Jan Hoby: Danske elever er blevet dårligere til matematik, og det understreger igen, at længere skoledage ikke fører til bedre læring

Jan Hoby: Danske elever er blevet dårligere til matematik, og det understreger igen, at længere skoledage ikke fører til bedre læring

16.12.2020




Folkeskolereformen var en pædagogisk katastrofe, som hverken har skabt dygtigere eller lykkeligere børn. Det har en nylig undersøgelse endnu engang bekræftet. Danske skolebørn hører til de mest testede i Europa, men konsekvenserne af flere tests er mere stress og mindre tid til undervisning. Det fokusskifte var en forandring fra helvede. Aflys verdens længste eftersidning og giv fritiden og friheden tilbage til de danske folkeskoleelever

Kommentar af Jan Hoby

Det måtte ske før eller siden. Det var faktisk blot et spørgsmål om tid, før luftkastellet ville sprænge. Alle advarselslamper blinkede allerede før Socialdemokratiets misfoster af en skolereform blev en realitet den 1. august 2014. Alligevel valgte Socialdemokratiet at udrulle sit knæfald for nyliberalismens økonomiske politik i form af en anti-grundtvigiansk skolereform, der byggede på den falske forestilling, at længere skoledage ville give bedre skolegang. For børn lærer mere, jo længere de går i skole.

At det var og er sludder og vrøvl, var ingen hindring for at overbevise flertallet i Folketinget om, at uddannelsessystemet fra vuggestue til ph.d. skulle sikre Danmarks konkurrenceevne og topplacering i den globaliserede markedsøkonomi. Corydonisme i børnehøjde.

Den netop offentliggjorte TIMSS (Trends in International Mathematics and Science Study) undersøgelse viser, at danske elever er blevet dårligere til matematik og mindre glade for faget. På trods af, at de modtager flere undervisningstimer i matematik end elever fra Finland, Sverige og Norge, klarer de sig dårligere. Det sætter igen to fede streger under, at længere skoledage ikke fører til bedre skolegang, læring eller trivsel. Tværtimod peger det på, at alle de forsknings- og erfaringsbaserede argumenter mod heldagskolereformen var rigtige.

 

Heldagsskolereformen markerede derfor en historisk socialdemokratisk kovending
_______

 

Ideologisk glidecreme
Skolereformen betød, at 40 års newspeak og ideologisk glidecreme om synergieffekt mellem leg og læring blev til national sandhed – uanset hvad erfaring, viden og forskning sagde. Tendensen til at postulere dikotomier i folkeskoledebatten fra særligt daværende undervisningsminister Christine Antorini og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Niels Egelund bunder i et kulturkonservativt og strukturalistisk læringssyn, som ses tydeligt i aftaleteksten til skolereformen: ”Målene for elevernes faglige udvikling vil blive opgjort på baggrund af elevernes resultater i de nationale test.”

Det skal baseres på Pisas kategorisering, som er et læringssyn, der har fastlagte mål, og hvor skolen skal fylde viden på børnene, så de bliver klar til videre uddannelse og konkurrencen på det globale verdensmarked. Et decideret korstog mod reformpædagogikken, helt uden respekt for børns læringsbegær, leg og fritid.

Det er et markant brud med en lang socialdemokratisk skoletradition, der har stået i dannelsens tegn. I 1992 skrev partiet i sit principprogram, at ”barndommen ikke alene er en forberedelse til en senere voksentilværelse, men har en værdi i sig selv”. Heldagsskolereformen markerede derfor en historisk socialdemokratisk kovending

 

Fakta er, at indlæringen kun er blevet forringet med skolereformens lange skoledage. Trivsel i den danske heldagsskole er i bund
_______

 

I løbet af de seneste 25 år er den danske folkeskole gået fra at være et sted, der helst afstod fra enhver form for sammenligning mellem eleverne, til et sted med nationale tests, elevplaner og obligatorisk afgangseksamen. Danske skolebørn hører til de mest testede i Europa, men konsekvenserne af flere tests er mere stress og mindre tid til undervisning. Det fokusskifte var en forandring fra helvede.

Heldagskolereformen var ikke kun en aflivning af det 20. århundredes progressive kulturradikale og reformpædagogiske forsøg på at skabe en skole med et menneskeligt ansigt. Folkeskolereformen fra 2006 gjorde, som Ove K. Pedersen beskriver det i Konkurrencestaten (2011), ”at skolen ikke har som primær opgave at danne den enkelte til at være borger eller deltager i et demokrati, men at udvikle den enkelte til ”soldat” i nationernes konkurrence. Skolen skal nu primært fremme en forestilling om individ og samfund, der har med konkurrence at gøre, og kun sekundært bygger på idealer om et mere demokratisk samfund”.

Reformen var også et frontalangreb på lærerne og deres faglighed, viden og indsigt, materialiseret i den samlede politiske arbejdsgiverfronts lockout af lærerne i 2013. Men ikke nok med det, så var det også en gigantisk spareøvelse, der med et pennestrøg har betydet nedlæggelse af omkring 6.000 lærerstillinger og har tvunget tusindvis af pædagoger over i skolen, som deres eneste mulighed for at få fuldtidsstillinger på grund af de markant længere skoledage.

Men én ulykke kommer sjældent alene, for heldagskolereformen afskaffede også børns frihed, fritid, fritidspædagogik og fritidshjem fra jordens overfalde og erstattede det med discounttilbuddet SFO (skolefritidsordning), der aldrig har leveret den påstået synergieffekt for børns trivsel, læring, livsduelighed og faglighed.

Siden den første SFO så dagens lys i 1984 har der ikke kunne fremvises videnskabelige og forskningsbaserede resultater for den påståede synergieffekt. Hvis der var en synergieffekt at spore, så ville det betyde, at børns trivsel, læring, livsduelighed og faglighed var øget over hele linjen. Fakta er, at indlæringen kun er blevet forringet med skolereformens lange skoledage. Trivsel i den danske heldagsskole er i bund.

Katastrofe på katastrofe, fordi ideologi trumfede viden, indsigt, grundighed og forskning. Men den nye undersøgelse bekræfter igen det, som talrige nationale og internationale undersøgelser har vist: nemlig at der ikke er sammenhæng mellem længere skoledage, flere timer og bedre kundskaber. Desværre lider politikerne af faktaresistens, og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fremstår som uddannelsespolitikkens Komiske Ali, der gentager alle Christine Antorini og Niels Egelunds absurditeter.

 

Aflys verdens længste eftersidning og lad igen folkeskolen gøre en positiv forskel for alle børn
_______

 

Aflys verdens længste eftersidning
Men tiden er kommet til at give heldagskolereformen dødsstødet. Lad os gå fra ideologisk blålys tilbage til de bedste elementer fra undervisningsvejledningen ’Blå Betænkning’ fra 1960, som gjorde den danske folkeskole til folkets skole og satte sine positive fingeraftryk på en af velfærdssamfundets vigtigste dannelses- og kulturinstitutioner. For modsat Socialdemokratiets heldagskolereform, så var den Blå Betænkning både et gennemtænkt, dristigt og konstruktivt forslag til skolens indhold.

Som Ingrid Markussen i hendes historisk orienterede bidrag til U90-rapporten skrev: ”Den Blå Betænkning betød på mange måder et pædagogisk vårbrud. Reformpædagogiske ideer, der havde været en del af den pædagogiske debat fra 30’erne, blev nu alment accepterede mål og metoder. Inden for formålsformuleringens rammer kunne skolen få et delvist nyt indhold. Den Blå Betænkning ønskede først og fremmest at gøre skolen meningsfyldt for den enkelte elev” (citat fra Henning Fonsmark, Kampen mod kundskaber, 1996).

Politikerne har med TIMSS 2019 hovedundersøgelsen fået endnu et argument, der bekræfter alle advarslerne om heldagsskolereformen, som understreger, at den lange skoledag med et mål- og testtyranni ikke virker. De har derfor muligheden for at omgøre en historisk fejltagelse ved at afskaffe heldagskolen, gøre skoledagen kortere for alle elever, og dermed styrke trivslen for børn, unge, lærere og pædagoger. Styrk børns ret til fritid og frihed, og lad tusindvis af fritidshjem blomstre i hele landet og adskil skole og fritid én gang for alle. Aflys verdens længste eftersidning og lad igen folkeskolen gøre en positiv forskel for alle børn. ■

 

Politikerne har med TIMSS 2019 hovedundersøgelsen fået endnu et argument, der bekræfter alle advarslerne om heldagsskolereformen, som understreger, at den lange skoledag med et mål- og testtyranni ikke virker
_______

 



Jan Hoby (f. 1962) er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) og er uddannet blikkenslager, pædagog og cand.pæd.soc. ILLUSTRATION: Børn der læser [Foto: David Bering/Ritzau Scanpix]