggrunden er USA’s konstruktion som forbundsstat. Ligestillingen af staterne i forhold til Senatet er den indrømmelse, der skal til for at holde sammen på Unionen. I øvrigt stemmer landene i EU heller ikke ud fra befolkningstallet – hvilket Danmark gennem mange år har nydt godt af.

Men de seneste uger har også demonstreret det amerikanske demokratis styrker: fx mediernes rolle. Fox News har senere år været tæt på præsident Trump og 93 pct. af stationens seere stemmer Republikansk. Men kanalen demonstrerede sin uafhængighed og integritet, da den allerede onsdagen efter valget fastslog, at Biden havde vundet Arizona. Også Associated Press og andre medier udviste transparens og meldte klart ud, når det lå fast, hvem der havde vundet en given stat.

De amerikanske journalister har sat høje standarder, når det gælder kritisk journalistik. Der er ikke megen mikrofon-holderi og ærbødighed over for magthaverne. Her bliver der gået til stålet. CNN’s Jim Acosta har nærmest fået rockstjerne status, fordi han insisterende har stillet ikke mindst præsident Trump til ansvar.

Nok så vigtigt er det, at valgprocessen er decentraliseret til delstatsniveau og videre ned til amts- og kommunalt niveau og i tusindvis af valgkredse. Det gør det uhyre vanskeligt at gennemføre et koordineret angreb på valget. Ingen – heller ikke en præsident- kan stikke en kæp i hjulet og blokere det samlede resultat.

Tusindvis af aktivister har knoklet 24/7 for at få optællingen af ikke mindst de mange brevstemmer i hus. Valgresultatet er mere repræsentativt end tidligere. 20 pct. flere har stemt end ved noget tidligere valg – i alt tæt på 155 mio. vælgere. Hvis Trump skal krediteres for noget, må det være, at Trump har mobiliseret såvel tilhængere som modstandere.

Set i en bredere sammenhæng hører det med i billedet af et sprudlende amerikanske demokrati, at USA er græsrodsbevægelsernes land. Tag aktuelt Black Lives Matter-bevægelsen (BLM). Bevægelsen fører kampagne mod vold og strukturel racisme over for de sorte. Men BLM har også mere generelt ført til et stærkere fokus på de sortes politiske indflydelse.

I en af de afgørende stater, Georgia, vandt Biden som den første Demokratiske præsidentkandidat siden 1992. Det er i høj grad Demokraten Stacey Abrams’ fortjeneste. For et par år siden tabte Abrams, der er sort, guvernørvalget. Det er en udbredt opfattelse, at Republikanerne dengang vandt valget i kraft af intimidering og manipulering med stemmerne. Siden har Abrams arbejdet utrætteligt for at få de sorte vælgere til at registrere sig.

Den næste udfordring i staten er valget af to senatorer den 5. januar. Et valg der er afgørende for, om det bliver Demokraterne eller Republikanerne, der kommer til at kontrollere Senatet.

 

Det bidrager til det amerikanske demokratis vitalitet, at USA den dag i dag tiltrækker mennesker fra hele kloden
_______

 

I VIRKELIGHEDEN er det forunderligt, at det mest multikulturelle samfund i verden bestående af mennesker med vidt forskellige baggrund, indstilling og erfaringer er i stand til at frembringe et så levedygtigt og kreativt demokrati, der igen og igen er i stand til at forny sig – ligesom det gjorde med valget af den første sorte præsident med Obama og nu vicepræsident Kamela Harris med også indiske rødder.

Det bidrager til det amerikanske demokratis vitalitet, at USA den dag i dag tiltrækker mennesker fra hele kloden. Unge i Teheran, Jenin og Minsk er forenet i et brændende ønske: At komme til USA. Ikke noget andet land fremstår så attraktivt.

På trods af alle fejl og mangler står USA åbent for disse mennesker, også når det gælder adgang til politisk indflydelse. Det er fx tilfældet med “The Squad”, der er en gruppe af progressive, yngre kvindelige medlemmer af Kongressen med rødder i bl.a Somalia og Puerto Rico.

Enhver kan flytte til Tyskland, Tyrkiet og Japan. Man bliver ikke tysker, tyrk eller japaner af den grund. Men man kan flytte fra alle nationer på kloden til USA og blive amerikaner. Denne indvandring af ikke mindst unge, talentfulde mennesker fra alverdens nationer er USA’s største styrke, både økonomisk men endnu mere demokratisk.

USA er et ungt land med et fantastisk drive og en urokkelig optimisme. Og landets demokrati er langt bedre end sit rygte. ■

 

Denne indvandring af ikke mindst unge, talentfulde mennesker fra alverdens nationer er USA’s største styrke, både økonomisk men endnu mere demokratisk
_______

 



Erik Boel (f. 1953) var landsformand for Europabevægelsen (2001-13). Han har været chefrådgiver ved DIIS og forstander for henholdsvis Krogerup Højskole og Europahøjskolen på Kalø. Boels speciale som adjunkt på Statskundskab ved Aarhus Universitet var dansk sikkerheds- og udenrigspolitik. ILLUSTRATION: Præsident Trump foran det Hvide Hus, d. 30. oktober 2020 [Foto: Official White House Photo/Tia Dufour/Flickr]