Lars Bangert Struwe: Erhvervspolitik er blevet sikkerhedspolitik, og det kan blive Huaweis endeligt på 5G-markedet i Vesten

Lars Bangert Struwe: Erhvervspolitik er blevet sikkerhedspolitik, og det kan blive Huaweis endeligt på 5G-markedet i Vesten

12.06.2020


Den vestlige afvisning af Huawei betyder, at telegiganten nu tager nye virkemidler i brug. Blandt andet bruger kineserne både lobbyister og medier til at forsøge at vinde kampen om 5G-netværket. Men oddsene er hårde, nu hvor Vesten, anført af USA, bliver mere og mere kritisk overfor kinesiske virksomheder.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Af Lars Bangert Struwe

Erhvervspolitik er blevet sikkerhedspolitik, og det mærker den kinesiske tele- og netværksvirksomhed Huawei nu. Hvor Danmark tilbage i 2013 var skeptisk over for Huawei, så ønsker vi nu ikke, at det kontrollerer vores 5G-netværk – dette har medført en markant kinesisk påvirkningskampagne. I disse dage lancerer Huawei en mediestrategi, hvor de bl.a. sponserer en podcastserie kaldet ”Den Røde Tråd”, der går i dybden med emner vedrørende 5G og Huawei.

Huawei har igennem flere år forsøgt at presse regeringen til at måtte etablere 5G i Danmark, som Berlingske har afdækket via aktindsigt af flere omgange. Regeringen valgte endda selv at offentliggøre materialet og dermed vise det kinesiske pres til offentligheden. Både Regeringen Lars Løkke og Regeringen Mette Frederiksen havde indtil maj holdt Huaweis pres hemmeligt, men coronakrisen har ændret sikkerhedspolitikken og regeringer i hele EU ser nu mere alvorligt på kritisk infrastruktur og 5G.

 

Nu griber den kinesiske telegigant til andre metoder. Tilsyneladende har Huawei lanceret en kampagne, hvor de via journalister og presse søger at præge den offentlige debat
_______

 

I 2019 ansatte Huawei tidligere udenrigsminister Per Stig Møllers hustru, Xukun Ji, som lobbyist for Huawei. Hendes forbindelser skulle helt åbenlyst åbne dørene til magtens korridorer. Huawei fik en række møder sat op, men det ændrede grundlæggende ikke ved fx forsvarsudvalgets indstilling til Huawei. I en dansk sammenhæng virkede det måske endda provokerende. Nu griber den kinesiske telegigant til andre metoder. Tilsyneladende har Huawei lanceret en kampagne, hvor de via journalister og presse søger at præge den offentlige debat. Altinget har sagt ja til at have et seminar om 5G, og på tilsvarende vis sponsorerer Huawei podcasten ”Den Røde Tråd”, der handler om samme emne. Denne podcast skal skabe en kritisk debat om bl.a. Huawei, og værten René Fredensborg har fået et frihedsbrev, så han kan gå kritisk til værks over for dem. Om Huawei opnår noget med dette, er nok et godt spørgsmål.

Igennem det sidste år har man set en ændret kurs over for Huawei. Adskillige europæiske stater, Australien og USA vil ikke længere være afhængige af den kinesiske teknologi-gigant. USA er gået hårdest til stålet og har forbudt brugen af materiale fra Huawei og ZTE (der er Kinas næststørste telekommunikationsvirksomhed). Det skete den 12. marts 2020 med loven: Secure and Trusted Communications Networks Act of 2019. Heri forbydes det for offentlige amerikanske virksomheder at: ” … købe kommunikationsudstyr eller -tjenester, der udgør en national sikkerhedsrisiko…”

I USA ser man med andre ord Huawei og ZTE som trusler imod amerikansk sikkerhed og som konkurrenter til amerikanske virksomheder.

