Jan Kristoffersen: Regeringens dødsdom over dansk minkavl viser, hvorfor den gældende epidemilov er en trussel mod vores fundamentale rettigheder

Jan Kristoffersen: Regeringens dødsdom over dansk minkavl viser, hvorfor den gældende epidemilov er en trussel mod vores fundamentale rettigheder

11.11.2020




Regeringens mangel på hjemmelsgrundlag i den aktuelle situation med minkfarmene vidner om, at de fundamentale individuelle rettigheder hurtigt overses i centraladministrationen og regeringen. I den gældende epidemilov er retten til erstatning for tab fjernet, men når staten laver så voldsomme indgreb, bør alle have en lovhjemlet ret til erstatning eller kompensation.

Kommentar af Jan Kristoffersen

Når Danmarks regering slår virksomheder ihjel for at være på den sikre side og for at beskytte folkesundheden, må og skal vi tale om mere end virksomhedernes krav på erstatning. Alle vil beskytte folkesundheden, men hensynet til folkesundhed skal selvfølgelig også prioriteres i forhold til de andre principper, vi bygger vores samfund på.

Vi bør forholde os til en af de frihedsrettigheder, som vi fejrer på grundlovsdag; den private ejendomsret. Her bør vi tænke på den private ejendomsret i forhold til statens ret til at de facto ekspropriere og regulere, mens vi skal være kritiske overfor de indskrænkninger og udhulinger af ejendomsrettens beskyttelse, som et enigt Folketing stemte for i marts 2020, da de vedtog den gældende epidemilov.

I skrivende stund er det gået op for regeringen, at der ikke var lovhjemmel til statsministerens dødsdom over en hel branche. Kommunikationen beklages dybt, og oppositionen går nu benhårdt efter regeringens ulovlige ordre. Jeg er fuldstændig enig i, at ministre skal overholde loven og undlade at udstede ulovlige ordrer. Det er et princip, der må gælde, hvad enten man hedder Inger Støjberg eller Mogens Jensen. Kravet om rullende ministerhoveder må bare ikke fjerne fokus fra spørgsmålet om ejendomsret og den kommende epidemilov. For hvordan sikrer vi så en ordentlig ramme for disse situationer fremover?

 

Kravet om rullende ministerhoveder må bare ikke fjerne fokus fra spørgsmålet om ejendomsret og den kommende epidemilov
_______

 

I et moderne liberalt demokrati er respekt for ejendomsretten fundamental, og den respekt bør et stort flertal i både befolkningen og Folketinget værne om.

Det kostede blod, sved og det københavnske borgerskabs indsats at få kongen til at indse, at han ikke bare kunne tage borgerskabets ejendom eller penge efter forgodtbefindende, og en grundlov blev forfattet med regler for både skatteudskrivning og ekspropriation. Den indsats må ikke forglemmes, selvom coronapandemien – og nu muligvis også den nye mutation af virussen i mink – hærger. Grundlovens bestemmelse om ejendomsrettens ukrænkelighed er stadig lige så vigtig i dag, som den altid har været.

I Grundlovens paragraf 73 fremgår det tydeligt, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ekspropriation kun kan ske, når almenvellet kræver det, når der er lovhjemmel til det og mod fuldstændig erstatning. Som med alle fundamentale principper er ideen evig og overleveres fra generation til generation. Det er imidlertid indholdet og undtagelsen, der er interessant i nutiden og virkelighedens verden. For ja – ejendomsretten er ukrænkelig, indtil almenvellet kræver andet. Men hvad er egentlig ejendomsret, og hvad er ’almenvellet’, når Danmark er ramt af en epidemi?

 

I den gamle epidemilov var der meget klogt taget højde for, at der hurtigt ville opstå spørgsmål af ekspropriationslignende karakter, når staten begynder at udstede restriktioner under en epidemi
_______

 

Ejendomsretten gælder formuerettigheder bredt, og imens det er nemt at fastslå, at der er tale om ekspropriation og krænkelse af ejendomsretten, når et hus eksproprieres og rives ned for at give plads til en ny motorvej, er der masser af situationer, hvor det er meget sværere at fastslå, om der egentlig er tale om en formuerettighed, som er beskyttet af grundloven.

Der er fx bred enighed om, at immaterielle aktiver som patenter eller ophavsrettigheder er formuerettigheder, som er beskyttet af grundloven, men er tilladelsen til at sælge og servere alkohol en formuerettighed, der er beskyttet? Er der tale om ekspropriation og inddragelse af en formuerettighed, når muligheden for at udnytte sin bevilling med få dages varsel lukkes helt ned eller indskrænkes til en bestemt periode – fx til senest kl. 22? Er restriktioner, der gør det umuligt for et spillested at afholde koncerter og dermed udnytte en formuerettighed, der er knyttet til ejendommen, egentlig indirekte ekspropriation og dermed beskyttet af vores fundamentale spilleregler?

Det er svære spørgsmål om aktuelle gråzoner, som i sidste ende skal afklares ved domstolene. I den gamle epidemilov var der meget klogt taget højde for, at der hurtigt ville opstå spørgsmål af ekspropriationslignende karakter, når staten begynder at udstede restriktioner under en epidemi.

Derfor var der dengang – i den gamle epidemilov fra 01.10.2019 – indført en lovhjemlet ret til erstatning for tab, hvis myndighederne iværksatte indgreb. Erstatningen kunne så forhandles med den epidemikommission, som rent faktisk iværksatte indgrebet, og ved uenighed kunne spørgsmålet om erstatningens størrelse afgøres ved domstolene. Den regel har flere fordele. Dels undgår man et utal af gråzonesager om, hvorvidt den ene eller anden restriktion er ekspropriation, og dels sikres der direkte domstolskontrol med selve størrelsen på erstatningen.

 

Med den nye epidemilov er vi gledet helt ud af banen for anstændige demokratier, hvad angår respekten for frihedsrettigheder og en tredeling af magten
_______

 

I den nye epidemilov [fra marts 2020, red.] blev retten til erstatning for tab fjernet, og det har efter min opfattelse to meget uheldige konsekvenser, som bør rettes i den kommende, nye epidemilov, der forhandles om nu.

Når retten til erstatning for tab fjernes, bliver de økonomiske tab for selvstændige og virksomheder reduceret til et politisk slagsmål om, hvem der skal have hjælpepakker, og hvor store de skal være. Det betyder desværre, at erstatning og kompensation bliver et spørgsmål om vælgergrupper og politiske signaler, og at dem, der kommer i nyhederne eller har de bedste interesseorganisationer, får den bedste erstatning.

Når staten vælger at lave voldsomme indgreb i menneskers livsgrundlag, som det er sket nu for minkavlerne, bør alle have en lovhjemlet ret til erstatning eller kompensation for at den, der er stille og ydmyg, ikke stilles ringere end den, der råber højest. Hvis retten til erstatning står i selve loven, undgås panik og trangen til at råbe højt for at sikre sig selv.

Derudover er det helt generelt en glidebane mod respektløshed for den private ejendomsret, når ikke engang retten til erstatning er sikret. Med den nye epidemilov er vi gledet helt ud af banen for anstændige demokratier, hvad angår respekten for frihedsrettigheder og en tredeling af magten.

 

Vænner vi os først til, at et erhverv – som fx minkavl – kan lukkes ned over en nat på baggrund af en ministerbeslutning, er vi kommet derud, hvor mange demokratier før er druknet og gået til grunde
_______

 

Når først den enes formuerettighed kan indskrænkes eller inddrages af én ministers beslutning, er det alles retssikkerhed, der trues. Regeringens forglemmelse og mangel på hjemmelsgrundlag i den aktuelle situation med minkfarmene vidner også om, at de fundamentale individuelle rettigheder hurtigt overses i centraladministrationen og regeringen, og det er jo lige præcis derfor, de står i vores grundlov. Uanset hvilket parti der sidder med magten, er der rettigheder, som skal respekteres.

Vænner vi os først til, at et erhverv – som fx minkavl – kan lukkes ned over en nat på baggrund af en ministerbeslutning, er vi kommet derud, hvor mange demokratier før er druknet og gået til grunde. Platon mente, at demokrati altid afløses af en tyran, og historien er fyldt med eksempler på republikker, der bliver totalitære.

Demokratiets eneste redningskrans er at stå sammen om demokratiske principper i stedet for at skændes om sundhedseffekten af mundbind. For retsprincipper og frihedsrettigheder som ejendomsrettens ukrænkelighed handler ikke om, hvorvidt vi kan lide minkavl eller ej. Det handler om at give andre den beskyttelse, som vi selv ønsker at nyde, hvis vi var i deres sted. Derfor er forslaget til den nye epidemilov så vigtigt. Hvis loven vedtages i sin nuværende form, er det endnu et skridt tilbage for retsstaten. Lige nu er det Folketingets partier, der står med valget på vegne af den danske befolkning, men der er mange, der vil holde øje med de valg, der træffes. ■

 

Retsprincipper og frihedsrettigheder som ejendomsrettens ukrænkelighed handler ikke om, hvorvidt vi kan lide minkavl eller ej. Det handler om at give andre den beskyttelse, som vi selv ønsker at nyde, hvis vi var i deres sted
_______

 




Jan Kristoffersen (f. 1974) er skatterådgiver, medlem af Skatterådet, EU-ordfører og skatteordfører og kandidat til Europa-Parlamentet for Alternativet. ILLUSTRATION: Fødevareminister Mogens Jensen (S) og Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), da de sammen med Statens Seruminstitut, Rigspolitiet og Styrelsen for Patientsikkerhed holder pressebriefing om COVID-19 situationen, restriktioner og minkmutationer i Eigtveds Pakhus i København, d. 7. november 2020 [Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix].