Klimabevægelsen: Hvis Danmark vil tage sit klimaansvar alvorligt, bør staten sælge sit olieselskab, Nordsøfonden

Klimabevægelsen: Hvis Danmark vil tage sit klimaansvar alvorligt, bør staten sælge sit olieselskab, Nordsøfonden

07.12.2020




Det er et skridt i den rigtige retning, at der ikke skal gives flere tilladelser til at søge efter olie og gas i Nordsøen. Men det er ærgerligt, at Folketinget ikke har set nærmere på statens ejerskab af olieselskabet, Nordsøfonden, der har til formål at tjene så mange penge som muligt. Det er ikke kun Danmarks troværdighed som grønt foregangsland, der er på spil, hvis man ikke frasælger sit olieselskab. Med faldende oliepriser udgør Nordsøfonden nemlig også en økonomisk risiko for de danske skatteborgere.

Kommentar af Katrine Ehnhuus, politisk rådgiver i Klimabevægelsen, og Frederik Sandby, formand for Klimabevægelsen

Torsdag skete det endelig. Regeringen har med et bredt flertal i ryggen besluttet, at der ikke skal gives flere nye tilladelser til at søge efter olie og gas i Nordsøen. En beslutning, som de grønne organisationer længe har presset på for. Som EU’s største olieproducent er det ikke ubetydeligt, hvad Danmark gør ift. at regulere olie- og gasproduktionen. Det er en beslutning, som kan inspirere andre lande, og som Danmark nu også internationalt kan arbejde på at få andre lande til at kopiere. Det er vigtigt, hvis vi skal undgå en massiv overproduktion af fossile brændsler.

Verdens lande har lige nu planer om at producere mere end dobbelt så mange fossile brændsler frem mod år 2030 end det, der er mulighed for, hvis vi skal holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 grader. Det fremgår af en rapport, som FN udgav i 2019. Rapporten understreger, at det er nødvendigt, at produktionslandene genovervejer deres produktionsplaner og undlader at bidrage til overproduktionen af kul, olie og gas. Som olie- og gasproducerende nation bærer vi en del af ansvaret for overproduktionen, og beslutningen om ikke at give flere efterforskningstilladelser er derfor et vigtigt første skridt mod at bære vores del af ansvaret.

Det er også godt, at Folketinget nu har sat en slutdato på aktiviteterne i Nordsøen. Men den slutdato, Folketinget har sat i 2050, er desværre alt for sen, når der globalt set skal skæres kraftigt på produktionen inden 2030. Vi er nødt til at se på, om dele af olie- og gasproduktionen kan lukkes ned tidligere. Regeringen bør sætte gang i arbejdet med at lave en konkret og holdbar afviklingsplan, hvor der lukkes så hurtigt ned for produktionen som muligt.

 

Danmark kan ikke både bryste sig af en klimalov, der vil reducere efterspørgslen på fossile brændsler, og samtidig søge at maksimere indtjening på salg af olie og gas gennem Nordsøfonden
_______

 

Det er også voldsomt bekymrende, at aftalen stadig giver mulighed for nye boringer, hvis de ligger i forbindelse med et allerede aktivt boreområde. Pointen er, at produktionen af olie og gas skal begrænses og afvikles, og derfor giver det ikke mening at åbne op for, at der kan investeres i nye boringer – heller ikke selvom de ligger i forbindelse med et allerede aktivt boreområde.

Derudover er det ærgerligt, at Folketinget i forbindelse med beslutningen ikke har set nærmere på statens ejerskab af olieselskabet, Nordsøfonden, der ifølge lovgivningen har til formål at tjene så mange penge på olie- og gasproduktionen som muligt. Hvis Danmark for alvor skal vise grønt lederskab, skal staten frasælge sit olieselskab.

Nordsøfonden opererer igennem Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der er et partnerskab med de øvrige olieselskaber i Nordsøen, Total og Noreco. Nordsøfonden ejer 20 pct. af DUC, hvilket forpligter Nordsøfonden til at afholde 20 pct. af DUC’s samlede udgifter til olieefterforskning og investering i produktionsanlæg og deslige.

Nordsøfonden har – så vidt vi ved – ingen mulighed for at nægte at investere yderligere i olie- og gasproduktion, og kan heller ikke tvinge de øvrige medlemmer af DUC til at stoppe de sorte investeringer. Hvis det altså ikke er muligt at bruge ejerskabet af Nordsøfonden til at afvikle olie- og gasproduktionen i Nordsøen, er frasalg det eneste rigtige at gøre som grønt foregangsland. Danmark kan ikke både bryste sig af en klimalov, der vil reducere efterspørgslen på fossile brændsler, og samtidig søge at maksimere indtjening på salg af olie og gas gennem Nordsøfonden.

 

Nordsøfonden kan ikke gå konkurs, da staten har stillet statsgaranti for selskabet. Det betyder, at staten og dermed skatteborgerne dækker tabet, hvis selskabet får et underskud, der er større end selskabets tilbageværende egenkapital
_______

 

Det er dog ikke kun Danmarks troværdighed som grønt foregangsland, der er på spil. Nordsøfonden udgør også en økonomisk risiko for de danske skatteborgere.

Olieprisen er styrtdykket, bl.a. som følge af coronakrisen. Det er kommet så vidt, at olieselskaber i USA har betalt penge for at komme af med deres olie, og flere selskaber er truet af konkurs. Nordsøfonden kan ikke gå konkurs, da staten har stillet statsgaranti for selskabet. Det betyder, at staten og dermed skatteborgerne dækker tabet, hvis selskabet får et underskud, der er større end selskabets tilbageværende egenkapital. Og det er ikke helt usandsynligt, at det vil forekomme i en nærmere fremtid, da Nordsøfondens egenkapital efterhånden er ved at være brugt op.

 

Tidligere i år meddelte Nordsøfonden, at de forventer et underskud i 2020 på grund af de meget lave oliepriser i år
_______

 

Ifølge Nordsøfondens årsrapporter fra 2012-2019 har selskabet overført et samlet beløb på 7,75 mia. kr. til statskassen, siden de indtrådte i DUC i 2012. Det beløb skal ses i relation til udviklingen i Nordsøfondens egenkapital. I 2012 havde Nordsøfonden en egenkapital på 8,9 mia. kr., men i 2019 var egenkapitalen faldet med godt 7 mia. til kun 2 mia. kr. Staten har således ikke indkasseret 7,75 mia. kr. over 8 år, fordi Nordsøfonden har haft store overskud, men fordi Nordsøfonden spiser af sin egen egenkapital. Siden 2012 har Nordsøfonden faktisk kun haft et gennemsnitligt overskud på 134 mio. kr. om året.

Tidligere i år meddelte Nordsøfonden, at de forventer et underskud i 2020 på grund af de meget lave oliepriser i år. Derudover er Nordsøfonden på kort sigt økonomisk udfordret af den genopbygning, der foretages af Tyra-feltet, idet genopbygningen indebærer markant mindre produktion frem til 2022/2023. Tyra-feltet er centrum for Danmarks nationale energi-infrastruktur og leverer 90 pct. af landets gasproduktion. Anlæggene på Tyra-feltet skal renoveres, da havbunden under anlæggene er sunket som følge af mange års gasproduktion. Genopbygningen koster 21 mia. kr., og mens den foregår, vil produktionen fra feltet være lukket.

Men heller ikke efter 2022/2023 er der udsigt til, at forretningen vil gå meget bedre, end den har gjort i årene fra 2012-2019. Jo længere vi kommer frem i tiden, desto mere svinder olie- og gasproduktionen ind. Det i sig selv vil give færre indtægter. Derudover vil den resterende olie og gas være mere besværlig at hente op fra undergrundens kridt- og kalklag, hvormed produktionen bliver dyrere. Det betyder endnu lavere overskud eller måske endda underskud.

 

Olieprisen er umulig at forudsige, men i takt med at efterspørgslen på olie falder, fordi det globale samfund omstiller sig til grøn, fossilfri energi, så vil olieprisen også falde
_______

 

Olieprisen er umulig at forudsige, men i takt med at efterspørgslen på olie falder, fordi det globale samfund omstiller sig til grøn, fossilfri energi, så vil olieprisen også falde (ligesom vi har set det under coronakrisen). Til den tid vil der ikke være udsigt til, at olieprisen stiger igen. Vi ved ikke præcis, hvornår det vil ske, men hvis ikke staten får solgt Nordsøfonden inden, så vil skatteborgerne stå med regningen.

Med andre ord er det godt, men ikke godt nok, at regeringen nu har sat en stopper for nye efterforskningstilladelser. Regeringen bør også melde sig under den globale divestmentbevægelses grønne faner og frasælge Nordsøfonden og dermed statens andel i DUC. Divestmentbevægelsen er en bevægelse af organisationer og borgere, der presser kul-, olie- og gasindustrien ved at få investorer til at stoppe med at investere i fossilselskaber. Over halvdelen af landets kommuner og flere danske pensionskasser har i de senere år besluttet at skille sig af med investeringer i fossilselskaber både af etiske og økonomiske hensyn. Det er også svært i den sammenhæng at forsvare, at den danske stat fortsat ejer Nordsøfonden. ■

 

Med andre ord er det godt, men ikke godt nok, at regeringen nu har sat en stopper for nye efterforskningstilladelser. Regeringen bør også melde sig under den globale divestmentbevægelses grønne faner og frasælge Nordsøfonden
_______

 



Katrine Ehnhuus (f. 1989) er politisk rådgiver i Klimabevægelsen, og Frederik Sandby (f. 1994) er formand i Klimabevægelsen. ILLUSTRATION: Mærsks olieplatform “Halfdan” i Nordsøen, hvor der dagligt produceres 5,5 millioner kubikmeter gas og 85.000 tønder olie [foto: Bonnerup Claus/Ritzau Scanpix]