Hjarsen og Lo Curlo: Biodiversitetskrisen kræver, at vi gør noget ved vores produktion og forbrug

Hjarsen og Lo Curlo: Biodiversitetskrisen kræver, at vi gør noget ved vores produktion og forbrug

28.12.2020




Vi er midt i en masseudryddelse, der kun er sket fem gange tidligere – sidste gang var, da dinosaurerne blev udryddet. Vi bruger simpelthen flere ressourcer, end vores planet kan regenerere, og det er på bekostning af de fremtidige generationer. Vi skal beskytte naturen, men vores fødevareproduktion og forbrug spiller også en meget vigtig rolle i den udvikling: En omlægning er en del af løsningen.

Kommentar af Thor Hjarsen, seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden og Julian Lo Curlo, Danmarks Ungdomsdelegat til FN for klima og miljø

REGERINGEN OG STØTTEPARTIERNE har netop vedtaget en biodiversitetspakke. Den er i en dansk sammenhæng et stort skridt i den rigtige retning, og en pakke, som de også fortjener ros for at få på plads og for at have lyttet til de grønne NGO’er undervejs. Men da Danmarks udgangspunkt for naturbeskyttelse er meget lavt – faktisk det næstlaveste i EU – så skal der i de kommende år i kølvandet på biodiversitetspakken flere store indsatser til, hvis der også skal være natur til de næste generationer.

Eksperter har længe sagt, at vi er midt i en biodiversitetskrise, hvilket betyder, at vi mister naturen i en hastighed, der er hidtil uset. FN fortæller, at én ud af fire dyre- og plantearter i dag er i fare for udryddelse, mens WWF’s Living Planet Report 2020 viser os, at vi på mindre end 50 år har set en dramatisk global reduktion af populationer af pattedyr, fugle, padder, krybdyr og fisk på hele 68 pct. Udryddelsen af arter er 10 til 100 gange højere end gennemsnittet de sidste 10 millioner år, og denne hastighed er accelererende.

Vi er altså midt i en masseudryddelse, der kun er sket fem gange tidligere – sidste gang var, da dinosaurerne blev udryddet. Verden mister sit liv og sin mangfoldighed med en hastighed, der aldrig er set før, og vi har ingen anelse om, hvad det betyder for økosystemerne, men én ting er i hvert fald helt sikkert: Når en art uddør, så kommer den ikke tilbage. Artens unikke genetiske kode og egenskaber er tabt. For altid. Verden er blevet fattigere.

Denne biodiversitetskrise er ikke kun bekymrende, fordi vi ser den hurtige forsvinden af ​​dyre-, plante- og svampearter, der er et produkt af millioner af års evolution. Vi er også afhængige af naturen og økosystemerne for at få ilt, mad, vand, energi og medicin. Naturen regulerer vores klima og kan beskytte os mod oversvømmelser, storme og endda pandemier. Og vi kender alle til, at naturen bidrager positivt til vores fysiske og mentale sundhed.

 

Vi er nået dertil, hvor 1000 af verdens førende økonomer i World Economic Forum mener, at effekterne af biodiversitetskrisen og andre naturrelaterede kriser udgør den største risiko mod den globale økonomi
_______

 

Den nuværende masseuddøen af arter skyldes især den skadelige måde, hvorpå vores moderne samfund optager plads på jorden. Ødelæggelse af naturlige økosystemer er den primære årsag til tabet af biodiversitet (se figuren). Dernæst kommer den direkte udnyttelse af de vilde arter – hvor blandt andet fiskeri er langt over bestandenes bærekapacitet.



TRÆTTE AF DENNE situation organiserer unge mennesker verden over sig i netværk og fællesskaber for at kræve, at politikere laver de nødvendige ændringer. I Danmark har unge handlet for naturen på mange planer, lige fra veletablerede ungdomsorganisationer som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og dets medlemmer, til nyere bevægelser som De Unge Biodiversitetsambassadører. Uafhængigt af organisering er det fælles budskab: mere skal gøres, og det skal gøres nu!

Naturen spiller en kæmpe rolle for vores kulturer og økonomier. Omkring halvdelen af det samlede globale bruttonationalprodukt er baseret på naturens leverancer i form af økosystemtjenesterne, som fx råmaterialer, fødevarer, ferskvand og turisme. Vi er nået dertil, hvor 1000 af verdens førende økonomer i World Economic Forum mener, at effekterne af biodiversitetskrisen og andre naturrelaterede kriser udgør den største risiko mod den globale økonomi.

Vi fylder for meget. Ganske enkelt. Vores forbrugs- og produktionsmønstre overskrider de naturlige grænser for kloden. Alene i Danmark bruger vi ressourcer, som havde vi 4,2 jordkloder at boltre os på. Naturlandskaber er systematisk omdannet til by- og landbrugsområder, og 75 procent af Jordens overflade er i betydelig grad påvirket af mennesker. Man skal lede længe – meget længe – efter det ægte, urørte vildnis på Jorden. Ja, formentlig findes det slet ikke længere.

 

Ingen af ​​de 20 globale naturmål, der blev vedtaget i 2010, er opfyldt her i 2020, hvilket ellers var aftalen
_______

 

MEN DER ER STADIG HÅB. Vi kan ændre den kedelige situation. Der er masser af erfaringer fra hele verden, og nye undersøgelser viser, at vi kan stoppe og vende tabet af biodiversitet, hvis det nødvendige gøres nationalt, regionalt og internationalt.

