Europabevægelsen: En generations tillid til EU er på spil, efter Italien har set sig ladt i stikken

Europabevægelsen: En generations tillid til EU er på spil, efter Italien har set sig ladt i stikken

08.05.2020


EU’s fremtidige overlevelse afhænger af de unges tillid til den tværeuropæiske solidaritet, som italienerne mærkede for sent under coronakrisen. Vi skal være klar til at hæfte fælles for den gæld, som særligt truer den europæiske syd, ligesom genopretningen på EU-plan må tænkes grønt og bæredygtigt, hvis de unges fremtid og tillid skal tages seriøst.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Kommentar af formand for Europabevægelsen Stine Bosse og formand for det politiske udvalg i Europabevægelsen Kristian Ersbøll

DER INGEN TVIVL OM, at når verden igen vågner fra corona-dvale, så vil den være radikalt forandret. Det samme vil EU. Ikke mindst vil coronakrisen, som mange kriser før den, formentlig afspejle sig negativt i befolkningernes tillid til det europæiske projekt.

For Europabevægelsen er det afgørende, at vi sikrer ungdommens tillid til EU. Og der er ingen tvivl om, at coronakrisen udfordrer den tillid.

Ser man mod Italien, er frustrationen med rette stor. Da nyhedsbureauet “Dire” indsamlede svar til en meningsmåling den 12. og 13. marts, så det allerede slemt ud. 88 % af Italienerne mente ikke, at EU var behjælpelige under coronakrisen. Italien aktiverede tidligt under coronakrisen EU’s Civile Beskyttelsesmekanisme, UCPM, men hjælpen i form af medicinsk udstyr og værnemidler udeblev i første omgang fra de andre EU-nationer.

Når økonomiske kriser rammer, er det i reglen de unge, der bliver hårdest ramt, fordi deres fodfæste på arbejdsmarkedet er dårligere. Det så vi i kølvandet på finanskrisen, hvor ungdomsarbejdsløsheden steg dramatisk i Sydeuropa og vedblev at være alt for høj i alt for mange år efter.

 

Når økonomiske kriser rammer, er det i reglen de unge, der bliver hårdest ramt, fordi deres fodfæste på arbejdsmarkedet er dårligere. Det så vi i kølvandet på finanskrisen, hvor ungdomsarbejdsløsheden steg dramatisk i Sydeuropa og vedblev at være alt for høj i alt for mange år efter
_______

 

Allerede nu vil der være et behov for at genopbygge den unge generations tro på det europæiske fællesskab. Ellers risikerer vi at stå med en fremtidig generation af meningsdannere, beslutningstagere og vælgere, hvoraf en stor del vil se tværeuropæisk solidaritet som en ren myte. Mistillid til EU-systemet giver kun populisterne vind i sejlen. Og mistillid skaber ufrugtbar jord for fælles opofrelse.

SIDSTE ÅR LAVEDE Europa-Kommissionens analyseinstitut, Eurobarometer, en undersøgelse, som viste, at de 15-24 årige var den gruppe, som var mest tilbøjelige til at fokusere på, hvad der samler europæerne frem for, hvad der adskiller dem. Undersøgelsen viste også, at der hos de unge og studerende i langt højere grad blev fremkaldt positive følelser, når de tænkte på EU, end hos den ældre del af de adspurgte. Faktisk svarede 50 pct. færre blandt de 15-24 årige end gruppen over 55 år, at de følte “frygt”. Det er den form for optimisme, vi skal bruge nu som løftestang for forandring. En palet af tiltag er nødvendige.

For det første er det naturligvis alfa og omega, at vi holder hånden under jobs i EU. Den Europæiske Centralbank har allerede opkøbt obligationer for over 5.500 milliarder kroner. Det er det største opkøbsprogram over en 9 måneder periode fra centralbanken i historien, ifølge mediet Politico EU. Programmet kan i udgangspunktet forlænges. Derudover er låneprogrammet SURE blevet sat i gang. Med SURE kan Kommissionen låne penge til stater, som eksempelvis igangsætter initiativer, der sikrer, at virksomheder bruger flere deltidsansættelser i stedet for at afskedige medarbejdere. Den slags initiativer kan gavne unge, der lige er kommet ind på arbejdsmarkedet, og som ellers ville have svagt fodfæste. Det afgørende på den økonomiske front er, at vi demonstrerer solidaritet og en vilje til at hæfte fælles for gælden om nødvendigt. Hvis syden går bankerot, vil det ramme beskæftigelsen og eksporten overalt.

I forlængelse heraf skal vi få bragt CO2’en ned. Ifølge en undersøgelse fra Tænketanken Concito fra 2018 svarer 71 % af unge herhjemme i en undersøgelse, at de globale klimaforandringer er et “meget alvorligt problem”. Det svarer kun 36-45 % af de øvrige alderssegmenter. Yderligere lånepakker fra EU’s institutioner og jobmæssige initiativer kan med fordel knyttes op på en grøn dagsorden. Lån med betingelse om bæredygtige renoveringer af vores bygningsmasse vil eksempelvis kunne bringe CO2’en ned og understøtte en grøn omstilling. I Danmark har vi set, hvordan ungdommen har ført an i en protestbevægelse for klimaet, som politikerne herhjemme har taget bestik af. Lad os udvide det til et EU-plan.

 

Det afgørende på den økonomiske front er, at vi demonstrerer solidaritet og en vilje til at hæfte fælles for gælden om nødvendigt. Hvis syden går bankerot, vil det ramme beskæftigelsen og eksporten overalt
_______

 

Dernæst bør vi støtte de initiativer, der skaber kulturel udveksling mellem unge. Et eksempel er Europas Solidaritetskorps (The European Solidarity Corps), som helt i tråd med EU’s artikel 2, giver unge mellem 17-30 år en række unikke muligheder for at lære, uddanne og hjælpe andre unge europæere på tværs af grænser. På samme måde er EU’s initiativ med gratis interrailbilletter en noget nær genial måde at skabe europæisk samhørighed og kulturel forståelse for de unge generationer.

Og endelig skal den unge generation naturligvis kunne stole på, at EU-fællesskabet i fremtiden er gearet til at håndtere pandemier. Og at intet land nogensinde i fremtiden under kommende sundhedskriser modtager en kold skulder, som Italien har fået. Var corona-virusset kommet via. fødevarer, havde vi haft et effektivt system på EU-niveau til at forhindre spredningen. Det samme effektive system skal opbygges, når virus bæres via. mennesker. Vi skal have en fælles opkøbsstrategi, fælles advarselssystemer og fælles distribution af udstyr. Sundhedssystemerne skal fortsat drives nationalt, men vi har brug for en europæisk overbygning.

Budskabet er klart: Når EU igen åbner sine indre grænser, så lad os stå klar med en stor palet af politiske tiltag, som kan berige vores ungdom og skabe varig, europæisk samhørighed i den unge generation og fremtidens EU. Vi skal se EU levere præcis den solidaritet og hurtighed, som Italien ikke oplevede, da coronakrisen tog fat. ■

 

Vi skal se EU levere præcis den solidaritet og hurtighed, som Italien ikke oplevede, da coronakrisen tog fat
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Stine Bosse (f. 1960) er formand for Europabevægelsen og bl.a. bestyrelsesformand for BankNordik og TelePost Greenland. Hun er uddannet cand. jur. ved Københavns Universitet. Kristian Ersbøll (f. 1985) er EU-konsulent i Dansk Metal med fokus på forsvarspolitik og formand for Europabevægelsens politiske udvalg med speciale i de danske forbehold. ILLUSTRATION: Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg taler i Europa-Parlamentet, 4. marts 2020 [Foto: European Union 2020/Flickr]