Frederik Bast Phillip: Søren Gades kritik af EU’s genopretningsplan er kortsigtet og forfejlet

Frederik Bast Phillip: Søren Gades kritik af EU’s genopretningsplan er kortsigtet og forfejlet

11.08.2020


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Søren Gade mener ikke, at det er hans problem, hvis euroen kollapser i fraværet af en genopretningspakke i EU. Men selvom det måske var mere attraktivt at befinde sig på den del af Titanic, der sank sidst, kom man alligevel ned i vandet – uagtet hvor man befandt sig. På samme måde vil vi også i Danmark eftertrykkeligt mærke konsekvenserne af euroens krak, uagtet at vi selv står uden for samarbejdet.

Kommentar af Frederik Bast Phillip, formand for Europæisk Ungdom

Søren Gade er en politiker, jeg altid har haft umådelig stor respekt for. I sin tid som forsvarsminister forstod Gade, at ansvaret i sidste ende hvilede på hans skuldre. ”Konsekvenserne ender hos far her” er en sætning, der brændte ind på vores kollektive nethinde sammen med Schlüters gulvtæppe og Krags nye standpunkt. Tanken bag Gades – nu famøse – slogan vil i sin grundessens altid være utroligt relevant: Regningen for politiske resultater må i sidste ende ligge hos den ansvarlige politiker, hvorefter vælgerne må fælde deres dom.

Men den opfattelse synes at være forduftet, når det kommer til den genopretningsfond, der for nyligt er vedtaget af samtlige 27 ledere af EU-landene. Det er ”ikke mit problem”, formulerer en kortfattet Gade det i et interview med Knud Brix fra DR, da han bliver konfronteret med, at konsekvenserne af euroens kollaps i sidste ende vil ramme eurolandene i fællesskab.

Problemet med Gades udsagn er, at ansvaret for denne krise ikke kun hviler på et enkelt land, fx Italiens, skuldre. Dels fordi landene i EU af flere omgange har forpligtet sig til at arbejde tættere sammen, og den forpligtelse gør sig også – måske i virkeligheden særligt – gældende i krisetider. Og dels fordi den aktuelle økonomiske krise i Italien er resultatet af en fælles europæisk linje under finanskrisen, som i dag for de fleste fremstår tydeligt forfejlet. Med stram austerity-politik blev kortsigtet straf midlet til langsigtet passivitet, fordi spare-spændetrøjen umuliggjorde langsigtede reformer af økonomien.

 

Danmarks obstruerende og fodslæbende linje på EU-området er ikke blot udtryk for snæversynet politisk egeninteresse – noget, vi på forhånd kender de sandsynlige, katastrofale konsekvenser af
_______

 

Undersøgelser fra både Institute of International Finance (en global sammenslutning af finansinstitutter) såvel som analysevirksomheden Oxford Economics har påvist, at væksten i Europa er lavere, end den kunne have været, havde man ikke aktivt besluttet at føre stram sparepolitik. I dag eksisterer en klar mængde empiri, der med rimelig klarhed underbygger, at sparestrategien er afprøvet og bør afskrives. Resultatet ses tydeligt i dag, og det bringer os tilbage til Gades ”så må de lære at feje for egen dør”-tankegang. Gades mangel på hensyntagen til de historiske omstændigheder er påfaldende – og bliver kun yderligere eksponeret af en unik covid-19-krise.

Derfor skal genopbygningsplanen udvise handlekraft fra europæisk side, og den aftalte genopretningsfond er netop central i den forbindelse. Den stiller imidlertid Danmarks EU-engagement (og til tider mangel på samme) i et ulideligt klart lys. Den obstruerende og fodslæbende linje er ikke blot udtryk for snæversynet politisk egeninteresse – noget, vi på forhånd kender de sandsynlige, katastrofale konsekvenser af. Tydeligt for enhver er det, at vi ikke kan lukke os om os selv, og det synes hverken at være en ønskværdig eller realistisk mulighed. Det er der især tre grunde til.