Dette var også den positive besked fra WWF’s Living Planet Report 2020. Bagved ligger en omfattende videnskabelig modellering, offentliggjort i det anerkendte naturvidenskabelige tidsskrift Nature, der viser, at vi, udover at beskytte naturen, er nødt til at gøre noget ved både produktion og forbrug. Og her fylder fødevareproduktionen især, da den optager meget store arealer – både i Danmark og ude i verden.

På trods af vigtigheden af ​​denne dagsorden ser vi dog, at der endnu ikke er tilstrækkelig politisk vilje til at vende kurven – hverken nationalt, regionalt eller globalt. Uanset biodiversitetsmålsætninger i FN og EU.

FN’s egen og helt nye Global Biodiversity Outlook-rapport (GBO5), viser, at ingen af ​​de 20 globale naturmål, der blev vedtaget i 2010, er opfyldt her i 2020, hvilket ellers var aftalen.

Og fra EU’s miljøagentur kom i efteråret en statusrapport for den beskyttede natur i EU, der dokumenterer, at det står rigtigt dårligt til for EU’s natur. Faktisk ligger Danmark og roder rundt i bunden med en meget ringe beskyttelse af sårbare naturområder og truede arter sammenlignet med andre EU-lande.

 

På en planet med en voksende befolkning spiller fødevareproduktion og forbrug en meget vigtig rolle og er en del af løsningen. Derfor skal vi ud over at beskytte mere natur også ændre vores fødevareproduktion til at blive mere bæredygtig
_______

 

Vi lever på bekostning af de fremtidige generationer. Jo mere vi venter, jo dyrere bliver løsningerne, og vi videregiver simpelthen regningen til dem, der endnu ikke har mulighed for at sige noget.

DE UNGE KRÆVER, at hvis vi skal afslutte denne krise, skal vi blandt andet afsætte mere plads til naturen for at sikre biodiversiteten. På en planet med en voksende befolkning spiller fødevareproduktion og forbrug en meget vigtig rolle og er en del af løsningen. Derfor skal vi ud over at beskytte mere natur også ændre vores fødevareproduktion til at blive mere bæredygtig. Og det gælder både landbrug og fiskeri.

Vi skal fx understøtte plantebaserede fødevarer. Og vi skal sænke udledning af næringsstoffer til vores vandmiljø fra både byer og landbrug samt være forsigtige med vores brug af pesticider. I fiskeriet ser vi, at bestande overfiskes i uhyggelig grad, og det skal stoppes. Helt generelt er der derfor behov for, at vi producerer og forbruger smartere, da vi i øjeblikket bruger flere ressourcer, end vores planet kan regenerere.

Vi er nødt til at stoppe med at subsidiere tab af biodiversitet og revidere skadelig lovgivning. Både i Danmark og EU. Globalt bruger vi 500 milliarder dollars om året på tilskud, der er skadelige for naturen. Herunder er det tvingende nødvendigt, at EU’s landbrugspolitik omlægges, så den ikke stimulerer til mere ødelæggelse af naturen.

 

Rigere lande som Danmark har et større ansvar end fx udviklingslandene, hvor forbruget er meget lavere. Det er vigtigt, at vi erkender dette, og lande som Danmark går forrest
_______

 

Og vi er nødt til at stoppe forbrændingen af ​​fossile brændstoffer og gøre vores samfund CO2-neutralt, da klimaforandringer spiller en stor rolle i det nuværende naturtab, da klimaændringerne forstærker effekterne af især ødelæggelserne af økosystemerne.

ALT DETTE SKAL ske socialt retfærdigt, og ikke alle lande er lige ansvarlige for denne krise. Rigere lande som Danmark har et større ansvar end fx udviklingslandene, hvor forbruget er meget lavere. Det er vigtigt, at vi erkender dette, og lande som Danmark går forrest for at øge støtten til biodiversitetsbeskyttelsen. Ikke kun hjemme, men også i landene i Syd.

Mekanismer og rammer skal udvikles og implementeres, så også den private sektor og offentligheden engagerer sig. Dette er ikke blot et politisk krav. At tage ægte og transformerende handlinger i brug er ikke længere en blot mulighed; det er den eneste tilgængelige løsning.

Den danske ungdom – bakket op af WWF Verdensnaturfonden – forventer, at den danske regering og Folketinget leverer reel handling på biodiversitet internationalt, i EU og her i Danmark. Jo før des bedre. Som en vigtig del af generationskontrakten. ■

 

Den danske ungdom – bakket op af WWF Verdensnaturfonden – forventer, at den danske regering og Folketinget leverer reel handling på biodiversitet internationalt, i EU og her i Danmark. Jo før des bedre
_______

 



Thor Hjarsen (1968) er biolog med speciale i naturbeskyttelse og -forvaltning og seniorrådgiver i WWF Verdensnaturfonden, hvor han bl.a. arbejder med beskyttelse af biodiversitet i Danmark og EU, og deltager i FN’s forhandlinger om biodiversitet. Desuden sidder han i en række ekspertgrupper og varetager dialog med regering, ministerier m.m. om biodiversitet.

Julian Lo Curlo er valgt af Dansk Ungdoms Fællesråd som en af Danmarks ungdomsdelegater til FN for klima og miljø. Derudover er han nordisk og europæisk koordinator hos Global Youth Biodiversity Network og sidder i Nordisk Ministerrådets Ekspertgruppen for Bæredygtig Udvikling. I 2020 var Julian nomineret til Young European of the Year prisen.

ILLUSTRATION: En landmand sprøjter sine marker nord for Aarhus, 9. september 2019 [foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix]