Læge Morten Sodemann om coronakrisen: Politikerne må blive bedre til at vise rettidig omhu

Læge Morten Sodemann om coronakrisen: Politikerne må blive bedre til at vise rettidig omhu

15.03.2020


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Politikere, der konstant venter med at vise handlekraft, til det er politisk nødvendigt og opportunt, har et ansvar for, at de eksisterende offentlige institutioner ikke alle er lige parate til at forvente det uventede. Vi bliver ikke raske af at skyde skylden på ”de fremmede”.

Kommentar af Morten Sodemann

For få uger siden blev det sidste ebolatilfælde registreret i DR Congo. En epidemi, der, igen, truede med at skabe den perfekte katastrofe: krig – næret af jagten på diamanter, guld, vigtige globale råstoffer til bl.a. mobiltelefoner – herunder etniske uroligheder, frygtbaserede angreb på ebolabehandlingssteder og drab på læger og sygeplejersker. Drejebogen til den perfekte apokalypse.

Det var i 2013, at ebola – en utroligt simpel virus med blot 7 gener – lagde hele verden, ikke mindst landene i Vestafrika, ned. Ebolavirus, der indtil da kun havde givet anledning til små epidemier i lande som Uganda og Den Demokratiske Republik Congo, dukkede pludselig op i Guiné-Conakry, hvor den spredte sig i næsten en måned, før landets myndigheder alarmerede WHO. Udbruddet startede i et fjernt landområde, hvor der havde været omfattende skovfældning med henblik på minedrift. Et resultat af skovrydningen var, at bønder og regnskovens dyr – herunder flagermus – måtte rykke sammen på et meget lille område. Samtidig var regeringsapparatet stort set fraværende i området – der var ingen skoler eller sundhedscentre. Området var desuden et uroligt grænseområde med mange soldater i konstant konflikt med lokalbefolkningen.

Det blev en perfekt katastrofe: Virus bredte sig til nabolandene, hvorimellem der er i forvejen var en omfattende pendlertrafik. Landene havde desuden mange store slumområder uden vand eller sanitet, og de ansatte i sundhedsvæsnet havde ikke fået løn i månedsvis op til udbruddet. Der gik lang tid, før det internationale samfund indså, at der var tale om ebolavirus. Landenes myndigheder var meget sene til at indrømme katastrofen offentligt, og det afrikanske WHO var tøvende med en indsats, fordi det ville gå ud over handelen og religiøse fester.

 

I skyggen af epidemier venter der ofte andre epidemier, både infektiøse (som mæslinger, tuberkulose) og kolera, men også sociale epidemier med rygter om, hvem der er årsagen til, og bærer af, epidemien: ”de fremmede”
_______

 

Man havde aldrig set ebola i Vestafrika før, lød argumentet. Man har aldrig set ebola i byområder, lød argumentet. I krisetider fortrænges fakta let af bekvemme bortforklaringer: For sandheden var, at der var betydelige erfaringer med ebola tæt på eller i byområder i fx Uganda. Men de ugandiske eksperter, der, meget sent, blev sendt til bl.a. Liberia, blev ikke inddraget i bekæmpelsen, fordi de blev betragtet som ”fremmede” uden kendskab til landet.

I skyggen af epidemier venter der ofte andre epidemier, både infektiøse (som mæslinger, tuberkulose) og kolera, men også sociale epidemier med rygter om, hvem der er årsagen til, og bærer af, epidemien: ”de fremmede”. Lige nu er Danmarks grænser lukkede for at undgå at fremmede kommer med coronavirus, og der er tale om at stoppe asylansøgere ved grænsen. Columbus fik skyld for at bringe syfilis med sig til Amerika – og da han vendte tilbage til sit hjemland, blev han beskyldt for at tage syfilis med tilbage fra de indfødte i Amerika. I Italien blev sygdommen kaldt ”Mal francese”, og i Frankrig hed den ”Mal napolitain”. Jøderne fik skylden for den sorte død, pest, i 1300-tallet, irerne fik skylden for kolerasygdommen i New York, og italienerne fik skylden for at bringe polio til Brooklyn.

HIV/AIDS blev af vestlige politikere italesat som en sygdom, der kun ramte promiskuøse i Afrika, senere blev det opfattet som en sygdom, der kun ramte homoseksuelle mænd – samtidig blev sygdommen blandt politikere i Afrika set som enten en fiktiv sygdom (skabt af dem, der sælger medicinen) eller som en sygdom skabt af højindkomstlande for at udrydde afrikanere. Tuberkulose bliver kaldt en sygdom, migranter bringer til Danmark, på trods af at et studie viste, at migranter aldrig smitter etniske danskere. Kina får skylden for coronavirus, der på forsiden af en fransk avis meget tvetydigt blev kaldt ”den gule fare”. Præsident Trump forsøgte at sælge coronavirus som en demokratisk ”hoax”. Alt sammen forestillinger, der skaber det perfekte vækstmiddel for epidemier: Man får virus til at smelte sammen med ”de fremmede”, samtidig med at man styrker nationalfølelse og ”sammenhold” som værn mod epidemien.