I maj 2020 ændrede den britiske regering også sin kurs. Storbritannien havde indtil da med en vis bekymring bibeholdt Huawei, men efter længere tids debat besluttede man sig for ikke at tillade brugen af Huawei til 5G-netværket i Storbritannien. Regeringen har lagt fast, at i 2023 skal Huawei være ude af den britiske teleindustri. Sir Iain Duncan Smith – fremtrædende konservativ i britisk politik – pressede denne beslutning igennem. Han argumenterede for, at Storbritannien ellers ville stå alene, hvis man tillod Huawei.

 

I maj 2020 ændrede den britiske regering også sin kurs. Storbritannien havde indtil da med en vis bekymring bibeholdt Huawei, men efter længere tids debat besluttede man sig for ikke at tillade brugen af Huawei til 5G-netværket i Storbritannien
_______

 

Det er imidlertid fortsat i få stater, at Huawei er blevet decideret forbudt, men i en række stater overvejer man et forbud. Inden for EU har der siden 2019 været en diskussion om, hvilken kritisk infrastruktur man kan overlade til fremmede magter og særligt til Kina.

Huawei risikerer med andre ord at miste ret store markedsandele til særligt europæiske og amerikanske virksomheder. Det er fx Ericsson og Nokia, der står på spring.

Det her er resultatet af et stormagtsopgør, hvor Huawei kobles direkte til det kinesiske styre. Derfor anses de for en trussel i USA, Australien og dele af Europa. Det medfører, at de fleste stater kommer i et krydspres. Indien er fx udsat for et pres fra USA til ikke at indfase Huawei, men presses samtidigt også af Kina. Indtil videre har Indien tilladt 5G-forsøg af Huawei.

Formanden for Huawei, Eric Xu, har understreget, at 2020 kan blive et meget hårdt år for Huawei. Samtidig har han meddelt, at den kinesiske stat næppe blot vil lade Huawei blive slagtet. Her er vi på mange måder inde i sagens kerne: Det er et stormagtsopgør, hvor den amerikansk – kinesiske handelskrig får følger for de enkelte virksomheder, og erhvervspolitik dermed er blevet sikkerhedspolitik.

 

Personligt anser jeg det for endog meget svært for kinesiske virksomheder at agere uden opbakning fra Kommunististpartiet og staten. Der er reelt set en jerntrekant imellem parti, stat og erhvervsliv
_______

 

Huawei påstår selv, at det er uafhængigt og for en stor dels vedkommende ejet af de kinesiske arbejdere. Den forklaring tages ikke for gode varer i USA, der ser Huawei som en forlængelse af den kinesiske stat, og i Storbritannien brugte Sir Iain Duncan Smith tilsvarende argumenter. Personligt anser jeg det for endog meget svært for kinesiske virksomheder at agere uden opbakning fra Kommunististpartiet og staten. Der er reelt set en jerntrekant imellem parti, stat og erhvervsliv, hvor man cirkulerer imellem de forskellige. Det er meget fint beskrevet af Kjeld Erik Brødsgaard i hans nye bog ”Kina i moderne tid”.

Udover klassisk desinformation, som både Kina og Rusland har ført igennem mange år – og senest i forbindelse med coronakrisen – så blander man nu ikke blot lobbyister ind i kampen, men også medier og journalister. Det bliver spændende at følge, hvordan det udvikler sig over de næste måneder, men jeg tror, at kampen er tabt for Huawei. Det er simpelthen for svært at afvaske sig, at man er kontrolleret af Kina – et Kina, der for tiden kun omtales negativt med ikke blot coronakrisen som hæmsko, men også situationen i Hong Kong. ■

 

Her er vi på mange måder inde i sagens kerne: Det er et stormagtsopgør, hvor den amerikansk – kinesiske handelskrig får følger for de enkelte virksomheder, og erhvervspolitik dermed er blevet sikkerhedspolitik
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet. ILLUSTRATION: Mobile World Congress (MWC) i Shanghai, Kina, 29. juni, 2019 [foto: DYCJ/SIPA/Ritzau Scanpix]