For det første bør Danmark være tydeligt interesseret i at forme og påvirke retningen for genopretningsfonden. Den skandinaviske velfærdsmodel er velafprøvet, og jo mere vi kan påvirke vores naboer i syd, desto bedre resultater har de alt andet lige i udsigt. Det vil samtidig bidrage til, at pengene bliver brugt fornuftigt.

For det andet er genopretningsfonden afgørende i vores kortsigtede – såvel som langsigtede egeninteresse. Den direkte konsekvens af fx en italiensk statsbankerot ville være, at euroen, som vi kender den – og dermed den stærke europæiske økonomi, som Danmark er så afhængig af – bliver fortid. Der hersker ingen tvivl om, at eksporten til EU er central for den danske velstand og velfærd. Det vil derfor få katastrofale konsekvenser for dansk økonomi, hvis den Gadeske kortsigtethed vinder på den lange bane. Det var måske mere attraktivt at befinde sig på den del af Titanic, der sank sidst, men ned i vandet kom man alligevel – uagtet hvor man befandt sig. På samme måde vil vi også i Danmark eftertrykkeligt mærke konsekvenserne af euroens krak, uagtet at vi selv står uden for samarbejdet.

Vi har derfor ikke råd til ikke at bistå Sydeuropa i disse dage, hvor lokummet så eftertrykkeligt står i flammer. Det gælder i dag såvel som i morgen. Hvis der i Sydeuropa skal købes danske fødevarer, dansk design eller danske grønne løsninger, kræver det selvsagt penge på kontoen.

 

Den gensidige solidaritet er og bør være en hjørnesten i EU-samarbejdet. Det er en sjælden undtagelse, at Danmark er så rigt, som det er tilfældet i dag
_______

 

Den sidste grund til, at Danmark bør fordre den sydeuropæiske genopretning, handler fundamentalt om solidaritet. Den gensidige solidaritet er og bør være en hjørnesten i EU-samarbejdet. Det er en sjælden undtagelse, at Danmark er så rigt, som det er tilfældet i dag. Fx var Danmark de første 20 år af sit EU-medlemskab nettobidragsmodtagere, og mine forældres generation husker uden tvivl kartoffelkur, inflation og bekymringer om underskud på betalingsbalancen.

Vores rigdom skyldes især EU-samarbejdet, som vi drager mange betydelige fordele af. Det gælder både direkte på handelsområdet, hvor EU giver vores virksomheder mulighed for at afsætte til 500 millioner forbrugere frem for blot 5,5, men også mere indirekte, hvor fælles standarder har givet danske virksomheder konkurrencefordele. Når Danmark har indkasseret så mange fordele, er det kun passende at udvise solidaritet med Sydeuropa og hjælpe andre lande tilbage på fode igen.

Søren Gades kritik af genopretningsfonden er ganske enkelt kortsigtet, forfejlet og i sidste ende uansvarlig for Danmark såvel som de øvrige EU-lande. De opridsede omstændigheder fremmaner et centralt spørgsmål: Ender konsekvenserne i sidste ende hos ”far her”? ■

 

Når Danmark har indkasseret så mange fordele, er det kun passende at udvise solidaritet med Sydeuropa og hjælpe andre lande tilbage på fode igen. Søren Gades kritik af genopretningsfonden er ganske enkelt kortsigtet, forfejlet og i sidste ende uansvarlig for Danmark såvel som de øvrige EU-lande
_______

 

Frederik Bast Phillip (f. 1997 i Odense). Frederik er Landsformand for Europæisk Ungdom og studerer Statskundskab på 5. semester på Syddansk Universitet. ILLUSTRATION: EURO-statuen foran Den Europæiske Centralsbanks hovedkvarter i Frankfurt, Tyskland [Foto: Alex Domanski/Scanpix]



 

Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her