 

Selv nu, da USA har indført undtagelsestilstand i flere stater og ikke er i stand til at overvåge situationen, fordi præsidenten bremsede laboratorietestning for coronavirus, fortryder præsidenten intet, for det er en usædvanlig situation
_______

 

Sorte svaner og blinde pletter
I mange hundrede år troede man ikke på, at der fandtes sorte svaner, indtil man fandt én (i Australien). Økonomen Nassim Nicholas Talebs idé om den sorte svane er en metafor for helt usandsynlige finansielle hændelser/situationer. I bogen “The Black Swan: The Impact of the Highly Improbable” (Random House; 2010) udvider han begrebet til generelt at kunne omfatte højt profilerede, svært forudsigelige sjældne hændelser i historien. Selvom noget – fundet af en sort svane fx – er en meget sjælden hændelse, så opfinder vi alligevel en forklaring, der gør fundet forklarligt og forudsigeligt: Den er simpelthen bare så helt unik og sjælden, at vi ikke kunne have forudset den.

En sort svane er en politisk, og faglig, frelser: Metaforen køres i stilling, når man har taget fuldstændig fejlbestik af en situation. På trods af fagkundskabens protester nedrustede Trump unilateralt i kampen mod pandemier, da han fyrede hele den stab, der skulle overvåge mulige epidemier. På tre måneder har USA ikke testet flere patienter, end Sydkorea tester hver dag. Selv nu, da USA har indført undtagelsestilstand i flere stater og ikke er i stand til at overvåge situationen, fordi præsidenten bremsede laboratorietestning for coronavirus, fortryder præsidenten intet, for det er en usædvanlig situation – en sort svane.

Politikerne skal forberede sig i tide
Virkeligheden ændrer sig hurtigere end politiske tankesæt og beslutningsprocesser. Influenzaen vandt sin egen sejr i Første Verdenskrig (1914-18) – den spredte sig så kraftigt, fordi man prøvede at fortie, hvor hårdt ramt de allierede tropper var. Det eneste land, der havde fri presse, var Spanien, så sygdommen blev hurtigt kaldt Den Spanske Syge – men det blev de unge allierede soldater ikke raske af.

 

Det er først nu – 20 år efter fugleinfluenza – vi er ved at have opbygget de samme isolationsmuligheder, vi opdagede, at vi manglede, da vi blev skræmt af fugleinfluenza og SARS
_______

 

I krisesituationer åbenbares politikernes blinde pletter. Da det blev klart, at snedige finansmænd havde malket SKAT for over 100 milliarder kroner, viste det sig, hvor meget der i virkeligheden var blevet sparet på personalesiden i årene inden. Politiet har været gennem nedskæringer og omstruktureringer samt helt nye politisk definerede bevogtningsopgaver, der har skabt en overarbejdspukkel. Nu er Politiet blevet bedt om – med kort varsel – at bevogte de lukkede grænser, og man fornemmer oplevelsen af vilkårlighed og meningsløshed hos formanden for Politiforbundet. I årene før verden i 2005 blev ramt af epidemierne fugleinfluenza og senere svineinfluenza, havde man lukket og fjernet epidemihospitalsbygningerne på Rigshospitalet og på de andre store sygehuse, fordi man ikke mente, der var behov for dem. Det er først nu – 20 år efter fugleinfluenza – vi er ved at have opbygget de samme isolationsmuligheder, vi opdagede, at vi manglede, da vi blev skræmt af fugleinfluenza og SARS.

I 1920 var der 20-25 internationale luftruter – 100 år senere er der millioner af ruter og enhver afkrog af verden kan nås på under 24 timer. De første 14 dage af coronaepidemien, før den blev erkendt offentligt af de kinesiske myndigheder, fløj over 60.000 personer ud af Wuhanområdet vurderet ud fra bevægemønsteret for registrerede simkort. Borgmesteren i området vidste, hvad der var galt, men de grundlæggende regler var, at han ikke måtte melde noget ud, før der kom ordre fra hans politiske ledere.

Politikere bliver nødt til at sætte sig bedre ind i, hvad der lurer rundt om hjørnet. Politikere, der konstant venter med at vise handlekraft, til det er politisk nødvendigt og opportunt, har et ansvar for, at de eksisterende offentlige institutioner ikke alle er lige parate til at forvente det uventede. Vi bliver ikke raske af at skyde skylden på ”de fremmede”. Sorte svaner findes – og de flyver altid i flok.

Som et lille lyspunkt i mørket, er det muligt, at den samlede dødelighed i lande som Danmark faktisk falder den næste tid. Alle vasker konstant hænder, spritter hænder, går mindre i byen og kører mindre i bil. Vi får færre arbejdsulykker, bilulykker og voldsulykker. Og sundhedsvæsnet? Det laver nu kun det, det er bedst til – og kun for dem, der har mest brug for det. Og dét er ikke så tit, det sker – det er næsten en sort svane. ■

 

Og sundhedsvæsnet? Det laver nu kun det, de er bedst til – og kun for dem, der har mest brug for det. Og dét er ikke så tit, det sker – det er næsten en sort svane
_______

 



Morten Sodemann (f. 1959) er professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet. Overlæge, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital. Næstformand i Selskab for Indvandrersundhed. Forskning og forskeruddannelse i flere afrikansk lande. Forfatter til bogen: ”Sårbar? – det kan du selv være”. ILLUSTRATION: Billede fra afdelingen Infektionsmedicinsk Sengeafsnit 112 på Hvidovre Hospital [foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix]